Unges succesfulde udveksling smadret af ’tilfældige’ visumafslag: “Det lyder helt skørt”

I efteråret plejer elevflokkene på Nørre Nissum, Midtsjællands og Dronninglund Efterskoler at vokse med to. Det er nemlig en fast del af skoleåret, at to jævnaldrende palæstinensere i en uge bor og går i skole sammen med de danske elever for at blive klogere på hinandens kulturer.

På Nørre Nissum Efterskole har udvekslingsprogrammet kørt siden 2010, men i år fik de to unge og deres voksne ledsagere nej, fordi de danske myndigheder vurderede, at der er en ‘rimelig tvivl om’, hvorvidt de vil rejse hjem igen.

Solvej Gasseholm er afdelingsleder på Nørre Nissum Efterskole og har i næsten 15 år været tovholder på udvekslingsbesøgene. Hun er ikke alene forarget over, at visumreglerne står i vejen for, at hendes nuværende elever kan få samme “livsændrende oplevelse” som tidligere årgange. Hun føler sig også dårligt behandlet af et svært gennemskueligt og magtfuldkomment system, der i hendes optik vurderer sagerne alt for tilfældigt.

Ud af tre grupper med to 16-17-årige palæstinensere og én voksen ledsager har to fået afslag, mens den tredje gruppe fik lov at krydse den danske grænse.

“Man sidder tilbage med en meningsløshed,” fortæller Solvej Gasseholm til Globalnyt.

“Hvis bare vi kunne gennemskue, hvad der er på spil her.”

Også hos Folkekirkens Nødhjælp, der er efterskolernes partner på de kulturelle udvekslingsbesøg, vækker afslagene forundring og frustration.

“Det er for svært at få visum til kulturel udveksling i Danmark,” lyder kritikken fra generalsekretær Jonas Nøddekær til Globalnyt.

“Det er både tidskrævende og besværligt. Og i den verden vi lever i, hvor det er så vigtigt, at man taler sammen og ikke bekriger hinanden, må tekniske og bureaukratiske ting som visum ikke blive en hæmsko.”

I et skriftligt svar til Globalnyt, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han er i gang med at “se på” problemet.

Udvekslingsbesøg åbner privilegerede, unge danskeres øjne

Besøgene fra Palæstina er en del af et udvekslingsprogram med ngo’en YMCA East Jerusalem, hvor en gruppe unge palæstinenserne bor på en af de tre efterskoler i en uge.

Her bliver de en del af de danske elevers hverdag og holder oplæg om deres liv, og hvordan det påvirker deres hverdag og tanker om fremtiden at bo i en konfliktzone. For de dansker elever er det “en livsændrende oplevelse”, fortæller Solvej Gasseholm:

Flere af hendes tidligere elever har ifølge Gasseholm holdt kontakten til deres nye palæstinensiske bekendtskaber. De kommunikerer på sociale medier, særligt når der sker store begivenheder som Hamas’ angreb på Israel i oktober sidste år og Israels efterfølgende invasion af Gaza.

For Solvej Gasseholm er der ingen tvivl om, at besøgene giver de danske unge en forståelse for andre dele af verden, de ellers ikke ville få.

“Jeg tror ikke, man kan finde så engagerede 16-årige, som dem der har været igennem det her. Det sætter sig i dem. Og de bliver kritiske i forhold til de fortællinger, der bliver bragt, og hvorfor nogle ting ikke kommer i nyhederne,” siger hun.

Til foråret plejer de tre efterskolers globale linjer at rejse til Betlehem og besøge deres palæstinensiske jævnaldrende i YMCA East Jerusalem. Og netop det at vise sit liv frem og se andres livsvilkår er en øjenåbner, lyder det fra Solvej Gasseholm:

“De spiller ikke bare en fodboldkamp, men de spiller også en fodboldkamp, hører noget om deres livssituation, ser deres hjem og møder deres familier. Det er en livsændrende oplevelse. Det er sådan et slør, der bliver revet væk fra øjnene på sådan nogle helt privilegerede, søde, danske skoleelever.”

De palæstinensiske unge plejer ifølge Gasseholm også at spærre øjnene på vid gab, når de ser, hvordan deres jævnaldrende danskere lever. De unge repræsenterer et bredt udsnit af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden. Nogle bor i flygtningelejre, nogle i små landsbyer og andre kommer fra velhavende familier i Betlehem. Der er også altid både kristne og muslimer blandt de unge gæster.

