Med to tidligere præsidenter på valg og den fængslede ekspræsident Alberto Fujimoris datter Keiko på kandidatlisten, er valget i Peru et valg, der trækker lange spor tilbage i landets smertefulde politiske historie.
Ikke færre end 17 præsidentkandidater er opstillet, og dermed har det ikke været en nem opgave for peruanerne at orientere sig i den igangværende valgkamp. Men efterhånden står det klart, at opløbet kommet til at foregå mellem en håndfuld kontroversielle nye personer i peruansk politik og et par særdeles kendte ansigter.
Den nuværende præsident Ollanta Humala genopstiller ikke, da grundloven ikke tillader en præsident at sidde i flere perioder i træk.
Svag opbakning til ekspræsidenter
Alan García var peruansk præsident af to omgange i henholdsvis 1985-1990 og 2006-2011. Garcías første præsidentperiode er blevet kædet sammen med landets største økonomiske krise nogensinde, og siden er García desuden blevet anklaget for korruption.
Det lader umiddelbart heller ikke til at lykkes García at blive valgt ind til en tredje præsidentperiode med kun omkring seks procent af stemmerne i de seneste meningsmålinger.
Alejandro Toledo var præsident i 2001-2006 og var på daværende tidspunkt en sensation som Perus første præsident med en fattig, indiansk baggrund. Forventningerne til ham var skyhøje, men trods visse demokratiske reformer, lykkedes det ham ikke at indfri forventningerne. I den nuværende valgkamp har Toledos optræden været præget af pinlige episoder, hvor han har fremstået beruset på TV og radio, og han ligger kun til at opnå to procent af stemmerne.
Datter af dømt præsident fører
Anderledes ser det ud for Keiko Fujimori, der fører valgkampen med et betragteligt forspring.
Ifølge en måling foretaget af det peruanske analyseinstitut IPSOS den 24. marts, skulle Fujimori få 32 procent af stemmerne.
Alberto Fujimori slog hårdt ned på alle systemkritiske røster, og han lykkedes med at nedkæmpe Sendero Luminoso. Til trods for denne bedrift blev Fujimori voldsomt kritiseret for sit autoritære og voldelige regime, og i 2005 blev han anholdt og retsforfulgt for brud på menneskerettighederne, mord, bortførelser, korruption og øvrigt magtmisbrug. Han blev idømt 25 års fængsel, som han i dag i en alder af 77 år endnu afsoner.
Trods tilslutningen til Keiko Fujimori har hendes klare relation til faderens voldelige eftermæle affødt en stærk bevægelse imod hende. 49 procent af vælgerne siger ifølge IPSOS, at de under ingen omstændigheder vil stemme på Keiko, og en lang række kendte personligheder tager offentligt afstand fra hende.
Hvis en kandidat ikke bliver valgt med minimum 50 procent af stemmerne den 10. april, vil de to kandidater med flest stemmer gå videre til anden runde, der afgøres den 5. juni. Ifølge den peruanske avis El Comercio er det usandsynligt, at Keiko vinder i første runde, og det bliver interessant at se, hvordan bevægelsen imod hende vil påvirke en anden valgrunde mellem hende og en enkelt modkandidat.
Chance for at slå Fujimori i anden runde
På andenpladsen i kapløbet om præsidentposten ligger aktuelt kandidaten Pedro Pablo Kuszynski med 16 procent af stemmerne. Den 77-årige Kuszynski har en lang politisk karriere bag sig med ministerposter under flere tidligere regeringer.
I valgkampen har han fortrinsvis fremstået som en solid politiker med gode chancer for at slå Fujimori i en eventuel anden runde. Men i den seneste tid er Kuszynski blevet beskyldt for overtrædelse af peruansk lovgivning, idet han skal have uddelt gaver under sine valgmøder, og den peruanske valgmyndighed undersøger aktuelt, om der er grund til at ekskludere ham fra valgkampen.
Politikerlede blandt vælgerne
To kandidater, der tidligere har ligget på henholdsvis anden- og tredjepladsen, er allerede blevet smidt ud af valgkampen. Julio Guzmán var ukendt for den peruanske befolkning, da han påbegyndte sin valgkamp, men han blev hurtigt populær med sit budskab om at tage Peru tilbage fra den korrupte politiske elite. Han lå lige efter Keiko Fujimori i meningsmålingerne, da hans opstilling i februar måned blev annulleret, idet der tilsyneladende manglede dokumentation for den politiske opbakning til hans kandidatur.
Kort tid efter blev kandidaten César Acuña ligeledes elimineret fra valgkampen, idet han blev beskyldt for at uddele gaver til vælgerne.
Udelukkelsen af de to kandidater har bidraget til en stadigt større mistro i befolkningen til demokratiet og til anklager om korruption hos de peruanske valgmyndigheder.
Denne stemning er blevet forværret efter, at det er kommet frem, at både Keiko Fujimori, Alan Garcia og Pedro Pablo Kuszynski ligeledes skal have overtrådt lovgivningen i deres valgkampe. Kritikken lyder på, at disse tre kandidater fortsat er med i opløbet om præsidentposten i kraft af deres allerede store politiske indflydelse og økonomiske kunnen.
Venstrefløjskandidat i modvind
Efter eksklusionen af Guzmán og Acuña ligger på tredjepladsen den kun 35-årige Verónika Mendoza, der med 12 procent opbakning i meningsmålingerne endnu kan nå at blande sig i kampen om præsidentposten.
Mendoza er uden tvivl er den mest venstreorienterede af kandidaterne. Hun har eksempelvis kritiseret multinationale selskabers ageren i Peru, og hun taler for et gratis offentligt sundhedssystem. Med sin antikapitalistiske og socialistiske diskurs er Mendoza imidlertid også kommet i modvind og er i medierne blevet kaldt for kommunist og terrorist. Store dele af den peruanske befolkning sidestiller socialisme med terrorisme på grund af landets traumatiske minder fra tiden med den kommunistiske bevægelse Sendero Luminoso.
Men når Mendoza alligevel ligger nummer tre i valgkampen, kunne det tyde på, at der er opstået en vis åbenhed overfor en mere socialistisk politisk dagsorden.
Skandaler og personsager i fokus
Med omkring en uge til den første afstemning, står det klart, at den peruanske valgkamp har handlet mere om skandaler, personsager og valgteknikaliteter end om de politiske temaer, kandidaterne er gået til valg på.
Dette har sat en række kandidater samt de peruanske valgmyndigheder i et dårligt lys, og såvel det aktuelle politiske klima som Perus politiske historie har haft stor indflydelse på, at valgkampen har udspillet sig på denne måde.
Det er højst sandsynligt, at der bliver tale om en anden valgrunde, men om denne vil give valgkampen en ny drejning, får vi først svar på efter den 10. april.