Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
John Nielsen er Senioranalytiker hos DIIS og tidligere ambassadør i Vietnam og
Myanmar.
Den etniske minoritetsgruppe Wa er en af de mindste etniske grupper i Myanmar. Tilgengæld har dens militære gren, United Wa State Army (UWSA), enorm indflydelse og er den mest frygtede i Myanmars militær. Wa-folket befinder sig på begge sider af grænsen mellem Myanmar og Kina. Det anslås, at der bor ca. 400.000 Wa i Yunnan-provinsen i Kina og omkring 600.000 i Myanmar.
For 50 år siden var Wa-folket i Myanmar stadig hovedjægere, der prydede indgangene til deres landsbyer og huse med afhuggede menneskehoveder til skræk og advarsel for udefrakommende gæster. Den praksis blev der ændret på i slutningen af 60’erne, da det burmesiske kommunistparti, der bekæmpede militæret i Burma, trængte ind i de uvejsomme bjergområder, hvor Wa holdt til, og indrullerede mange Wa i deres militære styrker.
I 1989 blev Wa-folket trætte af at være spændt for det burmesiske kommunistpartis vogn i kampen mod militæret, hvor det oftest var de etniske Wa, der måtte gå forrest i kampen. De gjorde oprør, fordrev kommunisterne ind i Kina, og indgik kort efter en våbenhvile med militæret. Siden har de haft udstrakt selvstyre over et område på størrelse med Belgien. Her er hverken civile burmesiske myndigheder eller militæret velkomne.
Wa-staten befinder sig i hjertet af ”den gyldne trekant”, og produktion og eksport af opium og syntetisk metamfetamin har bidraget til statens velstand i form af god infrastruktur, skoler, sundhedsfaciliteter og egen våbenproduktion. I de senere år er der ligeledes blevet udvundet betydelige mængder af sjældne jordarter, der i al ubemærkethed er transporteret over grænsen til Kina.
I 2020 var Myanmar verdens største eksportør af sjældne jordarter, hvoraf en betydelig del kommer fra Wa-staten.
Ambivalent forhold til Kina
Wa-folket har opbygget en et-parti stat og en administration efter kinesisk mønster. Yuan har fortrængt den burmesiske valuta som møntenhed, mandarin er hovedsproget og internetudbyderne er kinesiske.
Wa har tætte forbindelser til myndighederne i Yunnan-provinsen, men relationen kan bedst karakteriseres som et had-kærligheds-forhold, eftersom kineserne gentagne gange har forsøgt at ændre Wa-folkets kultur og ritualer.
Wa har imidlertid ikke haft reelle alternativer til kineserne. Deres dybe involvering i opiumproduktionen gjorde, at Vesten, i særdeleshed USA, igennem flere årtier har lagt afstand til Wa. Det har Kina forstået at udnytte til at udvide det økonomiske samarbejde og bidrage til opbygningen af en slagkraftig hær. Der er således mere tale om en ”nødvendighedens alliance” end et direkte tilvalg.
Støtten til Wa, og andre etniske, væbnede grupper, giver Beijing indflydelse inde i Myanmar og har styrket landets forhandlingsposition vis-a-vis Myanmars militær.
Kina ønsker stabilitet i grænseområdet, af hensyn til deres økonomiske interesser. Men det skal være en stabilitet, Kina kontrollerer, og som ikke bygger på Myanmars militær, som Kina er skeptisk overfor. I den sammenhæng ser Kina stort på, at det strider mod princippet om ikke-indblanding i andre landes indre anliggender, der ellers er et grundprincip i Kinas udenrigspolitik.
Spiller på flere heste
Myanmars militær har efter kuppet i februar 2021 ikke været i stand til at få kontrol over situationen i landet, og dets skrækscenarie er, at Wa-folkets militære gren, UWSA, begynder at støtte oppositionen. UWSA har mere end 30.000 kampberedte soldater og er den største, og formentligt bedst udrustede, ikke-statslige hær i Sydøstasien.
UWSA har både tungt artilleri, jord-til-luft-missiler og våbenstyrede droner i deres besiddelse. Bevæger de sig ind i kampen, vil det kunne tippe vægtskålen til fordel for
modstandsbevægelsen, og det vil samtidig være et signal om, at Kina har mistet tiltroen til militæret.
Siden kuppet har UWSA undgået konfrontationer med militæret, men har samtidig og diskret kanaliseret våben til flere væbnede etniske grupper.
I modsætning til mange af de andre væbnede etniske grupper sigter Wa, indtil videre, ikke på at vælte militæret, men at holde fast i og udvide deres territorium. De har da også i ly af kuppet erobret nye områder og samtidigt gjort det klart overfor militæret, at de ønsker en konføderation, hvor det eneste centralregeringen skal varetage, er det nationale forsvar og udenrigspolitikken.
Selv om Kina i ly af invasionen i Ukraine både diplomatisk og økonomisk har øget støtten til militærstyret, holder de samtidig flere døre åbne i lyset af den uafklarede situation. UWSA forholder sig også i ro, men spiller ligesom kineserne på flere heste. Selv om Rusland er Myanmars foretrukne ven, er det altagørende for dem at undgå, at UWSA støtter modstandsbevægelsen. Vejen til at undgå det går gennem indrømmelser over for Kina.
Uanset hvordan Myanmars voldelige konflikt ender, vil den lille etniske gruppe, med den store indflydelse, forblive en vigtig politisk og militær aktør i fremtidens Myanmar. Ikke mindst i forhold til at sikre Kinas økonomiske interesser.