Internationale menneskeretsorganisationer har rapporteret om grusomme overgreb, mens nogle af de knap 100.000 flygtninge fra området har fortalt om drab, voldtægter og nedbrændte landsbyer. Iagttagere har spurgt, om der mon var gang i en form for etnisk udrensning af det rohingya-muslimske mindretal, der bor i delstaten.
Imens har Burmas ikoniske leder, Aung San Kuu Kyi, forholdt sig ganske tavs til udviklingen.
Både hvad angår de voldelige uroligheder i Rakhine-delstaten, men også andre opsigtsvækkende begivenheder i landet.
Den larmende tavshed rejser spørgsmålet, om Suu Kyi er bange for Burmas magtfulde militær, eller om hun ligger under for de nationalistiske buddhistiske grupper, der har omfattende indflydelse i landet, skriver en kommentator, Lawi Weng, i netavisen Irrawaddy.
Suu Kyis tavshed vækker undren
For omkring to uger siden blev en højtstående rådgiver for Suu Kyis regeringsparti, National League for Democracy (NLD), myrdet udenfor lufthavnen i Yangon.
Siden har det vakt stor undren i Burma, at Suu Kyi ikke deltog i U Ko Nis begravelse eller sendte et kondolencebrev til den dræbte rådgivers familie.
Statslige medier har lagt låg på dækningen af drabet, bemærker Lawi Weng i sin kommentar i Irrawaddy.
Læs hele kommentaren i Irrawaddy