“Når man bor i en flygtningelejr eller ude i en lille palæstinensisk landsby og så pludselig lander på en dansk efterskole, så er det jo ligesom at komme til Djurs Sommerland. Vi har svømmehal og alle de her faciliteter, og så er man sammen med sine venner hele tiden. De bliver helt overvældede over, at sådan kan livet også være,” fortæller Solvej Gasseholm.

Selvom mødet med det danske efterskoleliv kan virke som et slaraffenland for teenagere, der til dagligt bor i en krigszone, har Solvej Gasseholm aldrig været nervøs for, at gæsterne skulle bruge besøget som en illegal adgangsbillet til Danmark.

“For nogle af dem kan det blive lidt svært at rejse hjem igen, når de har set, man kan leve sådan her. Men i de 15 år jeg har været med til at arrangere de her besøg, har vi aldrig oplevet, at nogen har forsøgt at stikke af,” påpeger hun.

Hun var derfor også både frustreret og forarget over, at det netop var frygten for, at gæsterne skulle blive afhoppere i Danmark, der i år stod i vejen for besøget.

Et årti uden afhoppere, men myndighederne er stadig mistroiske

I starten af juni søger Solvej Gasseholm visum på vegne af de palæstinensiske unge Gharam Issa og Hala Bannoura samt deres vokse ledsager Mohanad Alqaisi til besøget på Nørre Nissum Efterskole. Efter planen skal besøget løbe af stablen i midten af september, omkring tre måneder senere. Det fremgår af en række dokumenter, som Globalnyt har fået indsigt i.

Omkring samme tid søger koordinatoren på Midtsjællands Efterskole visum til Zaid Hanoona, Mariam Aladani og ledsageren Dona Khair. Dronninglund Efterskole søger først visum ca. to uger senere, fortæller Solvej Gasseholm, der under hele forløbet har været i tæt kontakt med kollegerne på de to andre efterskoler.

Læs også: “Traumatiserende proces”: Uforståelige visum-afslag, snørklede krav og manglende svar koster ngo’erne tid og skattekroner

I forbindelse med ansøgningerne udfærdiger efterskolerne en officiel invitation med forklaring af besøgets formål, som hører til det såkaldte VU3-visum, der gives til kulturelle besøg. Og selvom de dækker alle udgifter til palæstinensernes rejse og ophold, er de alligevel nødt til at vise myndighederne, at gæsterne har penge nok på kontoen til at opfylde visumkravene.

“Det er så grænseoverskridende, at vi skal skaffe kontoudtog for forældre, og at vi kan sidde og se, hvad de tjener i måneden, og hvor meget der står på deres konto. Det er virkelig uværdigt at skulle bede om,” fortæller Solvej Gasseholm.

Omkring 45 dage efter ansøgningerne er sendt afsted, bliver Gasseholm nervøs over, at de endnu intet har hørt. Hun ringer derfor til Udlændingestyrelsen, der ifølge Gasseholm fortæller, at de har mere travlt end sædvanligt, men at sagerne er ved at blive behandlet.

I starten af august står det klart, at to af de tre grupper ikke får visum. Alle afslagene begrundes med, at myndighederne ser en risiko for, at de palæstinensiske gæster ikke vil rejse hjem igen. Udlændingestyrelsen skriver også, at vurderingen bygger på den “nuværende sikkerhedssituation i Israel, Gaza og Libanon”, som medfører “en større immigrationsrisiko for indbyggere i de påvirkede lande”.

“Det lyder helt skørt, når man får at vide, de ikke må komme ind, fordi myndighederne tror, de ikke vil tage hjem igen,” mener Solvej Gasseholm.

Hun påpeger, at de unge bare er 16-17 år og dårligt ville kunne klare sig på egen hånd i et helt fremmed land.

“Det er jo ikke flygtninge, der ikke har noget at vende hjem til. De er midt i en uddannelse, de har familie og venner. De har alt at vende hjem til.”

Virker “tilfældigt” at to grupper får afslag, mens den sidste får visum

Hendes forargelse bliver ikke mindre, da ansøgningerne fra den tredje gruppe palæstinensere to uger senere går igennem uden problemer.

“Det forstod vi slet ikke. Det virker meget tilfældigt,” lyder det fra Solvej Gasseholm

“Der, hvor det bliver helt uforståeligt, er, at én af de gæster, som har fået visum bor i Dheisheh-flygtningelejren. Alt andet lige burde der da være større risiko for, at dén gæst ville blive i Danmark, hvis det endelig var,” undrer Gasseholm sig.

Som nødløsning har de tre efterskoler valgt at deles om den gruppe palæstinensere, der slap igennem visumsystemets nåleøje. Men det er et lille plaster på et stort sår, mener Solvej Gasseholm.

