Den 28. januar lancerede præsident Donald Trump den længe ventede ”århundredets fredsplan”. Han erklærede, at palæstinenserne ville få deres egen stat, at territoriet ville være det dobbelte af deres forventninger, at den nye stats hovedstad skulle være i det ”østlige Jerusalem”.
Samtidig sagde han, at det udelte Jerusalem skulle være under israelsk suverænitet, at de israelske bosættelser på Vestbredden med USA’s billigelse kunne annekteres, at Israel skulle opretholde sikkerhed og grænsebevogtning til nabolande.
Annektering af de territorier på Vestbredden, hvor de israelske bosættelser er, sikre veje og territorier til suverænitetsbevogtning indebærer op mod 60 procent israelsk annektering af Vestbredden inklusive Jordandalen.
Jerusalem er alene israelsk
Hvordan kan Israel have fuld suverænitet over det udelte Jerusalem, altså fuld suverænitet over Østjerusalem, og en palæstinensisk stat have hovedstad i Østjerusalem på samme tid? Det kan ske, fordi den såkaldte palæstinensiske hovedstad skal omfatte nogle mindre byer og landområder, der ligger pænt uden for Østjerusalem – det er den gamle ide om at tildele palæstinenserne landsbyen Abu Dis og kalde den al-Quds (arabisk for Jerusalem).
Dermed afliver Trump-planen FN’s fortolkning af Jerusalem som ”et delt legeme”, nemlig delt mellem Israel og palæstinenserne. En fortolkning, som officielt støttes af EU, Rusland, Kina og mange andre.
FN er irrelevant
Apropos FN fastslås det klart og utvetydigt i planen, der hedder Peace to Prosperity, at FN er irrelevant i en løsning af konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Altså reelt skrotter planen FN-resolutioner både fra sikkerhedsrådet og i Generalforsamlingen vedrørerende konflikten. De er irrelevante, fremgår det.
Annektering af Vestbredden
Hvordan harmonerer israelsk annektering af store dele af Vestbredden inklusive Jordandalen med, at palæstinenserne kan få mere territorium i deres fremtidige stat? Ved at give nogle klatter territorium i Negev-ørkenen på grænsen til Egypten. Den fremtidige palæstinensiske stat kommer således efter planen til at omfatte Gaza, to områder i Negev samt de dele af Vestbredden – eksklusive Jerusalem – som Israel ikke annekterer, men hvor alle israelske bosættelser fremdeles vil være placeret. Den såkaldte sikkerhedsbarriere skal ligeledes opretholdes, om end dens placering ”justeres”. Med andre ord vil den palæstinensiske stat bestå af ikke sammenhængende territorier i et stort Israel. Territorierne skal bindes sammen af motorveje, broer og tunneler, hvis sikkerhed kontrolleres af Israel.
Ingen stat, men begrænset selvstyre
Det hører nemlig med i billedet af den stat, palæstinenserne får tilbudt, at den er fuldstændig demilitariseret, dvs. at den ikke råder over hverken hær eller sikkerhedsstyrker, at dens grænser kontrolleres og bevogtes af Israel, og at dens ledelse skal ”accepteres af Israel”, hvilket entydigt fastslås, samtidig med at det lakonisk er blevet erklæret, at suverænitet i dag er et ”amorft begreb”.
Der er således langt fra tale om en statsdannelse: territoriet er helt fragmenteret, suverænitet udliciteret til Israel, der også skal godkende den politisk ledelse. Den har ikke noget voldsmonopol, eftersom den er helt demilitariseret. Selvom det i planen benævnes ”en fremtidig palæstinensisk stat”, er det snarere et begrænset selvstyre, palæstinenserne får tilbudt.
Nabostater må løse flygtningeproblemet
Planen rummer også forslag til, hvordan det palæstinensiske flygtningeproblem skal håndteres: Right of Return princippet, hvorefter palæstinensiske flygtninge skulle have valget mellem at vende tilbage til områder i det nuværende Israel, hvor de eller deres forældre er flygtet fra, eller have en erstatning, fjernes helt. FN’s definition af palæstinensisk flygtning gælder ikke længere, og registrerede flygtninge hos FN skal blot anvendes vejledende for de nye fonde, som skal håndtere deres krav. Flygtninge kan enten flytte til det nye selvstyre, eller de kan blive integreret i de lande, hvor de er nu. Her roser planen Jordan for som det eneste arabiske land at have givet palæstinensere statsborgerskab. Eller de kan blive statsborgere i andre lande. Det er med andre ord Libanon, Jordan og Syrien, som primært skal løse det palæstinensiske flygtningeproblem ved at integrere dem i deres stater.
Planen tilbyder således palæstinenserne begrænset selvstyre under israelsk overherredømme, løsning af flygtningeproblemet ved at afskaffe ”Right of Return”, omdefinere flygtningestatus og i stedet stille krav om, at de arabiske nabolande mod betaling løser problemet ved at integrere palæstinensere i deres stater.
Slut på to-statsløsningen og muligheden for en palæstinensisk stat
Med denne plan toner USA rent flag: FN er irrelevant, Jerusalem skal være udelt israelsk, Vestbredden er til disposition for israelsk annektering, flygtningeproblemet løses af de arabiske nabolande og ved at afskaffe FN’s definition af palæstinensisk flygtning. Det er en klokkeklar aflivning af den to-statsløsning EU, Danmark og det meste af resten af verden officielt har bakket op om i årevis: den opererede med Gaza og Vestbredden som territorie i en palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad og en forhandlet løsning på flygtningeproblemet. Dette er fortid for Trump.
Den ”gamle” to-statsløsning er ikke blot fortid for Trump, men også for USA under en anden leder end Trump og for resten af verden, fordi Israel nu med Trumps velsignelse starter annektering af Vestbredden. Dermed forsvinder palæstinensisk territorium endegyldigt fra landkortet. Selvom mange kommentatorer siger, at Trumps plan ingen betydning får, fordi den blankt vil blive afvist af de arabiske nabolande og palæstinenserne, får den afgørende og historisk indflydelse: den likviderer alle betingelser for etablering af en palæstinensisk stat nu og i fremtiden.
To-statsløsningen er erklæret død mange tidligere, men har, som professor Sune Haugbølle ved RUC har bemærket, levet videre som en ”zombie i udenrigspolitikken”. Det har Trump nu endegyldigt sat en stopper for. Det betyder, at EU-landene, herunder Danmark, der altid refererer til en forhandlet to-statsløsning med et delt Jerusalem, klart må melde ud, hvordan de stiller sig til Trumps plan, og hvordan de ser palæstinensernes situation fremover.
Denne artikel er oprindeligt publiceret på DIIS’ hjemmeside og bragt i Globalnyt med tilladelse.
