Annoncør: Oxfam Danmark

Ansøgningsfrist: 23/06/2024

Job: Paid Media Specialist



Får du optur over KPI’er som CPA, ROAS, POAS? Og håber du på at kunne udleve din karrieredrøm, samtidig med du gør en forskel i verden? Så vil vi rigtig gerne møde dig!

I Oxfam Danmark ønsker vi at udbrede kendskabet til vores arbejde og engagere mange flere danskere i håbet om at skabe en bæredygtig verden. Vi har verdens bedste sag og høje ambitioner, og vi søger en dygtig Paid Media Specialist til at udvikle og optimere lead-kampagner til vores mange målgrupper.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer

Din primære opgave som Paid Media Specialist er at skaffe relevant trafik til vores hjemmeside via betalte medier, primært Google og Meta, som er strategisk vigtige kanaler for vores fortsatte vækst. Du vil få en central rolle i Kommunikations- og fundraisingafdelingen, som består af tre teams: Content & Creative, Campaigns & Events, og Donor Relations. 

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver blandt andet dække:

  • Oprettelse og optimering af kampagner og annoncer i samarbejde med kolleger i afdelingen og vores eksterne samarbejdspartnere
  • Udførelse af A/B-tests
  • Budgetstyring på kampagneniveau
  • Overvågning og rapportering samt analyse af resultater for at skabe indsigt

Vi leder efter en person, der har interesse for performance marketing. Du behøver ikke at være ekspert, bare du har lysten og motivationen til at gribe udfordringerne og lære nyt. Du kan lide at arbejde selvstændigt og sætter samtidig pris på samarbejde, vidensdeling og at indgå i teams. Du er resultatorienteret og har en analytisk tilgang til opgaverne. Derudover forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • God teknisk forståelse for tracking og analyse
  • Erfaring med Excel og Google Analytics
  • Kendskab til PowerBI er en fordel
  • Du kan arbejde på både dansk og engelsk.

Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i vores Kommunikations- og Fundraisingafdeling. Her vil du opleve et både socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og vil være blandt de bedste i sit felt. Vi prioriterer at levere resultater, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os.

Oxfam Danmark tilbyder

  • Et meningsfuldt og spændende job.
  • Tæt samarbejde med en masse engagerede kolleger i København og i resten af verden.
  • Et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø.
  • Fleksibel arbejdstid, hvor du har mulighed for at arbejde hjemmefra. 
  • Massageordning og sundhedsforsikring (bruttolønsordninger).

Vilkår

Startdato: 15. august 2024.

Ansættelse i en AC-stilling. Løn-, pensions- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Oxfam Danmarks hovedkontor i København med gode muligheder for hjemmearbejde.

Du søger jobbet ved at klikke på Ansøg nederst i jobopslaget. Send din ansøgning og cv til os hurtigst muligt og senest den 23. juni kl. 23.59. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os ret til at lukke for flere ansøgninger, hvis vi finder den rigtige kandidat inden ansøgningsfristen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. 

For at få ansættelse hos Oxfam skal du underskrive vores Code of Conduct og Anti Corruptions-politikker. Desuden indhenter vi straffe- og børneattester på alle ansatte.

Vær opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og Fundraisingchef, Signe Alsøe, på [email protected].

International NGO med store ambitioner

Oxfam Danmark har i mere end 50 år arbejdet for en lige og retfærdig fremtid for alle. Vi samarbejder med folkelige organisationer i over 80 lande og er en del af det globale Oxfam.

I Oxfam Danmark ønsker vi at udbrede kendskabet til vores arbejde og engagere mange flere danskere i missionen om at forandre verden. Gennem uddannelse, støtte til civilsamfundet og i samarbejde med vores partnere bekæmper vi ulighed og fattigdom i det globale syd. Sammen med 20 andre organisationer udgør vi Oxfam International, der er en af verdens største og mest indflydelsesrige udviklingsorganisationer. I Danmark er vi en tydelig og markant spiller i den offentlige debat om stigende ulighed og klimaretfærdighed.

Du kan læse mere om Oxfam Danmark på https://oxfam.dk

ANSØG