Er der tøbrud på vej mellem gamle fjender i Asien og Mellemøsten?
Der bliver i hvert fald arbejdet på at forbedre relationerne flere steder i regionen. Lige nu er der samtaler mellem parterne i hele tre regionale stridigheder, hvor seks nationer i årevis har været ærkerivaler, lyder det fra forskellige kilder.
Vi har samlet en liste over de nationer, som muligvis er ved at gå fra at være på randen af krig til at forbedre relationerne her i starten af 2021.
Indien og Pakistan
De to asiatiske lande har haft meget svært ved at leve fredsommeligt side om side, siden de blev separeret i 1947. Det store asiatiske rige, som havde været under britisk koloniherredømme, blev efter uafhængigheden delt i to: Pakistan mod vest og Indien mod øst.
Siden da har forholdet mellem naboerne været yderst anstrengt. Ikke mindre end tre krige har de to nationer udkæmpet gennem de sidste 70 år – endda fire, hvis man tæller Kargil-krigen i 1999 med. Dengang var de to nationer begge udrustede med atomvåben, og striden foregik i den omstridte Kashmir-region.
Læs også: Trekantsdrama i konflikten på verdens tag
De to nabolande var senest tæt på en egentlig krig i 2019 efter et terrorangreb i den indisk kontrollerede del af Kashmir. Indien beskyldte Pakistan for at stå bag angrebet, der kostede 40 soldater livet, og sendte fly ind på bombetogter på den anden side af grænsen. De diplomatiske forbindelser blev dengang afbrudt.
I starten af 2021 har der imidlertid været flere tilnærmelser. I februar udsendte militære ledere fra de to lande en fælles erklæring om, at man vil respektere en aftale om våbenhvile fra 2003. I marts mødtes parterne for første gang i to og et halvt år under den såkaldte Indus-traktat, der handler om fordelingen af de vigtige vandressourcer, som strømmer ned fra Kashmir. Parterne skal ifølge pagten mødes hvert år, men det årlige møde blev aflyst i 2019 på grund af stridighederne og i 2020 på grund af Covid-19.
De venlige toner mellem ærkerivalerne skulle være et foreløbigt resultat af flere måneders forhandlinger, hvor de Arabiske Emirater har fungeret som mægler, fortæller officielle kilder til Al Jazeera. Målet er at udarbejde en køreplan for varig fred mellem parterne. Det skulle også være planen at arrangere et møde mellem de to premierministre, Pakistans Imran Khan og Indiens Narendra Modi, skriver Financial Times.
Indtil videre har Imran Khan og en lang række pakistanske kendisser udtrykt solidaritet med Indien i den nuværende krise, hvor smitte med Covid-19 er eksploderet i det folkerige land.
Iran og Saudi Arabien
Hverken Iran eller Saudi Arabien er i besiddelse af atomvåben. Alligevel er rivaliseringen mellem de to mellemøstlige nationer sprængfarlig. Det lange fjendskab kan spores tilbage til den iranske revolution i 1979, der satte den nye teokratiske republik over for det absolutte monarki i Saudi Arabien. Derudover abonnerer de to lande på forskellige grene af islam, henholdsvis sunni- og shiaislam.
På det internationale plan har Saudi Arabien været tæt allieret med USA, mens Iran har haft et meget anstrengt forhold til den globale supermagt. I 2015 indgik USA imidlertid sammen med blandt andre EU, Kina og Rusland en aftale om, at Iran neddrosler sit atomprogram til gengæld for at få lettet en række økonomiske sanktioner. Saudierne var stærkt imod denne aftale, og i 2016 blev de diplomatiske forbindelser afbrudt. Det skete, efter demonstranter raserede den saudiske ambassade i Teheran som protest mod henrettelsen af en shiamuslimsk leder i Saudi Arabien.
De to mellemøstlige lande har siden ført en slags proxykrig i Yemen, hvor saudierne bekæmper oprørere fra houthierne, som støttes af Iran. Nu kan der muligvis være en løsning på vej – i det mindste for konflikten i Yemen, som ifølge FN har skabt verdens værste humanitære katastrofe.
Læs også: Yemen er konflikten, der bare bliver ved
Diplomater fra de to lande holder ifølge Deutche Welle møder i Bagdad, hvor de irakiske værter fungerer som mæglere. Der er ganske vist ingen af de to lande, som officielt vil vedkende sig forhandlingerne, men der har været forsonlige toner på det seneste. Saudi Arabiens kronprins har nævnt, at man ønsker “gode forbindelser” med Iran, mens den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, har udtrykt håb om forhandlinger og våbenhvile i Yemen, Mellemøstens fattigste land.
Om det kan føre til fred i Yemen eller endog fredelige forhold mellem Ryiadh og Teheran, er endnu uvist. Imens er USA, EU og de andre stormagter i færd med at forhandle USA’s tilbagevenden til atomaftalen med Iran, som USA trådte ud af under tidligere præsident Donald Trump.
Den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, har gjort det klart, at han ønsker et stop for konflikten i Yemen. “Denne krig må stoppe”, lød det i en tale i februar om Bidens udenrigspolitiske vision. Præsidenten har udpeget en særlig udsending til at hjælpe med at løse konflikten og har stoppet våbensalg og anden støtte til parter i krigen.
Egypten og Tyrkiet
Mens der er en del hemmelighedskræmmeri om dialogen i de ovennævnte konflikter, er der mere åbenhed angående håbet om bedre relationer mellem Egypten og Tyrkiet. Konflikten mellem de to stater i det østlige Middelhav er bestemt ikke lige så rodfæstet som de to øvrige i denne artikel, men det har været særdeles slemt de seneste år.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyib Erdogan, var generelt glad for den tidligere egyptiske præsident Mohammed Mursi fra det muslimske broderskab. Da han blev væltet og militærmanden Abdel Fattah Al-Sisi trådte til, kaldte Erdogan ham for en “illegitim tyran”.
Striden blev yderligere tilspidset af, at de to lande støttede forskellige parter i borgerkrigen i Libyen. Egypten truede i juli sidste år med at sende tropper over grænsen ind i nabolandet, hvor tyrkerne allerede var dybt involveret med lejesoldater og droner.
Et andet stridspunkt er landegrænserne i det østlige Middelhav, hvor der er fundet betydelige gasressourcer. Egypten er med i det såkaldte EastMed Forum, der forhandler om en stor gasledning fra Israels og Egyptens kyster til det græske fastland. Egypterne lavede i den forbindelse en aftale med Grækenland om havgrænserne, som går på tværs af tyrkernes krav i farvandet.
Tyrkiet har på sin side sendt undersøgelsesskibe ud i farvand, som grækerne og cyprioterne hævder er deres territorium, hvilket også har fået tyrkerne på kant med EU.
Læs også: Krigstrommerne buldrer i det østlige Middelhav
Det har været uhyggeligt tæt på egentlige sammenstød mellem de mange krigsskibe i området, men nu er situationen blevet mere rolig. Tyrkiet har sendt undersøgelsesskibene i havn og indledt en dialog med egypterne. De første diplomatiske samtaler mellem landene siden 2013 foregik i marts måned, har den tyrkiske udenrigsminister fortalt. De forsonende toner er blevet budt velkommen i Egypten, og det er nu planen, at en tyrkisk delegation af embedsfolk skal besøge Egypten i maj.
Det hele kan munde ud i et møde mellem udenrigsministrene fra de to nationer. Det kan ikke blot have positive konsekvenser for det indbyrdes forhold – også spændinger i Libyen kan blive løsnet af samtaler mellem de to lande.
