Tidligere udenrigsministre advarer om svækket udenrigstjeneste

Forfatter billede

Besparelser i Udenrigsministeriet har fået et ”ødelæggende omfang”, der har store konsekvenser for den danske udenrigstjeneste.

Det siger tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft i en nyligt udgiven samtalebog med Uffe Ellemann-Jensen, der har titlen ”Du store verden”, skriver Berlingske.

Ellemann-Jensen og Lykketoft bruger en del af bogen på at begræde tilstandene i det ministerium og diplomati, de selv har stået i spidsen for, skriver avisen.

”Vi kan også se, hvordan den danske udenrigstjeneste har fået lov til at degenerere, blive skåret så kraftigt ned, som tilfældet har været det sidste 15-16 år. Efter min mening er det dybt godnat,” siger Uffe Ellemann-Jensen i bogen.

Mogens Lykketoft bemærker blandt andet, at Danmark pr. indbygger kun bruger halvt så mange kroner på udenrigstjenesten som Norge.

Læs hele artiklen i Berlingske