Stramning i betingelserne for dansk bistand til NGO’er i Palæstina

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Udenrigsminister Anders Samuelsen (V) har besluttet at stramme betingelserne for dansk bistand til NGO’er i Palæstina. 

Det sker i kølvandet på en grundig gennemgang af de palæstinensiske og israelske civilsamfundsorganisationer, der bliver støttet af Danmark, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen blev iværksat i sommer, samtidig med at den resterende danske støtte for 2017 blev stillet i bero. 

”Der er vigtigt, at der er tillid til, at dansk bistand går til de rigtige formål. Derfor iværksatte jeg den danske undersøgelse i sommer, og derfor har jeg i dag besluttet, at der fremover skal være nye og strammere betingelser for modtagelse af dansk bistand. Der er samtidig stærke bistandsfaglige grunde til at fokusere på færre organisationer. Det vil betyde, at en række af de organisationer, der får midler i dag, ikke vil få dansk støtte i fremtiden, og vi vil derudover føre en ekstra skarp kontrol med anvendelsen af støttemidlerne fremadrettet og følge op på dokumenterede påstande om organisationer, der ikke lever op til deres forpligtelser,” siger Anders Samuelsen. 

Mange midler udbetales ikke

Samtidig har Danmark besluttet, at størstedelen af den danske bistand til organisationerne, som blev stillet i bero i 2017, ikke vil blive udbetalt, skriver ministeriet.

Danmark vil fortsat støtte civilsamfundsorganisationer med fokus på menneskerettighedssituationen i Palæstina, hvilket er en prioritet under det danske landeprogram, men midlerne vil fra 2018 og frem blive anvendt under de nye og strammere betingelser.

Donorsamarbejdet afsluttes med årets udgang, og de resterende danske midler fra 2017 vil blive anvendt til udgifter i forbindelse med den administrative afslutning af programmet.

Kontroversielt navn til kvindecenter

Gennemgangen afslørede i sommer, at den palæstinensiske NGO WATC havde forholdt Udenrigsministeriet centrale oplysninger i sagen om navngivningen af et palæstinensisk kvindecenter efter en kvindelig terrorist, og samarbejdet blev derefter øjeblikkeligt indstillet. 

Centret er navngivet efter den kvindelige terrorist, Dalal al-Mughrabi, der sammen med otte andre palæstinensere myrdede 37 israelere på kystvejen nord for Tel Aviv i 1978. Blandt de døde var 13 børn.

Danmark har hverken direkte eller indirekte bidraget til finansieringen af kvindecenteret i byen Burqa.

Læs mere: Danmark lukker kassen for center i Palæstina, der hylder terrorist (02.06.2017)

Ud over WATC har gennemgangen ikke fundet nogen formelle overtrædelser af aftalegrundlaget, som siden 2013 har ligget til grund for samarbejdet.

Men den har dog påvist et behov for klarere og strammere betingelser for at få del i den danske civilsamfundsstøtte i Palæstina de kommende år.

En reduktion i antallet af modtagere fra de nuværende 23 vil således kunne styrke fokus i indsatsen og gøre det lettere for donorer at følge organisationernes arbejde. 

”Israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer kan spille en central rolle i forhold til at dæmpe og på sigt løse op for den højspændte konflikt mellem israelere og palæstinensere. Danmark støtter en to-statsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, og jeg er sikker på, det vil kunne styrke det arbejde, at vi fremadrettet fokuserer den danske bistand, så vi er helt sikre på, at pengene bliver brugt til de rigtige formål,” siger Anders Samuelsen.