Flere end dobbelt så mange deltagere som forventet deltog i sidste uges alternative klimakonference i Bolivia. Uheldige udtalelser om homoseksuelle fra præsident Evo Morales tog en del af opmærksomheden fra det, det handler om – klimaforandringer og oprindelige folk. De oprindelige folks organisationer i Bolivia er dog relativt tilfredse med udfaldet af konferencen i Cochabamba.
Af Lise Josefsen Hermann, Kommunikationsrådgiver, IBIS Sydamerika
Flere end 35.000 tusind deltagere – officielle delegationer og sociale bevægelser var samlet i sidste uge i Bolivia for at diskutere klimaforandringer, konsekvenser deraf og ikke mindst årsager og løsninger på det måske mest hotte emne kloden rundt i øjeblikket. Flere end 9000 af deltagerne var fra udlandet, mens omkring 1000 deltagere fra Europa var forhindrede i at deltage på grund af vulkan-asken i de europæiske lande. Der var deltagere fra 142 lande og officielle delegationer fra 47.
Et blik på konferencedeltagerne viste, at der var en stor repræsentation af unge, der havde fundet vejen til Cochabamba for at diskutere klimaforandringer, ligesom der naturligt også var en stor repræsentation af oprindelige folk, nu hvor konferencen netop havde fokus på klimaforandringer og oprindelige folk.
Venezuelas præsident Hugo Chavez var eneste statsoverhoved udover Bolivias Evo Morales, mens Cuba og Burundi var repræsenteret med deres vice-minister og også udenrigsministeren fra Ecuador deltog på konferencen
Evo Morales mødte kritik for udtalelser mod homoseksuelle
Hele arrangementet fik en uheldig start, da Bolivias præsident Evo Morales i sin åbningstale postulerede, at mænd, der spiser genmodificeret kylling kommer på afveje seksuelt – hermed mentes, at de bliver homoseksuelle. En udtalelse, der tog en stor del af opmærksomheden fra det, det hele drejede sig om – klimaforandringer.
Nationale som internationale medier skrev linjer op og linjer ned om Evo Morales særdeles uheldige åbningstale. Udtalelserne blev der taget afstand fra verden over – af homoseksuelle organisationer ligesom også politikere og repræsentanter fra organisationer undrede sig over den bolivianske præsidents homofobiske markering, ikke mindst ved åbningen af en prestigefyldt klimakonference, som desuden er det største internationale arrangement holdt i Bolivia nogensinde!
Rebelsk arbejdsgruppe fik stor indflydelse på slutdokument
En anden markering på konferencen, som kom til at fylde meget var oprettelsen af arbejdsgruppe nummer 18 – eller den rebelske gruppe, som den fik tilnavnet i mange medier. Blandt andre CONAMAQ, som er en paraplyorganisation for oprindelige folk i det bolivianske højland, og som er en af den danske udviklingsorganisation IBIS samarbejdspartnere, var initiativtager til arbejdsgruppen, som blev kaldt rebelsk for bevidst at sætte emner på dagsordenen, som er uønskede af den bolivianske regering. Gruppen var blandt andet ekstremt kritisk overfor, hvad de kalder infrastrukturelle mega-projekter, som går ud over de oprindelige befolkninger. Arbejdsgruppen kritiserede blandt andet IIRSA-aftalen fra 2000, som er underskrevet af 12 præsidenter i regionen og som indebærer seks vejprojekter, der går gennem Bolivia – i mange tilfælde gennem oprindelige folks territorier, imod disses vilje.
En direkte kritik af blandt andre den bolivianske regering, som da også tog sin tid, førend arbejdsgruppe nummer 18 blev budt med indenfor i varmen af klimakonferencens officielle grupper. Men hvad der begyndte med at være en rebelsk arbejdsgruppe endte med at få stor indflydelse på den endelige deklaration, som konklusion på folkets klimakonference.
Rafael Quispe, Mallku (indiansk leder) for naturresurser og udvindingsindustrier i de bolivianske højlandsindianeres organisation CONAMAQ deltog i klimakonferencen som formand for arbejdsgruppe nummer 3, der havde fokus på moder jords rettigheder.
Han er tilfreds med konferencens resultater:
– Jeg er glad for konferencens konklusioner, om at udvindingsindustrien må standses og i det hele taget en ny måde at opfatte naturresurser på. Det handler om at indse, at Pacha Mama – Moder Jord – er et levende væsen, som skal respekteres på lige fod med alle os andre, siger Rafael Quispe.
