Kendt uddød papegøje flyver igen frit i Brasilien

Spixara-papegøje, der er sluppet ud i naturen i Brasilien efter at have været uddød i det vilde i 20 år.


Foto: ACTP e.V. – Association for the Conservation of Threatened Parrots e.V.
Thomas Jazrawi

27. juni 2022

I animationsfilmen Rio bliver papegøjen Blu fundet af den lille pige Linda. Blu tror, at han er den sidste af sin art, men de to får nys om, at der lever en tilsvarende hunpapegøje i Rio de Janeiro. Dermed bliver jagten på at finde hunpapegøjen og vinde hendes gunst sat ind. Og det ender naturligvis lykkeligt i børnefilmen fra 2011.

Det gør det måske også i det virkelige liv.

Fuglen i animationsfilmen er nemlig af den karakteristiske art spixara, en lille blå papegøje af slægten ara. Den har i omkring 20 år været uddød i naturen, men nu vender den tilbage. I juni er otte spixaraer blevet sluppet fri ved byen Curaçá i det nordøstlige Brasilien i et område, hvor den traditionelt har levet.

Spixara-papegøje bliver sluppet fri. Foto: Association for the Conservation of Threatened Parrots e.V.

Det skete fra et lukket reservat bygget af den tyske organisation Association for the Conservation of Threatened Parrots (ACTP), hvor fuglene har levet siden 2020. ACTP har stået bag en stor del af arbejdet med at få arten tilbage i naturen.

“Det har været en lang, snørklet vej at nå frem til dette, som ikke havde været mulig uden det fremragende holdarbejde i ACTP og støtten fra vores partnere. At se, hvor begejstrede folk er her i Brasilien for spixaraens genkomst og deres taknemmelighed og påskønnelse for vores arbejde betyder meget for mig. I dag bringer vi spixaraen tilbage til naturen,” siger Martin Guth, direktør for organisationen, i en pressemeddelelse.

Opdageren skød fuglen

Spixaraens har historisk set levet i Caatinga-området, et stort naturområde ved kysten i det nordøstlige Brasilien. Men skovhugst og landbrug gennem århundreder har presset naturen tilbage. Samtidigt har invasive arter som rotter og katte formeret sig og spist fuglenes æg. Spixaraen er blevet betragtet som sjælden, siden den blev opdaget i 1819 af den tyske naturalist Johan Baptist von Spix. Han skød fuglen og bragte den med til nærmere undersøgelser i Tyskland.

Der skulle gå 84 år, før papegøjen papegøjen igen blev spottet i 1903.

Op igennem 1900-tallet er fulgesamlere blev opmærksom på den sjældne papegøje. De begyndte at fange den for at sælge den for en god pris på det sorte marked. I 1990’erne var der kun ganske få tilbage i naturen, og omkring årtusindeskiftet blev den af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, kategoriseret som uddød i naturen.

I 1990 etablerede de brasilianske myndigheder en komite, der skulle påbegynde arbejdet med at redde spixaraen.

En af de tidlige frontløbere var prins Saoud Bin Mohammed Bin Ali Al-Thani fra Qatar. Han oprettede Al Wabra Wildlife Preserve, der udviklede sig fra at være en hobby for den rige prins til at blive et anerkendt reservat for beskyttelse og avl af truede dyrearter. Al Whambra søsatte et avlsprogram for spixaraen og kom hurtigt til at huse langt de fleste tilbageværende af arten.

Al-Thani døde i 2014, og i 2017 indledte de øvrige golflande en blokade mod Qatar på grund af stridigheder mellem landene i regionen. Al Wabra valgte derfor at lade deres spixaraer indgå i ACTP’s avlsprogram, som reservatet skrev i en officiel meddelelse.

Den tyske organisation havde selv i adskillige år haft et avlsprogram for arten. Den havde blandt andet fået fingre i tre individer fra en privat ejer i Schweiz, der ikke tidligere havde indgået i avlsprogrammer, og dermed kunne de bidrage med nye og frisk gener.

Medvirket til smugling?

ACTP er dog heller ikke uden pletter på cv’et.

Der har været mistanker mod ACTP for illegale handler med dyr, men The Guardian understreger, at der ikke er nogen dokumentation for, at organisationen har medvirket direkte til at smugle dyr eller købt dem illegalt. Helt lovligt er det dog ikke. Brasilien indførte nemlig i 1967 et forbud mod eksport af truede dyrearter.

Men i forsøget på at genintroducere den blå papegøje i naturen tilbød de brasilianske myndigheder i 1990 amnesti for private ejere af den truede papegøje, som ville medvirke i bestræbelserne.

Det har heller ikke hjulpet på ACTP’s image, at direktør Martin Guth i sin ungdom har siddet fængsel for kidnapning og afpresning, ifølge en undersøgelse af The Guardian fra 2018. Desuden er organisationen registreret som en zoologisk have i Tyskland, men den er ikke åben for offentlige besøg.

12 papegøjer mere på vej ud i det fri

ACTP kunne derfor stå for den sidste etape af det lange arbejde med at få papegøjen tilbage i naturen. I 2018 indgik ACTP en aftale med de brasilianske myndigheder om at bygge faciliteter til papegøjerne i deres oprindelige hjemstavn i Brasilien. I 2020 blev de første spixaraer født i deres hjemstavn i Brasilien i de nye faciliter ved Curaçá siden deres naturlige uddøen.

Spixaraerne er blevet sluppet ud fra dette center i det nordøstlige Brasilien. Foto: Association for the Conservation of Threatened Parrots e.V.

Tidligere på måneden kunne de første otte blå spixaraer flyve frit afsted fra det aflukkede reservat og ud Caatinga-området. ACTP planlægger at sætte yderligere 12 fri senere i år. Så måske har den sjældne blå papegøje snart lettere ved at finde sig en mage.