Sydamerika og Spanien giver Porfirio Lobo en kold skulder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Honduras præsident Porfirio Lobo kommer ikke til topmødet mellem Spanien, EU og Latinamerika, der løber af stabelen 18. maj i den spanske hovedstad. Han føler sig imidlertid mere tryg sammen med sine mellemamerikanse kolleger, så han er med, når de mødes med EUs repræsentanter den følgende dag, oplyser BBC Mundo fredag.

Det hele begyndte med militærkuppet mod den folkevalgte præsident Mel Zelaya 28. juni. Derefter blev gadekampe, valgkampagne og undertrykkelse af den honduranske modstandsfront blandet i en uskøn cocktail. Kupregeringen udskrev valg, og Porfirio Lobo blev valgt som ny præsident i det mellemamerikanske land. Der var imidlertid tale om et valg under ledelse af kupregeringen, og derfor kan Lobo ikke komme med til topmødet i Madrid.

Brasilien, Bolivia, Ecuador og Venezuela meddelte de spanske værter, at de ville boykotte topmødet, hvis Porfirio Lobo deltog. Lobo er for måneder siden inviteret af den spanske regeringsleder, Rodríguez Zapatero, så han svarede roligt, at han ikke ville skabe kaos på topmødet, men overlade beslutning om sin deltagelse til den spanske regering. Måske overbevist om, at den spanske regeringsleder ville komme med et diplomatisk svar, der kunne tolkes positivt.

Det gjorde han ikke. Torsdag meddelte Zapatero, at han ikke ønskede, at Lobos tilstedeværelse skulle skabe kaos på topmødet.

5. maj havde Porfirio Lobo været ved mangten i 100 dage, men ihærdige anstrengelser til trods, er det ikke lykkedes ham at opnå fuld anerkendelse i det internationale samfund.

Mellemamerika slår armene ud

Dagen efter EU-Latinamerikamødet diskuterer EUs repræsentanter og de mellemamerikanske præsidenter forholdet mellem de to regioner. Og her er Porfirio Lobo med, skriver det honduranske dagblad La Prensa lørdag. Allerede på et tidligt tidspunkt efter Lobos tiltæden anerkendte alle undtagen Nicaragua Lobos regering. Landets præsident Daniel Ortega var en af de hårdeste kritikere af kuppet og af det honduranske valg. Men, pludselig skiftede han mening.

Den hårde retorik blev afløst af, at Lobo og Ortega lod sig fotografere, mens de gav hinanden et venskabeligt kæmpeknus, og Ortega meddelte, at han anerkendte Lobos regering.

Guatemalas præsident Álvaro Colom har inviteret sine mellemamerikanske kolleger til et møde onsdag. Eneste punkt på dagsordenen er Honduras fremtid.

Måske ændret dagsorden

Som formand for EU ønskede Spanien, at regeringschefernes underskrift på en associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika skulle være topmødets højdepunkt. I øjeblikket ser det imidlertid ud som om dagsordenen må ændres, skriver det nicaraguanske dagblad La Prensa fredag.

Forhandlingerne mellem de to regioner er suspenderede, fordi EU ikke ønsker at imødekomme mellemamerikanernes ønske om større kvoter på mælke- og tekstilprodukter, sukker, ris og kød.