(Læs Peter Tygesens svar under Tove Degnbols indlæg)
Peter Tygesen har i Globalnyt sammenfattet sine indtryk fra et velbesøgt møde i IDA Global Development afholdt den 4. februar. Emnet var Ghanas overgang fra udviklingssamarbejde til handel, og Tygesen har valgt udelukkende at se på de begrænsninger, som nogle af oplægsholderne og deltagerne gav udtryk for.
I løbet af det 3 ½ timer lange møde med spændende og intense diskussioner kom vi vidt omkring, og vi var flere, der også pegede på de muligheder, Ghana har.
Det gælder bl.a. mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer, fordi landet er fredeligt, har et stabilt demokrati (7 frie og uafhængige valg siden 1992), forholdsvis velfungerende institutioner og i en afrikansk kontekst gode rammebetingelser for den private sektor.
Det gælder også Danmarks mulighed for fortsat at bidrage positivt til Ghanas udvikling, fordi vi ikke lukker ned i landet men i stedet fastholder ambassaden og omlægger samarbejdet til et handelssamarbejde, når det traditionelle udviklingssamarbejde ophører med udgangen af 2020.
Begrænset dansk indflydelse
Tygesens præmis synes at være en opfattelse af, at når der gives rigeligt med bistand til et land, bliver der taget hånd om de mest presserende behov inden for sundhed, uddannelse, vandforsyning, kvinders vilkår m.m. Når der bliver mindre bistand, er der stor fare for, at disse vigtige prioriteter bliver underfinansieret.
I virkelighedens verden – eller i hvert fald i Ghana – er der tale om et samarbejde, hvor donorer som Danmark kan påvirke prioriteterne et vist stykke, men landets egne institutioner og politiske dynamikker er bestemmende for resultaterne.
Den nylige landeevaluering peger på, at det igennem alle årene har været svært at bidrage til en egentlig transformation af den ghanesiske økonomi og samfundsstrukturerne, og i takt med at udviklingsbistand er kommet til at udgøre en mindre del af de samlede finansielle strømme og af statens samlede finanser i Ghana, er donorernes indflydelse blevet mindre.
Danmark oplevede flere år inden beslutningen blev taget om gradvis udfasning af udviklingssamarbejdet, at det var svært at sikre, at penge, der blev givet til f.eks. sundhedsministeriet på centralt niveau, kom ud i regionerne og distrikterne.
Ghana får stadig meget bistand
Tendensen til at overdrive betydningen af udviklingssamarbejdet i et land som Ghana med stigende indtægter, spejles i en tilsvarende tendens til også at overdrive de negative implikationer, når udviklingssamarbejdet udfases.
Der er næppe belæg for at sige, at de problemer, som Ghana har med en voksende gæld og indkrævning af skat, har noget at gøre med et faldende udviklingssamarbejde.
Faktisk viser Ole Winckler Andersens data, som han fremlagde på mødet, at udviklingssamarbejde i Ghana i absolutte tal endnu er fastholdt på samme niveau som tidligere.
I relative termer er det mindre, hvilket er indlysende, når økonomien vokser. Men der gives fortsat rigtig meget udviklingsbistand til Ghana fra både bi- og multilaterale donorer.
”Ghana beyond aid”
Da Ghana rykkede op i kategorien af lavere mellemindkomstlande, besluttede Danmark at indlede en gradvis udfasning af udviklingssamarbejdet.
Dette er i tråd med politikken om primært at bruge dansk bistand i de fattigste lande og ikke mindst i tråd med Ghanas regerings eget ønske om at bevæge sig hen imod et ”Ghana beyond aid”.
Blandt andre nylige eksempler på en tilsvarende overgang fra udvikling til handelssamarbejde er Vietnam, hvor der ikke længere er et traditionelt udviklingssamarbejde men voksende handel, brug af erhvervsinstrumenterne og flere nye typer af samarbejde som bl.a. myndighedssamarbejde, som vi også får mere af i Ghana.
Vietnam har været nærmest verdensmester i fattigdomsreduktion, og her kan der være grund til alvorlig bekymring for, om Ghana i de kommende år har viljen og mulighederne for at sikre, at de fattigste i nord ikke bare fastholdes i fattigdom men i værste fald sakker yderligere bagud af dansen.
En reel bekymring
Denne bekymring er helt reel, og jeg og flere andre nævnte den under mødet.
Udfaldet har imidlertid ikke ret meget at gøre med, om der gives bistand til Ghana eller ej, men handler mere om, hvorvidt de dominerende eliter er parate til at sætte sig ud over egne kortsigtede interesser og sikre en mere inkluderende økonomisk udvikling.
Kan danske og andre internationale virksomheder bidrage til det? Ja, det er forventningen, at bl.a. de danske private aktiviteter på vandområdet, det bredere grønne område og sundhedsområdet kan være med til at skabe arbejdspladser og indkomst og samtidig levere nogle af de ydelser, der er afgørende for, at alle dele af befolkningen får del i en øget velfærd.
