Tid til nye kvinderoller i Bollywood

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Massevoldtægten af den 23-årige indiske kvinde, der i nytåret døde som følge af sine kvæstelser i New Delhi, har skabt ny debat om kvinderettigheder i Indien. Feminist S. Nihal Singh opfordrer Bollywood til at portrættere kvinder som andet end underdanige og selvopofrende.

Massevoldtægten af den 23-årige indiske kvinde afspejler ifølge kritikere som feministen S. Nihal Singh et patriarkalsk samfund, hvor kvinder betragtes som underlegne, der skal kende deres plads i både hjemmet og samfundet.

Det fremgår af KVINFO’s webmagasin onsdag.

S. Nihal Singh peger på, at det er civilsamfundets opgave at ændre mænds holdninger, så det bliver helt uacceptabelt at overfalde kvinder seksuelt eller på anden måde, og samtidig kræver det en helt ny generation af mænd, der er skolet i ligestilling, til at få dem til at forstå, hvorfor de skal stå side om side med kvinder i kampen for lige rettigheder.

Derfor opfordrer S. Nihal Singh Bollywood og producenterne bag sæbeoperaerne i tv til at portrættere kvinder på andre måder end som de traditionelle underdanige, selvopofrende personer, der uanset hvad er villige til at lægge deres liv i ruiner.

Voldtægt hver 14. time
Sagen om den 23-årige medicinstuderende er blot én ud af hundredvis af voldtægter, der hvert år begås i New Delhi – statistisk set voldtages en kvinde hver 14. time i byen, skriver Kristeligt Dagblad torsdag.

Den indiske massevoldtægt kan muligvis ende som sejr for kvinderne. En minister vil navngive ny voldtægtslov efter den dræbte kvinde, og indiske unge bruger sagen som afsæt til at kræve større sikkerhed for kvinder.

Om Bollywood vil tage S. Nihal Singhs opfordring op, vides ikke endnu.