Den 30. juni var der møde i Udviklingspolitisk Råd. Her rådgiver det regeringsudpegede råd af fagfolk ministeren på udviklingsområdet.
I et nyligt offentliggjort referat fra mødet fremgår det, at Rådet anbefalede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen ikke at gå videre med regeringens planer om at indlede et udviklingssamarbejde med Kosovo og udfase bistanden til Bangladesh. Det er meget usædvanligt, at Rådet fraråder ministeren at gå videre med ikke bare et, men to udspil fra regeringen.
Læs også: Kras forskningsbaseret kritik af dansk udviklingspolitik
I december sidste år offentliggjorde regeringen Kosovo som nyt modtagerland for dansk udviklingsbistand. Det skete dagen efter, at regeringen kunne annoncere en politisk aftale om en ny dansk fængselsplan for 2022-2025. Aftalen skal blandt andet løse problemet med de mange udvisningsdømte, der tager plads i de overbelastede danske fængsler.
Læs også: Kosovo stiller fængsler til rådighed for Danmark – og får danske bistandsmillioner
Det problem ville regeringen løse ved at sende udvisningsdømte fra ikke-EU-lande til afsoning i Kosovo, hvor Danmark fra starten af 2023 kan leje 300 fængselspladser. Regeringen sagde dengang ligeud, at beslutningen er taget ”i forbindelse med aftalen om at leje fængselspladser i Kosovo.”
Udviklingspolitisk Råd
Udviklingspolitisk Råd har til opgave at yde udviklingsministeren strategisk og faglig rådgivning om udviklingssamarbejdet.
Udviklingspolitisk Råd drøfter og rådgiver ministeren om bl.a. landepolitikpapirer, landeprogrammer, bevillinger til programmer og projekter med budget over 39 mio. kr., strategier for Danmarks samarbejde med multilaterale organisationer, samt prioriteringer i evalueringsprogrammet.
Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil 11 medlemmer, der udnævnes af ministeren for en periode af tre år. En oversigt over Rådets medlemmer kan ses her.
Kilde: Udenrigsministeriet
Siden har Udenrigsministeriet arbejdet på en flerårig rammeaftale for udviklingssamarbejdet. Den har fået navnet ”Kosovo-Danmark-partnerskabet for grøn og retfærdig energi.” I alt vil aftalen sende dansk bistand for 207 millioner kroner til Kosovo de kommende år.
Men på mødet skete det meget usædvanlige, at rådet direkte konkluderede, at det ikke kan anbefale udviklingsminister Flemming Møller Mortensen at godkende aftalen – og dermed bistanden til Kosovo. Rådets argument var ikke, at bistanden bliver sammenkædet med en aftale om fængsler. Faktisk blev fængselsaftalen slet ikke nævnt på mødet.
Rådsmedlemmerne fremførte ifølge referatet en række bistandsfaglige argumenter for, at det er en dårlig idé at genoptage den danske bistand til Kosovo, der blev indstillet i 2015. I en tid, hvor vi – fordi vi ikke har midler nok – udfaser bistanden til langt fattigere lande som Bangladesh og Tanzania, hvor Danmark kan gøre en større forskel, er det ikke tilrådeligt at genoptage udviklingsbistanden til et europæisk, højere mellemindkomstland, argumenterede rådsmedlemmerne blandt andet ifølge referatet.
De mindede også om, at al erfaring viser, at de bedste resultater opnås ved langsigtede indsatser, ikke ved stop and go-indsatser, som nu kan blive i aktuel i Kosovo. Og om at der i forvejen er mange donorer i Kosovos klima- og energisektor, som Danmark har fokus på. Samt at det danske stop for bistand i 2015 netop blev begrundet med, at der var mange andre donorer i Kosovo.
Repræsentanter for Udenrigsministeriet svarede med en række argumenter for engagementet, blandt andet at en dansk indsats i energisektoren navnlig vil komme fattige dele af befolkningen i Kosovo til gavn. Men argumenterne bed ikke på Rådet, der konkluderede med at anbefale en afvisning.
Også nej til hurtig udfasning af Bangladesh
På samme møde skulle Rådet tage stilling til en neddrosling af det danske bistandssamarbejde med Bangladesh, der i mere end 50 år har været blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand.
Regeringen har besluttet, at samarbejdet med Bangladesh skal gå fra at være et udvidet til et målrettet samarbejde med fokus på handel og myndighedssamarbejde. En 5-årig plan til i alt 250 millioner kroner blev forelagt Rådet, der også i denne sag valgte at anbefale ministeren ikke at godkende planen.
Rådet havde ellers masser af roser til planen for dens meget kvalificerede analyser af Bangladesh, landets udfordringer og bistanden fra Danmark. Men netop de mange og velbeskrevne udfordringer, Bangladesh står overfor – klimaforandringer, fattigdom, ulighed og omkring en million flygtninge fra Myanmar – gør, at Danmark bør opretholde bistanden til landet. Eller i hvert fald udfase den over en længere periode, så de opnåede resultater ikke risikerer at blive sat over styr, argumenterede Rådet ifølge referatet.
Læs også: Ny formand for Udviklingspolitisk råd: Vi skal sparke mere gang i debatten
Sagen gav også Rådet anledning til at reflektere over sit eget mandat. Officielt er det at rådgive udviklingsministeren fagligt og strategisk, og her var overvejelsen, om det også betyder, at Rådet kan eller skal rådgive ministeren om landevalg, så det stemmer overens med den danske udviklingspolitiske strategi. I så fald ville det klare råd være at fastholde udviklingssamarbejdet med Bangladesh, der i høj grad lever op til strategiens mål om at fokusere på lande, der er ramt af fattigdom, klimaforandringer og store flygtningestrømme.
Repræsentanter for Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Bangladesh argumenterede for planen og understregede blandt andet, at den danske ambassade i Bangladesh bevares, og at flere andre donorer på samme måde som Danmark er i færd med at omlægge deres samarbejde med Bangladesh fra bistand til handel. Alligevel konkluderede rådet, at det ikke kunne anbefale den hurtige udfasning af bistanden til Bangladesh.
