I det østafrikanske land Tanzania lokker drømmen om det sjove storbyliv mange unge til Dar es Salaam – Tanzanias største by med to-tre millioner indbyggere.
Tanzania er et af Afrikas fredelige lande. Men det er også et land, hvor unge slås mod fattigdom, arbejdsløshed og andre svære problemer. Mødet med Dar es Salaam – af de lokale blot kaldet Dar – er ofte en brat opvågnen.
Undervisningsmagasinet “ZAPP – Jorden rundt” bringer i sit netop udkomne nummer et tema om “Storbyunge i Tanzania” – Danmarks suverænt største samarbejdsland i bistanden – og har mødt unge i Dar es Salaam, hvis barske liv danske unge formentlig umiddelbart har svært ved at sætte sig ind i.
Her den indledende artikel i temanummeret:
Fred og fattigdom
Af Thorkil Green Nielsen
“Jeg er lykkelig over, at jeg er født i Tanzania. For her er fred. I nogle af vore nabolande har der været krig i mange år. Hvis jeg var blevet født dér, ville jeg måske være blevet børnesoldat, blevet skudt eller død af sult,” siger 16-årige Michael Kawele, som går på Kongowe Primary School i Tanzanias hovedstad, Dar es Salaam.
Tanzania blev selvstændigt i 1961 efter mere end 100 år tysk og britisk kolonistyre. Det østafrikanske land er næsten 22 gange større end Danmark og har over 36 millioner indbyggere. Den første præsident, Julius Nyerere (1922-1999), har en stor del af æren for, at Tanzania udviklede sig til et fredeligt land uden store, etniske konflikter. Han skabte sammenhold og gjorde swahili til fællessprog (se boks nedenfor).
Dyb fattigdom
Men Julius Nyerere begik også fejl. Han var både inspireret af den tyske socialist Karl Marx (1818-1883) og af Bibelen og indførte sin egen afrikanske socialisme.
Cirka 13 millioner bønder blev tvunget til at flytte sammen i nye landsbyer, der skulle drives som landbrugskollektiver. Men mange bønder ville ikke være fælles om at dyrke afgrøder, de ville være selvstændige. Planen slog fejl, økonomien styrtdykkede, og tanzanianerne blev endnu fattigere.
Julius Nyerere gik på pension i 1985, og hans efterfølgere har indført kapitalisme. Nogle få er blevet rige, men de fleste lever stadig i dyb fattigdom. I 2005 blev Tanzania udråbt til verdens 14. fattigste land af FN, Forenede Nationer. Konkret betyder det, at over 35 procent af befolkningen lever i dyb fattigdom.
“Vi har mange problemer. F.eks. børnearbejde, aids, korruption og arbejdsløshed. Mange børn dropper for tidligt ud af skolen og finder aldrig noget rigtigt at lave. De overlever måske ved at dyrke et lille stykke jord eller ved at sælge småting på gaden,” forklarer Michael.
Han hedder McDonalds
Rose Emilian er en af hundredtusinder af unge, som lever af ulovlig småhandel i Dar es Salaam – som af de lokale blot kaldes Dar. Hun sælger kiks, cigaretter og Fanta fra en lille bod ved busholdepladsen i Mbagala-bydelen i den sydlige del af byen.
Men Rosa Emilian har ikke betalt den nødvendige afgift for at stille boden op.
“I må love mig, at interviewet ikke kommer i TV. For så kommer politiet måske og lukker min forretning,” siger den 18-årige pige og kigger sig nervøst omkring.
ZAPP lover, at interviewet kun kommer i ZAPP.
En mand med fuldskæg giver hende 50 schillings (30 øre) og tager en cigaret fra en pakke, der ligger på disken som består af rå brædder. Så forsvinder han i mylderet af mennesker og minibusser.
“Jeg har kun haft boden i tre uger. Inden da solgte jeg tørrede fisk. Og før det, var jeg arbejdsløs. Jeg gik ud af skolen efter 7. klasse, fordi mine forældre ikke havde råd til at betale skolepenge. Det er ikke let at forsørge en dreng på to et halvt år, når man ikke har uddannelse eller fast arbejde,” forklarer Rose.
Drengen gemmer sig bag kiksene og kigger genert på ZAPPs udsendte. “Han hedder McDonalds,” siger moren stolt.
Drømmen om Dar
På den anden side af gaden forsøger 17-årige Jacob Alfred at få tilværelsen til at hænge sammen ved at sælge kuglepenne, skocreme, nylonparykker, plastictasker og badebolde med Coca-Cola- og Pepsi-logoer.
“Jeg er fra Kigoma (i det vestlige Tanzania, red.), men efter 7. klasse tog jeg bussen til Dar sammen med min bror. Nogle venner havde fortalt, at det var sjovere at bo i hovedstaden, og vi drømte om succes og at blive rige,” beretter den unge sælger.
