Festivalen fejrer tongalesisk kultur gennem fester, shows og konkurrencer i hovedstaden Nuku’alofa. Ved festivalens afslutning kåres Miss Heilala i en traditionel skønhedskonkurrence, hvor deltagerne konkurrerer om titlen gennem opførelsen af tongalesisk sang, dans og tale.
Fra orkideer til galakser
Tonga Leitis Association skønhedskonkurrencen Miss Galaxy – et erklæret modstykke til Miss Heilala.
Manglende accept i samfundet
Mange leitis oplever desuden dagligt diskrimination og manglende accept i det meget kristne samfund, hvor konservative præster er stærke modstandere af at afskaffe lovene.
Konkurrencen og TLA har derfor gennem de sidste 25 år kæmpet for at påvirke lovgivningen og gøre opmærksom på udsatte minoriteter gennem den årlige Miss Galaxy. Til Tonga Broadcasting udtaler TLA’s administrerende direktør, Joey Mataele, at konkurrencen har haft afgørende betydning for leitis og andre unge i Tonga – dels gennem de stipendier der bliver uddelt til deltagerne, men også gennem udbredelse af kendskab til og dermed større accept af LGBT-personer.
Minoriteter og klimaforandringer
I år er konkurrencen yderligere mærket af cyklonen Gita, der ramte Tonga i februar. Blandt de omfattende ødelæggelser, var også TLA’s lokaler i Nuku’alofa, hvorfra organisationen fører oplysningskampagner og advokerer for LGBT rettigheder. Lokalerne giver unge LGBT personer mulighed for at kunne bo i et ikke-diskriminerende miljø, med adgang til sundhedsfaciliteter og vejledning om blandt andet HIV.
Ifølge TLA er minoriteter særligt udfordret i forbindelse med naturkatastrofer og klimaforandringer – især under genhusning og i evakueringscentre, hvor mangel på privatliv gør minoriteter mere udsat for diskrimination.
Stigende opmærksomhed
I 2002 udgav antropologen Niko Besnier artiklen “Transgenderism, Locality, and the Miss Galaxy Beauty Pegeant in Tonga”, som øgede den internationale opmærksomhed omkring leitis i Tonga. Tidligere i år udkom dokumentarfilmen “Leitis in Waiting“, der er blevet vist på filmfestivaler i hele verden.