40 voksne patienter og 15 børn vil dø mandag den 16. august på The American University of Beirut Medical Center (AUBMC). Årsagen? Efter i ugevis at have rationeret sin elforsyning ved skiftevis at forlade sig på brændstofdrevne generatorer og det stærkt ustabile elnetværk i et hårdtprøvet Libanon er lageret sluppet op – universitetet kan ganske enkelt ikke længere forsyne sit hospital, der mandag den 16. august om morgenen vil opleve en tvungen nedlukning.
Lørdag den 14. august sendte det amerikanske universitet i Beirut og administrationen i AUBMC en pressemeddelelse ud, der er så hjerteskærende i alle henseender, at man ikke ved, hvad man skal stille op. For realiteterne pakkes ikke ind:
I første omgang vil de 55 førnævnte patienter, der alle ligger i respiratorer, dø, umiddelbart efter at strømforsyningen stopper. I løbet af de næste par dage kommer turen til hospitalets 180 patienter, der lider af nyresvigt, og som vil dø af forgiftning uden deres dialysebehandling. Og i de følgende uger og måneder vil de hundredvis af kræftpatienter, børn som voksne, som ikke kan få deres livsreddende behandling, langsomt ånde ud.
Som hvis Rigshospitalet trak stikket
Det er vigtigt at understrege, at der altså ikke er tale om et eller andet faldefærdigt hospital, hvor risikoen for at blive syg er større end sandsynligheden for at blive rask.
AUBMC er et velfungerende, topmoderne hospital, der fuldt ud kan måle sig med danske hospitaler. Det svarer til, at Rigshospitalet eller Herlev Sygehus måtte hive strømstikket. AUBMC er desuden det største privathospital i Beirut, og udmeldingen er derfor intet mindre end en katastrofe for befolkningen i hovedstaden, hvor fattigdommen stiger i samme takt, som de libanesiske punds værdi falder.
At det er kommet dertil i Libanon er ikke bare langt ude, det er en skændsel!
I den skarpe pressemeddelelse, der også nævner den kroniske mangel på medicin i Libanon, som AUBMC, ligesom resten af landets sygehuse og apoteker, har måtte slås med i månedsvis, er universitet ikke bleg for at udpege synderen:
”AUB og AUBMC’s administration ser den libanesiske regering og embedsmænd i den libanesiske stat som eneansvarlige for denne krise og den humanitære katastrofe, der udfolder sig, samt for enhver skade eller dødsfald, der sker som følge af AUBMCs manglende mulighed for at tilbyde lægebehandling, såvel som på andre hospitaler og sundhedsklinikker i Libanon, som står over for samme virkelighed.”
En skyld, ingen kan løbe fra
Skylden ligger hos magteliten som helhed i Libanon – politikere, businessfolk, højtstående embedsmænd, bankfolk etc. – der siden borgerkrigens slutning i 1990 har været mere optaget af at rage til sig end at opbygge et land. Indbyrdes magtkampe i toppen har i et år forhindret landet i at få en ny regering, mens underhåndsaftaler og interne rævekager til gengæld har forhindret, at der er blevet udpeget en skyldig for den voldsomme eksplosion i Beiruts havneområde 4. august 2020, der kostede mindst 217 mennesker livet.
Ved at udpege hele bundet som skyldige i den tragedie, der vil udspille sig på AUBMC og snart også i resten af landet, sender AUBMC-administrationen et stærkt signal om, at ansvaret for denne katastrofe kan de ansvarlige ikke løbe fra.
Udover at appellere til FN og særorganisationerne UNICEF og WHO, sender AUBMC-administrationen også en kraftig anmodning til alle på ansvarsposter i Libanon om, at de ”med det samme lægger indbyrdes stridigheder til side og i stedet samarbejder om at forhindre denne overhængende katastrofe. En katastrofe, ingen fortjener. Mindst af alt libaneserne og andre indbyggere i denne nation, hvis uberettigede lidelser ikke fortjener at blive kronet med unødvendig, meningsløs, uafvendelig tragedie.”