Men Jacob er ikke blevet rig. Han deler et lille værelse med broren og står i den bagende sol hele dagen i håb om at tjene penge nok til at kunne købe en skål ugali (majsgrød) til aftensmad. Den koster cirka en krone.
Drømmen om det sjove liv i storbyen lokker mange unge til Dar es Salaam, som er landets største by med mellem to og tre millioner indbyggere. Nogle slår sig ned i kvarterer, hvor der bor folk fra hjemegnen. Dér kan de tale deres lokale sprog og måske finde venner og slægtninge, som kan hjælpe, hvis drømmen om succes forvandler sig til et mareridt. I Tanzania tales over 120 forskellige sprog.
Bliv aldrig syg
Bliver man syg i Tanzania, er der ikke altid den store hjælp at hente på hospitalet – med mindre man betaler bestikkelse. Korruption gennemsyrer både sundhedsvæsenet, skolevæsenet, retssystemet og mange andre sektorer i samfundet. Den gør de fattige endnu fattigere.
“Når min søn på halvandet år, Junior, bliver syg, må vi vente i mange timer på hospitalet, inden vi kommer til en læge. Andre betaler under bordet og springer over køen. De får også en bedre behandling end junior og jeg,” fortæller Esther Jackson, som er frivillig aids-oplyser i organisationen YAV, Youth Action Volunteers.
Hun sider på New Soweto Bar i det nordlige Dar es Salaam og drikker en sodavand. I sit frivilligjob oplyser hun unge om sygdommen hiv/aids, som har gjort hundredtusinder af børn forældreløse i Tanzania. Ifølge de officielle tal er op mod 15 procent af Tanzanias befolkning smittet med hiv/aids, men de reelle tal regnes for at være væsentligt højere.
“Det er svært at oplyse om hiv/aids, for unge vil ikke tale åbent om sex og kondomer. En stor del af de religiøse organisationer har bandlyst prævention – både kristne og muslimske organisationer. Og mange forældre tror, at kondomer smitter med hiv i stedet for at beskytte imod det,” forklarer Esther, som er 24.
Men hun giver ikke op. “Det er vigtigt at fortsætte kampen mod hiv og aids. Og hvis unge ikke vil lytte til advarslerne, så gentager vi dem, indtil de åbner ørerne og tager dem alvorligt,” siger hun.
FAKTA:
Alle taler swahili
Tekst: Michael Bech
Tanzanianere taler swahili, eller kiswahili, som førstesprog. Det er det eneste såkaldte universalsprog i Afrika og forener en masse sprog og folk om et fælles sprog – som f.eks. engelsk gør i store dele af verden. Swahili er det officielle sprog i hele Østafrika: Tanzania, Uganda og Kenya, og hovedsprog for over 100 millioner mennesker i Afrika.
Det står særlig stærkt i Tanzania, hvor den tidligere præsident Julius Nyerere gjorde meget for at gøre swahili til et fællessprog. I landet tales mere end 120 stammesprog. Det lykkedes præsidenten at skabe en fælles tanzaniansk identitet gennem sproget – og det fjernede mange af de gamle stammefejder. I andre afrikanske lande taler mange stammesproget som førstesprog og har ikke den samme opfattelse af at tilhøre ét land som folk i Tanzania.
FAKTA:
Kapitalisme: En politisk retning som bygger på ideen om at enhver borger har ret til privat at eje f.eks. sin egen bolig eller en virksomhed. De sociale og materielle goder i samfundet fordeles ved udbud og efterspørgsel på varer og ydelser.
Korruption: Misbrug af sin stilling for at opnå personlige fordele, f.eks. gennem bestikkelse.
Socialisme: En politisk retning som bygger på ideen om at de sociale og materielle goder i samfundet skal deles lige mellem alle borgere. Økonomien er fuldstændig styret af staten.
Artiklen gengives af u-landsnyt.dk med forfatterens tilladelse.
Magasin: ZAPP jorden rundt nr. 6/2005, Tanzania: Storbyens unge, 40 sider, ill. Til 7.-10. klasse. Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke. Pris: pr. stk. 48 kr., abonnement institutioner (seks numre): 295 kr. Lave priser på klassesæt: se www.zapp.dk
Undervisningsmateriale på samme website, fakta og ideer målrettet projektopgaven til eleven (under Globalisering). Nummeret er velegnet til dansk og samfundsfag (ideer under Lærerværelset). Gratis.
Mere information hos freelanceredaktør Bettina Gram, tlf. 35 42 44 25 eller 2099 5906 og Lisa Klöcker, Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 77 31 00 00
