Sikkerheden i Tunesien er i høj grad i bedring, siden militante islamister i 2015 gennemførte to voldsomme angreb i det nordafrikanske land.
Men et selvmordsangreb i hjertet af hovedstaden Tunis mandag driver en ny kile ind mellem islamister og landets sekulariserede befolkning, siger senioranalytiker Michael B. Ayari fra tænketanken International Crisis Group (ICG).
Mandagens selvmordsbombe blev bragt til sprængning af en kvinde på 30 år, skriver flere internationale medier. Hun var selv det eneste dødsoffer, men 10 politifolk og fem civile blev såret ved angrebet.
Kvinden sprængte sig selv i luften tæt ved flere politibiler, der holdt på den centrale Avenue Habib Bourguiba, en hovedgade i Tunis. Hendes motiv er endnu uklart, og ingen gruppe har hævdet at stå bag angrebet.
Det er det første terrorangreb siden 2015, hvor islamister dræbte 38 turister på en strand i Sousse. Samme år tog en militant gruppe et større antal gidsler på det berømte Bardo-museum i Tunis. Her blev 21 dræbt.
Tunesisk politik taget som gidsel
”Den vigtigste effekt kan være den politiske,” skriver Michael B. Ayari i en analyse af mandagens angreb.
Bomben kommer samtidig med, at tunesisk politik i stigende grad er taget som gidsel i en strid mellem præsident Béji Caïd Essebsi og premierminister Youssef Chahed og den polarisering mellem islamister og antiislamister, der peakede i 2013 – men nu er ved at vende tilbage.
”Det var slående at se, at nogle tunesiske medier omgående forsøgte at placere skylden for angrebet på An-Nahda, det islamistiske parti, der har været en vigtig partner i den regeringskoalition, der har været ved magten siden 2015,” mener Michael B. Ayari.
Præsident Essebsis første udtalelse om selvmordsangrebet var også sigende, mener senioranalytikeren:
”Der er et råddent politisk klima,” sagde præsidenten.
”Vi er alt for fikserede på positioner og fjendskaber, så vi glemmer det vigtigste: borgernes sikkerhed.”
Den udtalelse blev i vid udstrækning set som et forsøg på at score point mod sine politiske modstandere. Og der foregår et spil, hvor man forsøger at give hinanden skylden, siger Michael B. Ayari.
Men den politiske krise lammer Tunesien, der ikke ser ud til at være i stand til at træffe de vanskelige beslutninger, der er nødvendige for at tackle den lurende økonomiske krise, påpeger han.
Læs hele analysen hos International Crisis Group
