USA og Kina skaber storpolitiske ringe i vandet til Stillehavsøernes Forum

Kineserne forsøger at indgå handels- og forsvarsaftaler med nationerne i Stillehavet, og det bekymrer USA.


Foto: CPL Dustin Anderson/Australian Department of Defence via Getty Images
Søren Steensig

13. juli 2022

Medlemmer af Pacific Islands Forum

  • Australien
  • Cookøerne
  • Mikronesien
  • Fiji
  • Fransk Polynesien
  • Kiribati
  • Nauru
  • Ny Caledonien
  • New Zealand
  • Niue
  • Palau
  • Papua New Guinea
  • Marshalløerne
  • Samoa
  • Salomonøerne
  • Tonga
  • Tuvalu
  • Vanuatu

Opdateret d. 14. juli, kl. 10.12.

I Fijis hovedstad Suva løber Stillehavsøernes Forum (Pacific Islands Forum eller PIF) af stablen i disse dage. Her mødes ledere fra Australien, New Zealand og mindre ø-nationer som Fiji, Palau, Samoa og Salomonøerne.

Onsdag deltog den amerikanske vicepræsident Kamala Harris også i topmødet over videoopkald. Og her lovede USA’s nummer to, at amerikanerne vil tredoble deres økonomiske støtte til regionen og sende 444 millioner kroner årligt de næste ti år.

Pengene skal gå til at bekæmpe ulovligt fiskeri, udbygge maritimt forsvar og forebygge klimaforandringer.

Løftet om højere bistand – der ikke er godkendt i Kongressen endnu – blev modtaget med glæde af de oceaniske politikere.

Det viser virkelig, at USA er tilbage og vil spille en aktiv rolle,” sagde Palaus præsident Surangel Whipps Jr. til Reuters.

I sin tale kom Harris selv ind på, at amerikansk udenrigspolitik har underprioriteret Stillehavsregionen.

Vi anerkender, at Stillehavsøerne måske ikke har fået den diplomatiske opmærksomhed og støtte i de seneste år, som I fortjener,” sagde hun.

Deltagerne på Stillehavsøernes Forum, der blandt andre tæller Australiens premierminister Anthony Albanese og New Zealands premierminister Jacinda Ardern, har seks punkter på programmet for topmødet, der løber indtil torsdag d. 14. juli.

Udover klimakrise, beskyttelse af havet og konsekvenserne af corona-pandemien diskuterer lederne også tidens geopolitiske spændinger.

Kinas alliancer i Stillehavet bekymrer USA

Det anstrengte forhold mellem USA og Kina skaber ringe i vandet om Stillehavsøerne. Nogle af Forummets 18 medlemslande har handels- og forsvarsaftaler med Kina, mens store nationer som Australien og New Zealand har diplomatiske forbindelser til USA.

Og amerikanerne er bekymrede over kinesernes charmeoffensiv i Stillehavet. Efter Kina indgik en sikkerhedsaftale med Salomonøerne i april, kaldte embedsmænd i det amerikanske ministerium for udviklingsbistand, det nye samarbejde for ”meget foruroligende” og ”uheldigt” i lækkede e-mails.

Præsidenten for Salomonøerne, Manasseh Sogavare, har dog udtalt torsdag på topmødet, at Australien fortsat er landets “foretrukne partner, når det kommer til sikkerhedspørgssmål“. Han lover også, at aftalen med Kina ikke baner vejen for den første kinesiske militærbase i stillehavsregionen.

Australiens premierminister Anthony Albanese ankommer til Fiji, hvor Pacific Islands Forum afholdes fra 11-14. juli. (Foto: Joe Armao – Pool/Getty Images)

Kina har for nyligt foreslået endnu en stor handels- og sikkerhedsaftale med ti af regionens lande, der allerede allerede har bånd til den asiatiske stormagt. Andre medlemslande har tidligere stillet sig på bagbenene over aftalen, blandt andre Mikronesiens Forenede Stater.

Præsident David Panuelo kaldte i et lækket brev kinesernes aftale for ”det mest dramatiske forslag til en omvæltning i Stillehavet, der er foreslået i vores levetid”. Han skrev desuden, at en sådan aftale kunne starte ”en ny Kold Krig i bedste fald, en verdenskrig i værste fald.”

Samtidig er en aftale ved at blive færdigforhandlet med USA. The South Pacific Tuna Treaty sikrer amerikanerne rettigheder til at fiske tun i området – ligesom den øgede tilstedeværelse giver USA gode muligheder for at overvåge kinesernes gøren og laden i Stillehavet.

Diplomatisk kovending kaster storpolitiske skygger over topmødet

Et mere vågent øje på farvandet mellem de to stormagter bliver særligt aktuelt for USA, hvis kineserne lykkes med at udbygge deres tilstedeværelse i Stillehavet yderligere.

Ifølge Anne-Marie Brady, der er professor ved University of Canterbury og specialist i Kinas stillehavspolitik, demonstrerer Beijings nyfundne interesse for området både et ønske om at udbygge handel og militær infrastruktur.

Kina er på udkig efter steder til militære faciliteter i Stillehavet,” siger hun til CNN. ”Som andre steder i Indo-Stillehavet gør de det via havne og lufthavne, der kan tjene et dobbelt formål.”

I 2020 underskrev Kiribati et notat, hvori det lille ørige lover at samarbejde med kineserne på deres Belt and Road Initiative – det store projekt, der også kaldes den nye Silkevej. Indtil da havde Kiribati været samarbejdspartner med Taiwan, og notatet markerede derfor en diplomatisk kovending.

Og professor Anne-Marie Brady mener, at Kiribatis nye alliance har kastet storpolitiske skygger over Stillehavsøernes Forum, allerede inden topmødet gik i gang.

Den 9. juli meddelte Kiribati nemlig, at landet ikke ville deltage på topmødet. Den officielle begrundelse var en gammel stridighed over forummets lederskab. Men Anne-Marie Brady ser kinesisk indflydelse som den reelle årsag.

Kiribati ser ud til at have fået ordre på ikke at deltage,” mener hun. ”Timingen viser, at udeblivelsen er tænkt som en forstyrrelse af Stillehavsøernes fællesskab, lige da de skulle til at udarbejde et kollektivt svar til Kinas forsøg på at indgå en sikkerhedsaftale med regionen.”

De geopolitiske ringe breder sig hurtigt i Stillehavet, og det er ikke overraskende, at amerikanerne nu giver de små øriger væsentligt mere opmærksomhed.

På topmødet erklærede Kamala Harris, at amerikanerne vil åbne to nye ambassader i regionen – i Kiribati og Tonga. Og i februar meddelte amerikanerne, at de vil genåbne deres ambassade på Salomonøerne.