Globalnyt har interviewet en række medlemmer af Europa-Parlamentets udviklingsudvalg om dagsordenen for de næste fem år. Isabella Lövin er medlem af den Grønne gruppe. Hun var Sveriges minister for internationalt udviklingssamarbejde fra 2014 til 2019 og vicepremierminister i Sverige fra 2016 til 2021.
Som næstformand i udvalget og medlem af Europa-Parlamentet for den Grønne gruppe, hvad bliver dit fokus i den kommende femårige periode?
”De Grønnes prioritet vil i høj grad handle om at fastholde EU på en traditionel linje i udviklingssamarbejdet. Det er dybest set den eneste måde, vi kan nå målet om fattigdomsreduktion og holde FN’s 2030-mål på dagsordenen på tværs af alle EU’s politikområder.”
“Her tror jeg, at udviklingsudvalget får en yderst vigtig rolle, nemlig at sørge for, at EU’s globale investeringer og handel gennem ’Global Gateway’ ikke blot fokuserer på vores egne interesser, men også på vores fælles interesse i at fremme udvikling i sårbare og fattige nationer.”
Hvad tror du bliver de vigtigste begivenheder på europæisk og internationalt niveau, der vil forme udviklingspolitikken i de kommende år?
”Dybest set bliver alle begivenheder og møder i de multilaterale fora ekstremt vigtige. Det er her, udviklingslandene faktisk har en stemme, og hvor de kan og bør lyttes til. Det gælder både i FN og i de multilaterale udviklingsbanker.”
Isabella Lövin peger navnlig på FN-konferencen om finansiering af udvikling, som skal afholdes i Sevilla i 2025, som afgørende. Men hun understreger samtidig, at de forandrede tider ikke gør arbejdet lettere:
”Jeg var faktisk til stede ved FN’s finansieringskonference for udvikling i 2015. Dengang var der ret meget optimisme i luften. Vi havde netop underskrevet Paris-aftalen og fastlagt 2030-målene. Siden er der sket meget. Pandemien og den forandrede sikkerhedssituation, vi nu har i Europa, gør det ikke lettere at garantere udviklingshjælp fremover.”
“Men vi skal virkelig sikre, at vi lever op til de løfter, der blev givet – både med Paris-aftalen og med FN’s Agenda 2030. Det er helt afgørende, at vi arbejder bedre sammen og ikke sætter EU’s egeninteresser i førersædet, som det ser ud til at ske nu. EU skal holde kursen, fordi vi er en af de få aktører, der kan bevise, at vi er reelle partnere for udviklingslandene. Tillidsopbygning er ekstremt vigtigt her, for det har der ikke været meget af de seneste år.”
Der er sket et gradvist skift i udviklingspolitikken, hvor EU’s tilgang er blevet mere forretningspræget og orienteret mod konkurrencen fra Kina. Hvor langt bør denne nye tilgang følges – hvis du overhovedet er enig i den?
”Vi må ikke give slip på udviklingsperspektivet og kun fokusere på egeninteresser og forretningsmuligheder, eller på at sikre vores forsyning af kritiske råvarer. Vi skal fastholde principperne for effektivt udviklingssamarbejde, hvor de sårbare og fattige befolkningers interesser er i centrum.”
“Så snart vi taler om gensidig interesse uden dette perspektiv, mister vi det vigtigste. Jeg er bekymret over denne tendens. Derfor er det afgørende, at Europa-Parlamentet og udviklingsudvalget holder kontrol med EU’s partnerskaber og handelsaftaler.”
EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra det Globale Syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Klimaændringer påvirker mange af EU’s partnerlande allerede. Hvordan ser du EU’s rolle i forhold til at afbøde klimaændringer i de kommende år?
”For mange udviklingslande er klimaforandringer det mest presserende problem. Når det handler om klimatilpasning, oplever de allerede konsekvenserne af ekstremt vejr. Derfor beder de om midler til tilpasning.”
“Det er meget vigtigt, at vi lever op til vores forpligtelser og bidrager til klimatilpasning samt sikrer overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Vi skal støtte udviklingslande i at udnytte deres egne ressourcer. Mange af disse lande er ekstremt rige på potentiale for vedvarende energi, især vindenergi.”
Der er kommet et større EU-fokus på Afrika, som ser kontinentet som mere end blot en kilde til migration – man ser også en lovende fremtid og masser af samarbejdsmuligheder. Hvilke muligheder ser du her?
”Jeg ser enorme muligheder. Det er vigtigt, at vi støtter institutioner og uddannelse, der sikrer, at kvinder får mulighed for at bidrage til samfundet. EU skal også arbejde for at undgå yderligere konflikter, der skaber nye migrationsstrømme.
“Vi skal hjælpe afrikanske lande med at opbygge bæredygtig udvikling og mere stabile samfund. Ressourcerigdommen kan desværre også blive en forbandelse, hvilket vi allerede ved.”
“Hvis vi endelig skal tale om at sikre EU’s egeninteresser, bør det handle om at fremme økonomisk udvikling, fri presse og stabile demokratier. Det er den vej, vi skal fortsætte ud ad.”