Lavlandsindianerne i Bolivia føler sig oversete på klimakonferencen
Det er dog ikke alle de oprindelige folkgs organisationer i Bolivia, som kom hjem fra klimakonferencen med tilfredshed i bagagen. Eneida Charupa, fra en anden af udviklingsorganisationen IBIS samarbejdspartnere, CPESC, som organiserer en del af de oprindelige folk i det bolivianske lavland, er ikke synderligt tilfreds med resultaterne fra den såkaldte folkets konference i Cochabamba:
– Det var positivt med så mange deltagere og smukt med de erfaringsudvekslinger, det gav mulighed for. Men det er ikke altid nemt at blive enige, de forskellige folkeslag imellem, fordi vi lever i så forskellige virkeligheder. Jeg føler, at der kun blev lyttet til højlandsindianerne, og at vores forslag ikke blev taget alvorligt. Og særligt nu, hvor vi lever i en plurinational stat i Bolivia, bør regeringen lære, at alle oprindelige befolkningsgrupper skal respekteres, siger Eneida Charupa fra CPESC.
Et centralt begreb, der blev talt om igen og igen på klimakonferencen er begrebet ”Buen Vivir” – oversat til dansk – at leve godt (velfærd), frem for ”Vivir mejor” – at leve bedre, på bekostning af naturen – Pacha Mama. ”Buen Vivir” er et helt centralt begreb i boliviansk politik i øjeblikket og har mange afskygninger. Basalt set handler det om at tage afstand fra kapitalismens forbrugsmønstre og i stedet tage ved lære af oprindelige folks måde at leve i harmoni med naturen og forvalte naturresurserne med respekt frem for at udvinde jorden så meget som muligt. Ifølge konferencens konklusioner et helt centralt begreb for at imødegå klimaforandringerne i verden.
Klimagæld, folkeafstemning og folkelig konference i 2011
I den endelige deklaration efter konferencen kom der flere konkrete forslag til handlinger for at forhindre yderligere klimaforandringer og ikke mindst for at mindske konsekvenserne af disse for verdens oprindelige folk.
Blandt andet begrebet klimagæld, som var et emne for en arbejdsgruppe på konferencen, kom med i den endelige deklaration. Konceptet handler om, at eftersom rige industrielle lande i højere grad end udviklingslande har bidraget til den klimagæld, vi i dag skylder, bør de rige lande også påtage sig et større ansvar for at tage sig af dette verdens problembarn. Derfor anbefaler deklarationen, at de rige lande afsætter 6 proent af deres BNP til en klimafond, som skal administreres af FN.
Et andet kritikpunkt i konferencens slutdokument, er udviklingen med privatisering af vand særligt i udviklingslande. Det blev understreget, at adgang til vand er en universel menneskeret og bør respekteres som sådan.
Et kontroversielt punkt, der ligeledes kom med i det endelige dokument er, at når det findes olie i jungleområder, bør denne ikke udvindes. Et punkt, som ligeledes blev fremført af Ecuadors delegation ved klimatopmødet i København, men som aldrig kom videre derfra. Ikke før klimakonferencen i Bolivia.
Det blev desuden besluttet på konferencen at arbejde for opførelsen af en international klimadomstol, som skal forebygge, dømme og straffe stater, firmaer og personer, som forurener og provokerer klimaforandringer og som udfører aktiviteter, der er ødelæggende for moder jord. Og denne internationale klimadomstol bør have sæde i Bolivia. Slutdokumentet nævner til sidst nødvendigheden af at skabe en bevægelse af verdens folkeslag for beskyttelse af Moder jord. Denne skal for eksempel stå for at koordinere en verdensomspændende folkeafstemning omkring klimaforandringer og mulige løsninger derpå.
Efter konferencen proklamerede Bolivias præsident Evo Morales, at han vil oprettet et ”Moder Jord – ministerium”, for at understrege nødvendigheden af at tage dette levende væsens rettigheder alvorligt.
Bolivias præsident sluttede sin alternative klimakonference af med at indkalde til næste klimakonference for folket. Denne skal finde sted i 2011, muligvis i Europa. Tilbage står spørgsmålet og håbet om, at der efter 35.000 menneskers deltagelse i at diskutere klimaforandringer og konsekvenser for oprindelige folk, ikke blot står erindringen om en sydamerikansk præsidents homofobiske udtalelser, men at denne internationale begivenhed også vil blive en markering af folkets mening om dette århundredes måske vigtigste politiske emne – klimaforandringer – og at disse forslag og meninger rent faktisk vil blive husket og taget til eftertanke af verdens politiske ledere.
