Tanzania fylder 50 år fredag d. 9. december 2011. Ganske vist var det “kun” hovedlandet Tanganyika, der fik uafhængighed fra briterne den dato i 1961.
Men uanset unionen med Zanzibar tre år senere og det nye forenede navn Tanzania er det denne dato, der anses for frihedstimen fra trekvart århundredes kolonistyre, først under Kejser-Tyskland, siden som besiddelse i det britiske verdensimperie.
Det var dengang dronning Victoria kunne forære et helt bjerg – Kilimanjaro – til sin bjergbestiger-interesserede tyske kejserslægtning, hvorfor den ellers så snorlige grænse mellem Tanzania og Kenya slår et knæk den dag i dag nord om den enorme udslukte vulkan.
Efter selvstændigheden kom bistandsfolkene myldrende i et antal, der næppe overgås mange steder.
Tanzania blev Danmarks – ja hele Nordens – “yndlings-u-land” og bistanden nåede op i milliarder og atter milliarder i årtiernes løb.
Men hvor står Tanzania i dag?
Hvordan er det store land i Østafrika nået dertil?
Hvad har vi opnået?
Både med bistand, menneskelig forståelse og indsigt.
Og ikke mindst: Hvad har tanzanianerne givet os tilbage?
U-landsnyt.dk lancerer frem til lørdag d. 10. december – dagen efter selve jubilæumsdagen – et mini-tema om Tanzania.
Kendte penne i en dansk u-landssammenhæng skriver om deres indtryk og oplevelser og kommer selvfølgelig med vurderinger. Det gør de både i artikler og blogs.
Dertil kommer reportager fra landet, som så mange danskere har været – og fortsat er – engagerede i.
Mini-temaet indledes af Danmarks ambassadør i Dar es Salaam fra 2007 til 1. december i år, bistandsveteranen Bjarne H. Sørensen, som giver sin overordnede vurdering af Tanzania og Danmarks rolle i landet netop nu.
Med venlig hilsen og god læsning
Redaktionen
