Syriske kvinder bag regimets blokader

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I det belejrede område Ghouta, der ligger lidt uden for Syriens hovedstad, Damaskus, lader livet til at være gået i stå – i hvert fald set udefra.

Sådan er det imidlertid ikke for de mennesker, der bor og arbejder i området og forsøger at opretholde en form for normalitet på trods af den blodige krig i Syrien.

Blandt murbrokker og sønderbombede bygninger lever indbyggerne under barske forhold.

Laila på 24 år var i færd med at færdiggøre sine studier i Damaskus, da hun på grund af belejringen pludselig ikke kunne rejse ud af Ghouta igen efter at have besøgt sin familie.

”I de første dage levede jeg på håbet om, at vejen ville blive åbnet, så jeg kunne vende tilbage til mine studier. Jeg ventede hver dag på at høre nyt, også selv om det var en løgn. Men det var nyttesløst,” fortæller hun til det syriske nyhedssite Syria Untold.

Andre indbyggere fortæller, hvordan de hjælper hinanden, efter alt for mange kvinder i Ghouta har mistet deres mænd og nu prøver at forsørge familien trods regimets blokade af området.

Læs om kvinderne i Ghouta og mange flere ufortalte historier fra Syrien på Syria Untold.