Mere end 16 milliarder dollar eller næsten 110 milliarder danske kroner. Så meget modtog Ukraine i udviklingsbistand i 2022. Det gjorde det krigshærgede land til den suverænt største modtager i verden.
Helt nøjagtigt 7,8 procent af den globale udviklingsbistand havnede i 2022 ifølge OECD’s Udviklingskomité, DAC’s, foreløbige opgørelse i Ukraine. Det østeuropæiske land blev også den største modtager af dansk bistand: 146 millioner dollar – svarende til lidt over 1 milliard kroner – sendte Danmark i 2022 til Ukraine. Det udgør 5,1 procent af Danmarks samlede 2022-bistand. Også i 2023 er udviklingsbistanden strømmet til Ukraine, der har udsigt til at toppe listen af modtagerlande mange år frem.
Men Ukraine risikerer snart at ryge af listen over lande, der er berettigede til at modtage udviklingsbistanden. Det skyldes ikke, at Ukraine bliver for rigt. Ukraine er med en bruttonationalindkomst (BNI) per indbygger i 2021 på lidt over 4.800 dollar langt fra den grænse på 13.845 dollar om året, som gør et land til et højere mellemindkomstland – og dermed for rigt til udviklingsbistand.
Nej, årsagen er, at Ukraine søger om medlemskab af EU. Det gør den danske formand for OECD’s Udviklingskomité DAC, Carsten Staur, opmærksom på i slutningen af sit seneste blogindlæg.
Optagelse i EU blokerer for udviklingsbistand
I 2005 besluttede DAC, at et land – uanset dets BNI per indbygger – ikke kan modtage bistand, hvis det er medlem af EU, eller hvis der er sat fast dato på, hvornår det kan blive det. Bestemmelsen blev vedtaget i forbindelse med, at Bulgarien og Rumænien blev stillet medlemskab af EU i udsigt i 2007, og det betød, at de to lande røg af listen over lande, der kan modtage udviklingsbistand, selv om de var ’fattige nok’ til at være på listen.
Nu gør Carsten Staur opmærksom på, at ikke bare Ukraine, men også andre østeuropæiske lande og lande på Vestbalkan, der ønsker EU-medlemskab, kan blive omfattet af 2005-beslutningen. Ukraine ansøgte om EU-medlemskab i februar 2022, og selv om landet fik status som EU-kandidatland i juni 2022, og EU’s ledere i december besluttede at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine, kan der gå lang tid, inden medlemskabet – eller et tidspunkt for det – er i hus.
EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra det Globale Syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Montenegro tog eksempelvis hul på optagelsesforhandlingerne i 2012 og Serbien i 2014. Alligevel har begge lande fortsat et stykke vej igen, før de kan blive optaget i EU. Det samme gælder Bosnien-Hercegovina, der også har status af kandidatland.
Carsten Staur: “Let overgangen“
Ud over at redegøre for de gældende regler på området slår Carsten Staur i sin blog i øvrigt til lyd for, at der skal gøres en indsats for at undgå en brat overgang for de lande, der bliver for rige til at modtage officiel udviklingsbistand.
DAC har allerede vedtaget procedurer, der sikrer, at lande, der står over for den situation, bliver varslet i bedre tid. DAC-landene har også forpligtet sig til at bidrage til en blød overgang ved at bistå landene på andre måder, f.eks. med gældseftergivelse.
Aktuelt er to mindre lande, Guyana og Panama, tæt på at måtte vinke farvel til den udviklingsbistand, som i 2021 udgjorde 139 millioner dollar for Guyana, for Panama 91 millioner dollar. Men også Kina er tæt på et årligt BNI per indbygger på 13.845 dollar, hvilket vil fjerne udviklingsbistanden fra de kinesiske statsbudgetter i løbet af de kommende år.
