De tørre forhold og varme vinde fra Sahara øger risikoen for skovbrand.
I slutningen af juli udbrød der skovbrand i den nord-vestlige del af Tunisien, hvilket ødelagde en del huse og sendte 500 på flugt.
Myndighederne har ifølge IFRC – den internationale føderation af Røde Kors og Røde Halvmåneselskaber – ikke kunne hjælpe de flygtende med husly og de fleste bor nu hos familie eller venner.
I den nordlige del af landet er der i den forløbne uge også udbrudt skovbrand. Her er 120 familier ifølge IFRC blevet evakueret af Tunesisk Røde Halvmåne.
Ifølge landets myndigheder er ingen omkommet som følge af brandene.