Torturens mestre – og deres ofre

Et underjordisk tortur- og efterretningscenter i den syriske hovedstad Damaskus.


Foto: Hisam Hac Omer/Anadolu via Getty Images
Laurits Holdt

3. januar 2025

Der er en stigende erkendelse af, at tortur ikke fungerer som et effektivt middel til at få sandheden frem. Men det er effektivt som afstraffelse og til at skabe skræk og rædsel. Dog har flertallet af verdens små 200 lande – indtil videre 175 – skrevet under på FN-konventionen mod tortur, så når magthavere bruger tortur, er det ikke ligefrem noget, der bliver skiltet med.

Derfor er der ikke præcise tal på, i hvor mange lande myndighederne gør brug af tortur. Men et kvalificeret bud fra en særdeles kvalificeret ekspert er, at det sker i mellem 120 og 140 lande.

”Og så er der omkring 80-90-100 lande i verden, hvor det (tortur, red.) faktisk er en systematisk del af den måde, politi og fængselsvæsen og efterretningsvæsenerne fungerer på.”

Jens Modvig hedder eksperten. Han er overlæge ved Dansk Institut mod Tortur, Dignity, som er en dansk-baseret, international menneskerettighedsorganisation, der arbejder mod tortur. Han har desuden blandt andet været forperson for FN’s Torturkomité og generalsekretær i IRCT, International Rehabilitation Council for Torture Victims.

Han er 2025’s første gæst i Højtryk-studiet, hvor vi taler om en af de mange store opgaver, som Syriens nye magthavere står overfor, hvis de for alvor vil gøre op med årtiers undertrykkelse under Assad-familien: At hjælpe det uvist store tusindtal af torturofre.

Torturregimet i Syrien var i en liga for sig selv. Allerede inden regimets fald havde vi fået vidnesbyrd om tusindvis af drab og tilfælde af tortur, da en ansat i militærpolitiets fængselstjeneste flygtede og tog mellem 20.000 og 55.000 billeder fra fængslerne med sig. De er sidenhen blevet gennemgået af retsmedicinske eksperter.

Hvad har ofrene brug for? Hvad gør tortur ved mennesker? Det er noget af det, som jeg i denne episode – den første i 2025 – spørger Jens Modvig om.