Søndag samledes i hundredvis af demonstranter i den tunesiske hovedstad, Tunis. Der blev viftet med eksemplarer af landets forfatning fra 2014, og de mange mennesker råbte: ”Folket ønsker, at kuppet skal stoppe” med henvisning til præsident Kais Saied, hvis afgang protestanterne krævede. Det skriver Al-Jazeera.
Der har tidligere i september været lignende demonstrationer, men søndag tog de til i styrke. Det skete som reaktion på præsident Saieds nyeste tiltag, hvor han har suspenderet dele af forfatningen og givet sig selv mere magt til at træffe beslutninger uden indblanding fra andre. Præsidentens udmelding kom onsdag den 22. september og i samme ombæring bekendtgjorde han, at han vil nedsætte et udvalg, der skal kigge på en forfatningsændring og sætte en ny politisk kurs for det nordafrikanske land.
Tålmodigheden er brugt
Befolkningen har ellers, mere eller mindre, bakket op om Saied, der den 25. juli afsatte premierministeren og suspenderede parlamentet. Dengang hed det sig, at det hele var midlertidigt og et led i at redde landet ud af den økonomiske krise, der længe har plaget Tunesien, og som præsidenten giver magteliten skylden for.
Læs også: Økonomisk nedtur sender tuneserne over Middelhavet
Men nu er befolkningens tålmodighed løbet ud, hvilket weekendens protester og retorik om ”kup” er tydelige tegn på. Den ”midlertidighed” Saied snakkede om, er pludselig blevet mere permanent, og ændringerne af forfatningen og landets politiske system kan let risikere at tilbagerulle de demokratiske fremskridt, som Tunesien har oplevet i de ti år, der er gået siden revolutionen. Her har blandt andet landets kvinder fået flere rettigheder.
Læs også: Deres rettigheder er stagneret, men arabiske kvinder fortsætter deres aktivisme
Militæret spiller afgørende rolle
Tunesien står unægteligt i en politisk og demokratisk krise, og Saieds seneste skridt peger mindre i retning af, hvad man forbinder med et demokrati, og mere i retning af et én-mandsstyre, som man kender det fra andre lande i regionen. Hvordan situationen udvikler sig vil i høj grad afhænge af, hvordan landets militær forholder sig til situationen.
I en artikel fra 20. september kigger Deutsche Welle nærmere på det tunesiske militærs rolle og skriver blandt andet, at hæren i årtier har været apolitisk, hvilket blandt nævnes som en af årsagerne til, at den folkelige revolution i Tunesien lykkedes 2011, mens den slog fejl i mange andre lande.
Det tyske medie henviser til en Afrobarometer-undersøgelse, der viser, at et flertal i befolkningen – 85 procent – har langt større tillid til militæret end politikere, politi, religiøse ledere og retssystemet.
Mens militæret traditionelt er blevet underprioriteret og stækket af Tunesiens autoritære ledere, der har set hæren som en potentiel trussel mod deres magt, tyder noget på, at tingene kunne ændre sig, og at præsident Saied i stigende grad vil involvere militæret.
En episode fra i sommer, hvor parlamentsmedlemmer, der ønskede at afholde et ekstraordinært møde som reaktion på Saieds (forfatningsstridige) suspendering af parlamentet, blev nægtet adgang af de soldater, der var kommanderet ud for at bevogte parlamentet, peger i den retning.
Men Timothy Hazen, professor i statskundskab ved Elmhurst University i Illinois, USA, som Deutsche Welle har snakket med, vurderer imidlertid ikke, at hæren vil vise sig loyal over for en enkelt politiker, hvis tingene spidser til:
”Der er en grænse for, hvor langt Tunisiens militær vil gå i forhold til at følge Saied. Hvis tunesiske demonstranter går på gaden i massevis, vil det tunesiske militær historisk set holde sig på måtten og ikke krydse grænsen med massiv, vedvarende vold mod civile.”