Igennem forløbet har hun oplevet et system, der er lukket om sig selv, svært at gennemskue og ikke anerkender de kompetencer og erfaringer, som efterskolerne har opbygget efter at have arrangeret lignende besøg over en længere årrække.

“Man kunne jo ringe til os og spørge, hvad vores erfaring siger, om den her risiko for, at de skulle hoppe af. Vi har lavet det her i så mange år, men vi er ikke engang blevet kontaktet.”

Jeg synes, det er fattigt, at man ikke vil lade vores unge mennesker få del i den globaliserede verden

Solvej Gasseholm

Hun savner generelt mere kommunikation og åbenhed i visumbehandlingen. Sidste år fik alle gæsterne afslag, men det overraskede ikke Gasseholm, da konflikten mellem Hamas og Israel netop var blusset op igen. Hun har også forståelse for, hvis det stadig er tilfældet, men mener, at myndighederne i så fald må melde klart og tydeligt ud.

“Man kan ikke få et ærligt, reelt svar. Hvis man ikke vil have folk ind fra Palæstina lige nu på grund af konflikten, så sig det. Så ved vi, hvad det handler om,” lyder kritikken fra Gasseholm.

Generalsekretær efterlyser dispensationsordning til kulturelle besøg

Udover at visumsystemet kan stå i vejen for besøg, udgør både krav og afslag også et problem i samarbejdet med partnerorganisationen YMCA East Jerusalem, påpeger Solvej Gasseholm:

“Det er næsten skamfuldt, når vi skal snakke med vores partnere dernede, som er vidunderlige, veluddannede, kompetente, dygtige ngo’er, og vi må sige til dem, at vores regering stoler ikke på dem. Det er at underkende verden derude,” siger hun og tilføjer:

“Jeg synes, det er fattigt, at man ikke vil lade vores unge mennesker få del i den globaliserede verden. At man ikke vil facilitere et møde, som ikke koster den danske stat noget som helst, som der er nogen, der laver helt gratis. Det gør ikke vores uddannelser af nye verdensborgere bedre.”

Læs også: Visum-bureaukrati bremser Afrika-strategien. “Pinligt” og “absurd,” lyder kritikken

Hendes kritik vækker genklang hos Jonas Nøddekær, generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp. Organisationen er som tidligere nævnt partner på efterskolernes udvekslingsprogram med YMCA East Jerusalem og har i sin tid formidlet kontakten mellem dem.

“Det går imod de ambitioner og intentioner, som regeringen har, hvis man kigger på den seneste Afrika-strategi,” påpeger Nøddekær også over for Globalnyt.

“Her er der et helt afsnit omkring kulturel udveksling, som også blev løftet meget frem, da Dan Jørgensen og Lars Løkke stod sammen og lancerede den. Det handlede meget om det her ung-til-ung, men det taler det jo ikke til, når det er så svært at få folk til Danmark.”

Generalsekretæren svarer utvetydigt ja til, at det er blevet for svært for danske organisationer at få visum til kulturel udveksling.

Selv når Folkekirkens Nødhjælp står på invitationsbrevet, oplever de, at det “er blevet mere besværligt over de seneste fem-seks år”, tager længere tid og koster flere penge i rejseudgifter og medarbejdertimer, fortæller generalsekretæren.

Han mener, at regeringen bør kigge på dispensationsordninger eller mere bindende forhåndsgodkendelser af civilsamfundsorganisationer, for eksempel dem der ligesom Folkekirkens Nødhjælp har et strategisk partnerskab med udenrigsministeriet.

“I den geopolitiske situation vi er i, har vi brug for, at mennesker på tværs af forskellige kontekster og sammenhænge, politiske systemer, religioner og alt muligt andet får snakket sammen. Så det er klart, det gør det endnu mere ærgerligt, når det så ikke kan lade sig gøre med de her besøg,” lyder det fra Jonas Nøddekær.

I Udenrigsministeriet er de opmærksomme på problemet, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en mail til Globalnyt:

”Det er noget, der fylder, når jeg mødes med civilsamfundsorganisationer og ungdomsorganisationer, som også har delt deres oplevelser og frustrationer med mig. De udfordringer lytter vi selvfølgelig til. Det er noget, vi allerede sammen med Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der har ansvar for lovgivningen på området, er i gang med at se på, så ambitionerne fra blandt andet Afrika-strategien kan realiseres.”

Hans kollega i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Kaare Dybvad Bek (S), afviser i en mail til Globalnyt at gå ind i konkrete sager.

“Visumreglerne bygger på fælles EU-regler, så der er også grænser for, hvor meget vi kan gå enegang med reglerne på det her område,” udtaler ministeren.