Udledning af drivhusgasser fører til varmere temperaturer. Nogle gange bliver det så ulideligt varmt, at det øger behovet for nedkøling. Men nedkøling kræver også energi., og hvis den er baseret på fossile brændstoffer, vil det skabe endnu hedere forhold.
Det er et dilemma, som Verdensbanken i samarbejde med en lang række lande fra Afrika, Centralamerika og Asien, skal arbejde med.
De har nemlig fået et tilskud fra Den Grønne Klimafond til en såkaldt Kølefacilitet. Det var et af de i alt 13 projekter til en samlet værdi på 1,2 milliarder dollars, der blev godkendt på sidste uges bestyrelsesmøde. Beløbet er en ny rekord for uddeling på et enkelt bestyrelsesmøde i den globale, grønne fond.
“Dette har været et rekordår for Den Grønne Klimafond med næsten 3 milliarder dollars godkendt af bestyrelsen til omgående klimahandling. Den Grønne Klimafond lever op til sin rolle som leverandør af klimastøtte til udviklingslande, mens vi er på vej mod det afgørende møde, COP26,” siger medforperson, José De Luna Martinez fra Mexico.
Den Grønne Klimafond er etableret under FN’s Klimakonvention for at støtte udviklingslandenes klimaindsats. Bestyrelsen består af repræsentanter fra medlemslande, både fra rige og fattige lande. De nye projekter betyder, at fonden nu har uddelt midler til en værdi af 10 milliarder dollars. Hvis man tæller medfinansieringen med, bliver værdien af de godkendte projekter i fonden 37,2 milliarder dollars.
Stort behov for nedkøling
Behovet for nedkøling i mange udviklingslande er enormt. Omkring 1 milliard mennesker er allerede udsat for ekstreme varmegrader uden at have adgang til køleanlæg, herunder beboere i storbyernes slum samt mennesker i landlige områder, som ikke har adgang til køleskabe eller andet til mad og medicin.
Det antal ventes at stige sammen med den globale gennemsnitstemperatur de kommende årtier. På den anden side vil øget brug af nedkøling være med til at øge behovet for nedkøling, hvis den er baseret på energi fra fossille brændstoffer.
“Omfanget af udfordringen er betydelig. Konventionelle teknologier til nedkøling står allerede for op til 10 procent af de globale udledninger, og hvis det får lov til at fortsætte ukontrolleret, forventer man mindst en fordobling af udledninger til nedkøling i 2030 og en tredobling i 2100,” skriver ESMAP i en beskrivelse af projektet.
ESMAP er en del af Verdensbanken, som skal udføre projektet i Bangladesh, El Salvador, Kenya, Malawi, Nordmakedonien, Panama, Sao Tome og Principe, Somalia og Sri Lanka. Projektet skal sørge for at levere bevillingen på 157 millioner fra Den Grønne Klimafond til forskellige tiltag i landene.
Midlerne skal ifølge projektbeskrivelsen sørge for at udvide adgangen til effektiv og bæredygtig nedkøling, der er til at betale.
Konkret vil den nye nedkølingsfacilitet under Verdensbanken sørge for uddeling af midlerne til tiltag, som støtter investeringer i effektiv og bæredygtig nedkøling, styrker den teknologiske innovation i værdikæderne for nedkøling samt hjælper med at fremme produktive måder at bruge energi til nedkøling på i landlige områder.
Med medfinansiering er værdien af det fulde projekt på 879,8 millioner dollars, og det vil hindre udledning af 16,2 millioner ton kulstof og komme 21,1 millioner mennesker til gavn, lyder det i den korte oversigt over projektet.
Solens kraft skal styrke Sahel
Coronakrisen har øget behovet for nedkøling af blandt andet vacciner i mange udviklingslande. Det fremgår også af en projektbeskrivelse fra fem Sahel-lande, der fik godkendt støtte på i alt 150 millioner dollars fra Den Grønne Klimafond til projektet “Desert to Power”. Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad skal sammen med Den Afrikanske Udviklingsbank forsøge at sætte skub i udnyttelse af de mange daglige soltimer i området på kanten af Saharaørkenen.
Med projektet vil landene søge at skabe bedre muligheder for, at den private sektor vil investere i solenergi i området. Der skal arbejdes med at øge produktion af solenergi, styrke netværk for distribution af el, indføre decentraliserede muligheder for adgang til energi og forbedre forsyningen.
Ørken-projektet har et fuldt budget på 966,7 millioner dollars og vil forhindre 14,4 millioner ton kulstof i at nå atmosfæren.
Centralamerikas “tørre korridor”
Et andet godkendt projekt fra det seneste bestyrelsesmøde handler om klimatilpasning og modstandsdygtighed i Costa Rica, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama. 174,3 millioner dollars skal forbedre forholdene for bønderne i den såkaldte tørre korridor i Centralamerika.
Over 1 million familier i den tørre korridor er afhængige af landbrug, men omfattende tørke gør det vanskeligt at dyrke afgrøder. Ifølge FN’s Klimapanel vil temperaturen stige med et sted mellem 3 og 7 grader i dette århundrede, mens nedbøren vil falde med 11 procent i gennemsnit.
Landene vil fremme klimatilpasning baseret på økosystemer ved at sørge for bedre finansiering og teknologi. Det skal sikre landbrug, hvor vand og ressourcer bliver anvendt mere effektivt, ifølge projektbeskrivelsen.
Der blev også uddelt penge til renere og bedre madlavning i Nepal, klimatilpasning i Mikronesien og beskyttelse af koralrev i en lang række lande fra blandt andet Afrika og Latinamerika
Uddelingerne kommer forud for det store klimatopmøde i Skotland i november. Her bliver klimastøtte til fattige lande et af de væsentlige emner.
