En tom flaske, der tidligere indeholdt madolie. Et par høns og en spand peanutrester. En kogeplade og et par forkullede stegepander, to pinde og et krus at spise af. En måtte, en støvet kuffert, et par sække, en lommelygte og et par tæpper.
Det var alt, hvad Kacheri Dabi og hendes seks børn fik med sig, da de flygtede fra deres hjemby i Nuba-bjergene i Sudan til byen Yida, der ligger lige på den anden side af grænsen i Sydsudan.
Det tog dem seks dage at gå hertil.
Undervejs måtte de gemme sig for væbnede militser eller for ikke at blive ramt af raketangreb eller nogle af de russiske bombefly fra det sudanske flyvevåben, der passerede forbi over dem.
”Vi havde ikke andet valg end at flygte. Der var ingen mad, og krigen gjorde livet uudholdeligt. De konstante flyangreb har gjort folk meget bange. Vi kunne ikke blive der længere, siger Kacheri Dabi, mens hun kigger på sine udmattede børn.
Omar al-Bashirs valgløfte
Kacheri Dabi er en af de mange flygtninge, der i den seneste måned er flygtet fra Nuba-bjergene og videre over grænsen til Sydsudan.
Sudans militær har optrappet angrebene mod befolkningen i Nuba-bjergene som led i præsident Omar al-Bashirs valgløfte om at besejre alle oppositionsgrupper.
Hverken medier eller hjælpeorganisationer har adgang til regionen, hvor bomberne falder mod civilbefolkningen.
Det svenske udviklingsmagasin OmVärlden har mødt nogle af de mennesker, der flygter fra en af verdens glemte konflikter.
