Det plejer at være ANC, der har givet magten videre til ANC, som har givet magten til ANC, der har overdraget den til ANC, som derefter har givet magten videre til ANC, og så videre. Men nu er det sandsynligt, at Nelson Mandelas gamle parti mister det totale greb om regeringsmagten.
Det er på tide, er der en del vælgere, der giver udtryk for, at de mener. For oveni alt det gode, som ANC har gjort for landet, så har de gamle frihedskæmpere altså også flyttet en del af statens ressourcer ind på deres egne konti, ansat alle vennerne, mens befolkningen skriger på arbejde, været ude af stand til at sikre strøm og rent drikkevand i bare en rimelig del af døgnets timer, dæmpe volden eller for eksempel gennemføre den store jordreform, der er blevet talt om i årtier.
Så når vælgerne fylder de 400 pladser i parlamentet, så vil der nok ikke være minimum 201 sæder til ANC, som der plejer. Det er det, der skal til for at sikre sig præsidentposten. Så må ANC søge samarbejde, og det kan give noget tumult, siger Thomas Mandrup, der er lektor på forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch Universitetet i Sydafrika.
Globalnyts nyhedsbrev: Få vores vigtigste historier i din indbakke to gange om ugen
Men han maner også til besindighed.
“Den politiske protest har tit haft et voldeligt udtryk. Det betyder ikke, at man skal acceptere vold, men at man ikke skal overfortolke det. Når man ser folk gå på gaden, når man ser folk brænde bildæk af eller kaste med sten mod politiet. Det betyder ikke, at Sydafrika er ved at falde fra hinanden, eller at borgerkrigen truer. Det betyder, at folk ikke har mange andre måder at udtrykke deres utilfredshed og frustration på,” siger Thomas Mandrup til Højtryk.
