Børnenes u-landskalender har eksisteret siden 1962 og har altså i snart 60 år sat fokus på børn i det globale syd og deres levevilkår. Temaet udvikles i et samarbejde mellem DR, Danida og en skiftende organisation – i år er det Folkekirkens Nødhjælp, og fokus er på turkana-folket i Nordkenya, hvis levevilkår og -brød trues af klimaforandringer. Folkekirkens Nødhjælp har i længere tid har haft fokus på Turkana-regionen, hvor den bidrager med blandt andet ”klimahjælp” i form af støtte til kunstvandingsanlæg i køkkenhaver i regionen.
På u-landskalenderens hjemmeside kan man finde viden om Kenya og turkana-folket gennem blandt andet videoer. Man kan også læse sig frem til, at Turkana er den fattigste region i Kenya, og at børn her mangler basale ting som mad, rent vand og lægehjælp. 95 procent af befolkningen i Turkana anslås at leve under fattigdomsgrænsen, mens kun halvdelen af børnene i 5-7-årsalderen går i skole, og 60-80 procent af dem laver børnearbejde. Turkana-folket plejede at være nomader og være afhængige af deres kvæg, men på grund af klimaforandringer er mange af deres dyr døde af vandmangel, og befolkningen må finde andre måder at leve på – nogle er blandt andet begyndt at fiske i den store Turkana-sø.
Overskud på julekalenderen
Formålet bag u-landskalenderen er at samle penge ind til årets projekt. Udover overskuddet fra salget af den velkendte fysiske papjulekalender, kan klasselærere for 400 kroner købe et klassesæt, som indeholder elevbøger om børns vilkår i det land, der samles ind til, lærervejledninger og adgang til tilhørende app og hjemmeside. Derudover udvikler DR også programmer om årets land til børnekanalerne Ramasjang og DR Ultra.
I år går pengene til at skabe ”robuste lokalsamfund og trygge rammer for de mest udsatte børn” i Turkana, som der står på u-landskalenderens officielle hjemmeside. Årets projekt sætter ind på flere fronter: Projektet skal dels hjælpe familier i området med at tilpasse sig klimaforandringerne, så kampen om ressourcerne bliver mindre, dels skal det hjælpe med at dæmme op for lokale konflikter – og med at få flere børn i skole, og så vil projektet nå ud til 12.710 mennesker, er forventningen.
Sidste år blev der på u-landskalenderen indtjent lidt over fire millioner kroner. Projektet havde udgifter på lidt over 1,5 millioner, og overskuddet lå derfor på omkring 2,5 millioner. Det var cirka fire procent større end året før, hvilket organisationerne i deres indsamlingsregnskab peger på to årsager til: Det kan både skyldes sidste års julekalender, Julefebers, popularitet og Covid-19, som gjorde, at folk ikke kunne tage ud og rejse selv og måske havde brug for ”at rejse” på anden vis gennem for eksempel u-landskalenderen.
Tidligere har u-landskalenderen haft et større overskud: I 1998 på hele 5,9 millioner, hvor pengene gik til børn i Fillippinerne. I 2009 var overskuddet lige så stort, men siden er det faldet, og kun i 2011 kom det over fem millioner. I 2019 var overskuddet 1,9 millioner kroner, som er det laveste siden u-landskalenderens første år, hvor det mindste overskud lå på lidt mere end 300.000 kroner.
Overvægt af Afrika- og skoleprojekter
Igen i år fokuserer årets projekt altså på et land i Afrika, og det er et mønster i u-landskalender-projekterne.
Siden 1962 har der været 59 projekter – ud af dem har 56 haft et specifikt land som fokus. Hele 26 af projekterne har haft fokus på et afrikansk land eller Afrika som kontinent, som var tilfældet i 1984, da der var fokus på sygdommen polio. Det vil altså sige, at 48 procent af projekterne samlet set har haft lande i Afrika som fokus.
Kigger man nærmere på, hvilke lande i Afrika projekterne oftest har været centreret omkring, stikker særligt Kenya og Tanzania ud. Kenya, som også er årets projektland, har været fokus tre gange tidligere; i 1968, 1982 og 2009. Tanzania var årets fokus i 1973, 1979, 1988 og 2016 – to af gangene var der dog fokus på to lande, nemlig Tanzania og Sudan i 1973 og Tanzania og Lesotho i 1979.
Østafrika er generelt populært, og landene Etiopien, Malawi, Mozambique, Sudan, Uganda og Zambia har alle været fokuslande for u-landskalenderen. Projekterne i Østafrika har hovedsageligt kredset om bedre skolegang til børn, som også var fokus sidste år. I alt har seks af projekterne i Østafrika haft bedre skolegang til formål – for børn i slumområder, børn i nomadekulturer og børn af flygtninge.
Sydamerika underprioriteret
Mens knap halvdelen af alle u-landskalendere har fokuseret på afrikanske lande, er også det asiatiske kontinent godt med. Projekter i asiatiske lande har således været i fokus i gennemsnit hvert 3. år, altså 33 procent af gangene. Bangladesh hele fire gange, senest i 2019, hvor projektet gik ud på at hjælpe børn i slum-områder med at gøre deres skole færdig. Indien har været årets fokus tre gange. Projekterne i Bangladesh har haft forskellige fokusområder; både at få børn i slum-områder i skole, støtte børnearbejdere og hjælpe fiskerfamilier, mens projekterne i Indien har haft fokus på at bygge skoler og hjælpe samt bekæmpe spedalskhed.
Der har også været projekter i både Fillippinerne, Indonesien, Laos, Myanmar, Nepal, Sri Lanka, Thailand og Vietnam, mens lande i Latinamerika ikke optræder lige så ofte i statistikken. I den region har der været projekter i Bolivia, Mexixo og Guatemala ad to omgange, mens Colombia, Honduras og Peru alle optræder én gang, hvilket samlet set betyder, at latinamerikanske lande har været fokus i 17 procent af projekterne.
Af de 59 projekter har kun et enkelt haft et mellemøstligt land som fokus – det var i 2018, hvor der blev samlet ind til hjælp til syriske flygtningebørn, der skulle starte et nyt liv i nærområderne som følge af borgerkrigen.
Afrikansk dominans skyldes fokus i udviklingsbistanden
Fokus i u-landskalenderen flugter meget godt med fokus i dansk udviklingsbistand. Etiopien er ifølge Danida det land, som Danmark i 2019 ydede mest udviklingsbistand til. Mere end 5,5 procent af bistanden gik til landet. Syrien og Afghanistan følger på listen og fik henholdsvis cirka 4,5 og 4 procent af den danske udviklingsbistand.
Somalia, Tanzania, Kenya og Mali følger på listen og tegner et billede af, at en stor del af den danske udviklingsbistand går til lande i Afrika, hvilket altså stemmer overens med overvægten af Afrika-projekter i u-landskalenderen.
I 2019 gav Danmark 0,71 procent af sit bruttonationalindkomst i udviklingsbistand, hvilket svarede til knap 17 milliarder kroner.
Læs også: Dansk bistand på sit laveste niveau i 40 år
