I Libanons næststørste by, Tripoli, er stanken fra bjergene af skrald næsten ikke til at holde ud.
Hver dag kører lastbiler 500 nye ton affald op på det faretruende høje affaldsbjerg uden for byen, som truer med at brase sammen og styrte i Middelhavet.
Og Tripoli er ikke den eneste by i Libanon, hvor affaldsproblemerne for længst har vokset myndigheder og borgere over hovedet, skriver det svenske bistandsmagasin OmVärlden i en lang og grundig reportage om den libanesiske affaldskrise.
Libanon har ingen plan for håndteringen af den voksende mængde affald, der produceres i landet.
Næsten 80 procent af de omkring 2,5 millioner ton affald, som libaneserne producerer årligt, smides på lossepladserne rundt om i landet. Eller også dumpes det i naturen på en af de 650 uofficielle lossepladser.
Godt nok finansierede EU mellem 2005 og 2011 byggeri af 16 affaldssorteringsstationer i landet, herunder den i Tripoli. Flere andre store donorlande har haft deres egne projekter omkring kapacitetsopbygning, genbrug og kompostering.
Men det ser ikke ud til at have været til megen nytte, skriver OmVärlden. Visse anlæg er helt forsvundet og udstyret stjålet eller solgt. Andre steder er anlæggene der stadig, men fungerer ikke, som det var tiltænkt.
Tag med en tur til Libanon og læs om affaldskrisen, der handler om korruption, dårlig regeringsførelse, en tikkende bombe under folkesundheden og miljøet og meget andet. Læs hele den lange reportage hos OmVärlden
