Tæt valg i Sierra Leone udløser sammenstød

sierra_optaelling
Stemmerne tælles op. Det tætte valg har fået spændingerne til at stige.
Foto: Nyamacoro Silla/indieframe.com
Forfatter billede

I takt med, at de første resultater fra valget i Sierra Leone er begyndt at trille ind, er der meldinger om sammenstød mellem tilhængere af de to førende kandidater.

I hovedstaden, Freetown, måtte politiet gribe ind for at skille demonstranter ad, skriver netavisen The Standard.

Et antal demonstranter blev anholdt, skriver flere medier.

Oppositionskandidat Julius Maada Bio stemmer ved onsdagens valg.


Foto: Nyamacoro Silla/indieframe.com
Sierra Leones tidligere udenrigsminister Samura Kamara fra regeringspartiet All People’s Congress og hans tætteste modstander, Julius Maada Bio, som er tidligere juntaleder og nu stiller op for Sierra Leone People’s Party (SLPP), har hver fået omkring 43 procent af stemmerne ved onsdagens valg.

Der skal 55 procent til at vinde valget i første runde.

Det endelige valgresultat ventes klar inden for de kommende dage.

Observatører fra EU har betegnet valget som troværdigt og velorganiseret, men påpeger, at der har været sporadisk vold og intimidering af vælgere visse steder.

Foto: Nyamacoro Silla/indieframe.com