Peter Taksøe-Jensen var selv en nøgleskikkelse, da det danske krigsgrundlag blev formuleret i det såkaldte folkeretsnotat. Nu har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udpeget Taksøe-Jensen som ’udenrigsgransker’ med frie hænder til at komme med anbefalinger til fremtidens danske udenrigspolitik.
Taksøe peger på et helt overordnet behov for en nøgtern dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med afsæt i, at Danmark er en lille nation med begrænsede ressourcer i en stor, kompliceret og til tider farlig verden.
“Vi skal være dér, hvor det handler om, at vitale danske interesser står på spil”, konkluderer Taksøe-Jensen overfor Politiken og understreger behovet for faste pejlemærker som grundlag for f.eks. udsendelse af danske soldater.
“Firkantet sagt har tesen for nogle været, at vi er gået med i internationale operationer for at få en ’spisebillet i Det Hvide Hus’. I nogle tilfælde var det måske forholdet til USA, det handlede om”, anfører han overfor Politiken
Den kontroversielle krig mod Saddam Hussein ville formentlig ikke været sket med dansk deltagelse, hvis der havde været et lige så klart fokus på Danmarks interesser, som Taksøe-Jensen ønsker fremover.
Se også journalist Jesper Heldgaards blog-indlæg om “Team Taksøe” og dansk udviklingsbistands skæbne på
https://globalnyt.dk/content/hvis-team-taksoee-var-team-danmark
og om forskere, der vil grille Taksøe på et møde i København – se
https://globalnyt.dk/content/danske-forskere-griller-taksoee-om-udenrigs-rapport