Iklædt en hvid cowboyhat ankommer Pedro Castillo på en urolig hest, mens en nervøs forsamling skærmer sig mod dyrets tunge forben. Videoen er et pr-stunt, men efter alt at dømme har Pedro Castillo læst folkestemingen korrekt. Kandidaten, som de færreste havde taget notits af (Globalnyt ingen undtagelse), er stormet ind på den peruvianske politiske scene og ser ud til at ende i anden runde af Perus præsidentvalg. Faktisk er Castillo et så ubeskrevet blad, at CNN Español end ikke havde et profilbillede af ham til deres dækning af nyheden om, at optællingen pegede på en klar førerposition til Castillo.
I midten af marts pegede en meningsmåling nemlig på blot tre procents opbakning til Pedro Castillo. Men med 95 procent optalte stemmer tirsdag den 13. april, to dage efter første valgrunde, og 5,5 procent ned til den nærmeste rival, ligner han en klar vinder.
Op til valget var der stor usikkerhed om, hvordan stemmerne ville fordele sig mellem kandidaterne. Peru skulle vælge mellem 18 kandidater – et rekordantal – og en markant og ubeslutsom vælgerskare gjorde livet surt for latinamerikanske valgeksperter.
På grund af det store antal kandidater var ingen på forhånd udset til at kunne vinde valget i første runde, hvilket kræver over 50 procent af stemmerne. Pedro Castillo spås omkring 18-19 procent, når alle stemmer er talt op.
Et apolitisk valg
Men hvem er han så, ham Pedro Castillo?
Den 51-årige uddannede lærer og fagforeningsmand hører til venstrefløjen, men tilhører ikke den progressive fløj. Som socialt konservativ er han anti-abort, imod homo-ægteskaber og vil stoppe afbetalinger på Perus internationale gæld. Han dukkede først op på Perus politiske scene i 2017 som frontmand i en national strejke blandt lærere. Under strejken blev han beskyldt for at have for tætte bånd med Movadef, den politiske gren af terroristgruppen Den lysende sti.
Han har desuden udtrykt stærk modstand mod OAS, et slags EU for amerikanske stater, og er solidarisk med det venezuelanske regime.
Pedro Castillo har vist sig at være en stærk kandidat i Perus landlige områder og ser ud til at have vundet i store dele af den sydlige del af landet. Hans apolitiske fremtoning har ramt en nerve i peruvianernes politikerlede, som har ulmet og taget til efter endeløse rækker af politiske skandaler.
Læs også: Kan en ny præsident i Peru klinke skårene?
Castillo er gået til valg på løftet om at danne en nationalforsamling uden om kongressen med mandat til at udarbejde en ny forfatning som ”vil have farven, smagen og duften af folket.” Løftet om en ny forfatning er et politisk værktøj, som også Nicolás Maduro i Venezuela har brugt i et forsøg på at undgå kongressens magt.
Akilleshælen i peruviansk politik har siden 2016 været kongressen, der har kæmpet med at finde fælles politisk fodslag. I 2019 blev den opløst af daværende præsident Martín Vizcarra, da den lovgivende forsamling nægtede at underskrive en ny antikorruptionsreform.
Kongressen ser ikke ud til at blive mindre fragmenteret efter denne valgrunde, og den nye præsident, uanset hvem det bliver, kan derfor med al sandsynlighed forberede sig på flere politiske slagsmål.
”Et mareridt for demokrater”
For heller ikke Castillos sandsynlige modkandidat til anden runde, Keiko Fujimori, ser ud til at kunne agere en samlende præsident.
Hun er datter af den tidligere autoritære præsident Alberto Fujimori, og det vækker stor harme blandt dele af befolkningen, som husker ”den beskidte krig” mellem landets hærstyrker og Den lysende sti, samt opløsningen af demokratiske institutioner under hans styre.
Hvis hun bliver valgt, vil Keiko Fujimori løslade sin far, som har siddet fængslet for forbrydelser mod menneskeheden, korruption og mord siden 2007.
Michael Reid, mangeårig journalist med fokus på Latinamerika, skriver på Twitter, at udsigterne til en anden runde med disse to kandidater vil være et ”mareridt” for peruvianske demokrater. Peru skal til valgurnen igen den 6. juni 2021 til anden og sidste runde af præsidentvalget.
