Svenske penge til dansk børneorganisations arbejde i Mali

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Mopti-regionen i Mali har de senere år været hårdt ramt af konflikt og uro, hvilket har betydet, at adgangen til undervisning er utrolig begrænset for børnene og de unge i området. Takket være en bevilling, der svarer til 1,5 millioner danske kroner, er BØRNEfonden nu tilstedeværende i regionen med et skoleprojekt, som skal hjælpe med at genopbygge lokalsamfundet og uddannelsessystemet, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

”Børn, der går i skole, klarer sig bedre i livet. Fordi de kan læse og regne, får de også et bedre arbejde og mulighed for at trække sig selv ud af fattigdom. I den hårdt plagede Mopti-region betyder en velfungerende skole også, at børnene og samfundet får en form for normalitet, struktur og sikkerhed ind i hverdagen, som giver håb i regionen. Uddannelse skaber udvikling i regionen,” lyder det fra BØRNEfondens direktør Bolette Christensen, som allerede har sat gang i aktiviteterne.

For øjeblikket er hver tredje skole i Mopti-regionen i Mali ude af funktion. Projektet, som BØRNEfonden har fået bevilget er en reaktion på de enorme behov for at forbedre børns adgang til uddannelse, der er i det konfliktramte område.

”Ved at arbejde sammen med studerende, forældre, lærere, lokalsamfund og statslige institutioner, vil vores projekt komme til at mindske de skadelige virkninger al usikkerheden i regionen har. Projektet består primært i at styrke fællesskabs- og institutionel kapacitet til at levere en kvalitetsuddannelse og støtte lokale igangværende bestræbelser ved at genskabe og danne skolestyringskomiteer, ledelsesfremmende og oplysningskampagner til uddannelse, distribution af studentersæt og lærerens undervisningsmateriale samt forbedring af WASH-faciliteter på skolerne,” forklarer Bolette Christensen.

Skoleprojektet i Mali foregår med finansiering fra Radiohjälpen: Musikhjälpen – et stort fundraising arrangement arrangeret af Sveriges Radio i december 2016.