Flere års kamp mod Covid-19 har været en dyr affære. Der kan derfor spares mange penge, hvis nationerne fokuserer mere på at forhindre den næste smitsomme sygdom i at sprede sig.
Det er budskabet fra en række forskere, der har publiceret et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Science Advances. De peger på, at den bedste og billigste løsning for at forhindre nye pandemier er at reducere risikoen for, at de overhovedet opstår. Det viser ikke mindst kampen mod Covid-19.
“Prominente politikere har talt for planer, hvor den bedste håndtering af fremtidige pandemier er “at registrere og inddæmme fremkommende zoonotiske (sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, red.) trusler”. Med andre ord: vi bør først handle, når mennesker er blevet syge. Vi er meget uenige”, lyder det fra forskerne.
De mener, at der i stedet bør sættes ind ved kilden, og de fleste smitsomme sygdomme i nyere tid stammer fra naturen. Ifølge studiet kan bedre overvågning og registrering samt indsatser for at bremse afskovning og handel med vilde dyr mindske risikoen for, at nye pandemier bryder ud.
Flere smitsomme sygdomme
Covid-19 er som mange andre sygdomme, der er brudt ud de seneste mange år, en såkaldt zoonose. Det er betegnelsen for sygdomme, der kan springe fra dyr til mennesker, og der har været mange udbrud af denne type i de seneste år. Det gælder eksempelvis SARS, MERS, AIDS, ebola, salmonella, fugleinfluenza og zikavirus. Udbrud af nye smitsomme sygdomme er de seneste år blevet mere hyppige og mere bekostelige.
De primære årsager til, at de zoonotiske sygdomme bryder ud og spreder sig blandt mennesker er jagt og handel med vilde dyr, landbrugets intensivering og ekspansion samt ødelæggelse af tropiske skove. SARS blev eksempelvis overført til mennesker fra flagermus i Kina i 2002, mens Nipah brød ud på en stor svinefarm i Malaysia på kanten af urørt skov.
Læs også: Flagermus er den perfekte bærer af virus
“Vi må reparere vores forhold til naturen. Når mennesker trænger dybere ind i uforstyrrede skove og ødelægger naturlige økosystemer eller handler med dyr, udsætter de sig også for de sygdomme, som disse dyr bærer, hvilket øger sandsynligheden for fremtidige pandemier,” fortæller Lee Hannah, som er forsker ved Conservation International og har været medforfatter på studiet, i et interview.
Det er ikke første gang, at eksperter fremhæver sammenhængen mellem naturødelæggelser og risikoen for udbrud af pandemier. Allerede i 2016 advarede FN’s Miljøprogram om, at truslen om nye smitsomme sygdomme fra naturen er stigende. I 2020 vurderede den videnskabelige platform for biodiversitet under FN (IPBES) om, at 1,7 millioner for os ukendte vira gemmer sig i fugle og pattedyr, og at vores indhug i naturen øger risikoen for nye sygdomme og pandemier.
Læs også: Pandemier har samme kilde som klima- og naturkrisen
“Pandemien var forudsigelig”
Forskerne i det nye studie understreger ligeledes, at udbruddet af coronapandemien var forudsigelig, men alligevel blev den ikke forhindret. Samtidigt peger de på, at det store beredskab med tests, vacciner og behandling ikke har forhindret Covid-19 i at fortsætte med at sprede sig.
Et fokus på den menneskelige kontakt med uberørt skov og natur kan derimod ifølge studiet nedbringe risikoen for nye smitteudbrud. I første omgang er det vigtigt med en styrket indsats for at registrere vira i dyr og natur samt overvåge handel med vilde dyr og menneskelig kontakt med naturen i særlige områder med høj risiko. Til den indsats er der behov for flere dyrlæger. I nogle af områderne, hvor mennesker er tæt på vild natur, er der meget få dyrlæger. Eksempelvis er der i områder i Afrika, hvor der blot er 2 dyrlæger for hver 100.000 indbygger.
Afrika er netop det kontinent, hvor afskovningen stiger mest, viser opgørelser fra FAO. Derfor er der flere steder med nærkontakt mellem mennesker og vild natur, som kan føre til nye udbrud af sygdomme. Udbrud af ebola er eksempelvis kædet sammen med såkaldt bushmeat, der er føde fra vilde dyr i naturen.
Risikoen for overførsel af nye sygdomme er også høj i Amazonas. Her er der en betydelig skovhugst, jagt på primater og gnavere til føde og byerne har en begrænset kapacitet til at inddæmme udbrud. Samtidigt er der øget forbindelse mellem byerne, så nye smitsomme sygdomme kan spredes relativt hurtigt.
En særlig farlig zone er skovkanten i områder med afskovning, da mennesker her kommer tættere på dyr, som de normalt ikke omgås. Forskerene peger på, at det er vigtigt at bremse afskovningen, men i områder, hvor naturen allerede er meget degraderet er det mere effektivt at minimere kontakten mellem mennesker og vilde dyr for at forhindre overførsel af smitsomme sygdomme.
Meget billigere
Forskerne har regnet på, hvor meget det koster at forebygge udbrud af nye smitsomme sygdomme frem for at håndtere dem, når de allerede er spredt i befolkninger. De har regnet sig frem til en årlig pris på 2 billioner dollars for pandemier ved at undersøge tab af menneskeliv og økonomiske skader for zoonoser de sidste hundrede år. Prisen har de sammenlignet med omkostningerne for de indsatser, som de foreslår.
Prisen for at lukke Kinas industri af landbrug med vilde dyr ned er eksempelvis vurderet til at være 19 milliarder dollars, mens en halvering af afskovningen i de områder, hvor risikoen for overførsel er højest, vil koste omkring 3,3 milliarder årligt. Derudover er der yderligere nogle hundrede millioner dollars i omkostninger til registrering af vira og overvågning af handlen med vilde dyr. Alt i alt udgør omkostninger blot en procent af de 2 billioner dollars, der tabes på, at smitsomme sygdomme løber løbsk.
Eksperterne er derfor forundrede over, at forhindring af sygdomsudbrud ikke spiller en større rolle i den samlede indsats. Her er der stort set udelukkende fokus på at reagere med test, vacciner og medicin. Eksempelvis bliver hindring af sygdomsudbrud slet ikke nævnt i den seneste rapport af The Global Preparedness Monitoring Board, et globalt initiativ af Verdensbanken og WHO, der skal styrke indsatsen mod spredning af smitsomme sygdomme. Også G20-landenes panel om håndtering af pandemier har udelukkende fokus på fasen, hvor smitten allerede har bredt sig.
Eksperterne peger dog også på, at der trods alt sker noget. I 2020 forbød Kina permanent vilde dyr som fødevarer, men der er stadig muligheder for handel med vilde dyr til pels, medicin, udstillinger, kæledyr og forskning. Den nye pagt om at bremse afskovning, der blev underskrevet ved det seneste klimatopmøde i Glasgow, bliver ligeledes fremhævet af Lee Hannah. Derudover nævner hun, at den amerikanske præsident, Joe Biden, overvejer at oprette en global fond med et hovedformål om at forhindre pandemier.
Der er ligeledes udsigt til nye globale mål for at bremse tabet af biodiversiteten på kloden, når der er FN-konference i den kinesiske by Kunming i maj. Der er håb om, at verdens nationer vedtager en ny strategi for klodens natur, der skal erstatte de såkaldte Aichi-mål, der var langt fra at blive indfriet til tiden i 2020.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