Ved at bruge SDGerne som ramme for erhvervssamarbejdet kan vi fastholde fokus på nogle af de samme parametre, som vi tidligere arbejdede med i udviklingssamarbejdet. Firmaet Kamstrup deltog i mødet og gav eksempler på, hvad de kan tilbyde i vandsektoren.
Kan danske virksomheder gøre det uafhængigt af de ghanesiske institutioner og politikker? Nej, lige så lidt som bistanden kan.
Ingen lette løsninger
Danmark har igennem udviklingssamarbejdet støttet ghanesiske virksomheder ved bl.a. at søge at skabe bedre rammebetingelser for den private sektor og ved at stille midler til rådighed for faglig uddannelse for både den formelle og uformelle sektor.
Det har ikke været et quick fix men har været med til at trække udviklingen i den rigtige retning.
Jeg er ret overrasket over, at Tygesen citerer Danidas evalueringschef, Nanna Hvidt, for, at den danske støtte på dette område skulle have hjulpet danske virksomheder mere end de ghanesiske virksomheder.
Det hørte jeg hende ikke sige, og det siger evalueringen ikke.
Evalueringen peger på, at den danske støtte til privatsektoren ikke har formået at sikre, at nødvendige erhvervsreformer er blevet gennemført, men den siger ikke, at udviklingsmidlerne på dette område har gavnet danske virksomheder mest.
Tværtimod kritiserer evalueringen ambassaden for i programmets nuværende fase at have fastholdt støtte til advocacy aktiviteter og erhvervsfaglig uddannelse til fordel for ghanesiske virksomheder.
I stedet mener evalueringen, at et nyt samarbejde med Ghanas energikommission burde være indledt, fordi det ville have gavnet danske virksomheder mere.
Der er ingen lette løsninger på de udfordringer, som Ghana står overfor, og en ændring af det danske samarbejde fra udvikling til handel giver ingen garantier for, at landet kan transformere erhvervsstrukturen og skabe et generelt løft i velstanden, som også de fattigste får glæde af.
Men der er en lang række faktorer og tendenser i Ghana, der har potentiale til at bidrage til en positiv udvikling, hvor landet ikke fortsat fastholdes i rollen som modtager af udviklingsbistand.
Dette blev grundigt diskuteret på mødet i IDA Global Development, og de mange indsigtsfulde indlæg – ikke mindst fra salen – kunne have fortjent en lidt mere nuanceret fremstilling og en anden konklusion end Tygesens.
—-
Svar fra Peter Tygesen
Tak til ambassadør Tove Degnbol for at bidrage til debat om Globalnyts journalistik.
Som hun rigtig skriver, fremlagde mange deltagere megen indsigt på det omtalte tre-en-halv timer lange møde.
Globalnyt skriver imidlertid ikke mødereferater, men nyhedsartikler.
Derfor tager Degnbol grundlæggende fejl i sin vurdering af min artikel skrevet efter mødet: Den ”sammenfatter” ikke ”mine indtryk” fra mødet. Den fortæller i stedet, hvad der på mødet blev sagt af nyt og interessant for Globalnyts læsere.
Derfor blev artiklens vigtigste pointe, at Ghanas økonomi går skidt – væksten er for lille, udenlandske investeringer er for få og små, og landets gæld vokser faretruende.
Et fantastisk opsving?
Vi har i de seneste år i Danmark ofte hørt gentaget en fortælling om, at Afrika – ikke mindst Ghana – er inde i et fantastisk opsving. Når en velanset forsker derefter fremlægger klare tal for, at det går rigtigt skidt i vigtigt land som Ghana, er det min vurdering, at en sådan oplysning er både ny, påkrævet og interessant for Globalnyts læsere.
Det var bestemt også både nyt og vigtigt, at Udenrigsministeriet har foretaget en evaluering af den danske privatsektorbistand til Ghana, som blandt andet konkluderer, at ”Danmark har haft for lidt fokus på, hvad ghaneserne selv kan producere og for meget på, hvad Danmark kan sælge til Ghana” – som evalueringschefen sagde på mødet.
Trist men interessant nyhed
At nogle afrikanske lande efter mangeårig modtagelse af udviklingsbistand har vanskeligheder under overgangen til mindre favorable makroøkonomiske vilkår, er en trist nyhed, men interessant. Den åbner for mange spørgsmål om regeringsførelse og interesseforvaltning i de afrikanske lande og om vores bistand, dens muligheder og konsekvenser.
Det er spørgsmål, som Globalnyt gerne stiller, fordi vores læsere er optaget af både dem og de eventuelle svar. Undervejs til at finde svar, må vi forholde os til de facts, der kan præsenteres – også de triste.
Jeg er sikker på, at Udenrigsministeriet er lige så optaget af disse spørgsmål, som Globalnyt er, og jeg ser frem til fortsat godt samarbejde om at finde kvalificerede svar.
Med venlig hilsen
Peter Tygesen – ansvarshavende redaktør, Globalnyt