FNs generalforsamling vedtog onsdag aften en fordømmelse af folkeafstemninger om at blive en del af Rusland i fire områder i det østlige Ukraine. Afstemninger, som ifølge Rusland gav store flertal for, at områderne blev en del af Rusland. Områderne er delvist besatte af russisk militær og frontlinjen mellem de russiske og de ukrainske styrker skærer sig gennem dem.
Der var stort flertal mod Rusland i FN’s generalforsamling – 143 stemte for fordømmelsen, mens blot fem lande stemte imod. 35 undlod at stemme, skriver FN’s nyhedsservice.
Ud af de 35 lande, som undlod at stemme er 19 afrikanske. Og så var der fire afrikanske lande som slet ikke deltog i afstemningen.
Mange venner i Afrika
Ser man isoleret på Afrikas 54 lande, så var der altså flertal på 31 for at fordømme Rusland. Men mere end en tredjedel afholdt sig fra at tage stilling, og fire blev af ukendte årsager helt væk.
Det minder om afstemningen i marts, hvor 141 lande stemte for en fordømmelse af Ruslands invasion, og det vidner om, at en stor del af de afrikanske stater forsøger at holde sig neutrale i forhold til krigen.
Efter afstemningen i marts skrev lektor i Afrikastudier, Stig Jensen, blandt andet:
”Afstemningerne i FN viser, at Rusland har mange venner i Afrika. Det er ikke noget nyt, men det nye er, at relationerne mellem Rusland og afrikanske nationer er blevet kraftigt udbygget gennem de seneste år.”
Han beskrev videre, hvordan Rusland så at sige har arvet den goodwill, som Sovjetunionen opbyggede i mange afrikanske stater i årene, hvor de gik fra at være europæiske kolonier til selvstændige stater. Den store goodwill blev blandt opbygget fordi Sovjetunionen kom med et ideologisk, revolutionært og samfundsmæssigt forbillede til frihedskæmperne.
Ukrainske sandheder
Det er i det lys man skal se den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kulebas nylige rundrejse i Afrika.
Rejsen skulle have varet i ti dage. Rejseplanen var ikke offentlig, men via medier og sociale medier kunne man følge ham fra han landede i Senegal, hvorefter han rejste til Elfenbenskysten og Ghana. Her afbrød han rejsen efter kun tre dage, efter Rusland havde angrebet en række storbyer i Ukraine med missiler.
En del af den ukrainske strategi ser ud til at være at italesætte krigen, som Ukraines kamp for retten til selvbestemmelse. Noget der burde vække genklang i de afrikanske stater, som for de flestes vedkommende var koloniseret langt op i det 20. århundrede.
Og før rundrejsen sagde en talsmand for Ukraines udenrigsministerium, at Ukraine og de afrikanske stater har en fælles udfordring i at forsøge at definere deres egen skæbne, skriver mediet Devex.
Under sit ophold i Dakar, Senegals hovedstad, talte Dmytro Kuleba med en gruppe journalister og sagde ifølge New York Times blandt andet:
“Da jeg ankom hertil, hørte jeg: ‘Dette er ikke vores krig, Vesten kæmper mod Rusland’; ‘ Rusland og Ukraine er ét folk’ og ‘Rusland angreb jer, fordi i vil være medlem af NATO’.”
”Den russiske fortælling er stærk her. Nu er det tid til ukrainske sandheder,” sagde han videre.
En af de ’sandheder’ han kom med var, at historien om at årsagen til krigen skal findes i at Ukraine vil være medlem af NATO ikke holder vand. For et andet naboland, Finland, vil også være med i NATO, og det er ikke blevet angrebet af Rusland.
Det var på overfladen klassiske officielle besøg i de tre lande. Kuleba mødtes med præsidenter og ministre og fik taget billeder ved mødeborde og foran flag, hvor der blev givet hånd. Efter møderne kom der erklæringer om, at landene ville arbejde for mere samarbejde inden for for eksempel digitalisering, uddannelse og landbrug.
I Senegal lovede han, at Ukraine vil gøre, hvad det kan for at sikre leverancer af korn til Afrika, og i Ghana sagde han, at Ukraine planlægger at åbne en ambassade der.
Afrika vil ikke involveres i stormagternes konflikter igen
Første stop på rejsen var som nævnt Senegal. Her mødtes Kuleba med præsident Macky Sall, som også er formand for Den Afrikanske Union (AU) – som modsat den Europæiske Union har stort set alle kontinentets lande som medlemmer.
Fordi han er formand for AU blev der lyttet ekstra godt efter, da han talte til FN’s generalforsamling i september. Her sagde han blandt andet:
”Jeg er kommet for at sige, at Afrika har lidt nok under historiens byrde. At det ikke ønsker at være grobund for en ny kold krig, men snarere en støtte af stabilitet og muligheder, der er åben for alle dets partnere på et gensidigt fordelagtigt grundlag.”
Det er ikke uden grund, at han nævner den kolde krig, som var den intense magtrivalisering mellem Sovjetunionen og USA med hver deres gruppe af allierede på bagsmækken, som begyndte efter Anden verdenskrig og først sluttede med Berlinmurens fald.
Man taler om ’kold krig’ fordi de to stormagter aldrig kom i direkte militær konfrontation med hinanden.
Men i Afrika var krigen både konkret og varm, og stormagterne understøttede brutale regimer og ligeså brutale oprørsbevægelser og forsynede parterne i flere borgerkrige med våben.
Et eksempel er den 27 år lange borgerkrig i Angola, som menes at have kostet mindst 500.000 mennesker livet. Her støttede Sovjetunionen regeringen og fik sin allierede Cuba til at sende soldater til krigen. USA støttede oprørsbevægelsen.
Vi ved ikke, hvad der er foregået, da Macky Sall og Dmytro Kuleba mødtes, og om det har haft indvirkning på Senegals syn på krigen.
Men da der blev stemt i marts undlod Senegal at stemme. Ved afstemningen onsdag stemte Senegal for fordømmelsen af Rusland. Det samme gjorde Elfenbenskysten og Ghana, som den ukrainske udenrigsminister også nåede at besøge.
