IOM er en af de organisationer, som Washington mener, at USA har ledelsesretten til. Derfor har det heller ikke været anset som andet end et ubehageligt bump på vejen, da IOM’s medlemslande i 2018 kasserede præsident Donald Trumps kandidat, og indsatte den tidligere portugisiske politiker António Vitorino.
Trumps kandidat, Ken Isaacs, tabte, efter at det var kommet frem, at han blandt flere anti-migrant tweets havde opfordret til, at Europa byggede en mur i Alperne for at holde migranter ude. Det siges at have sikret Vitorino sejren i 2018, og han ville gerne være fortsat i år. Sædvanligvis ville det i FN betyde, at den siddende chef, medmindre vedkommende havde gjort sig uheldigt bemærket, fik en periode til. Men selv om IOM er blevet tilknyttet FN-systemet, ja så er plejer i dette tilfælde død. Det usædvanlige skete, at en af de to vicedirektører udfordrede sin egen chef.
Amy Pope var, udover vicedirektør for administration i IOM, blandt andet tidligere rådgiver i Det Hvide Hus og er blevet aktivt støttet i sin korte kampagne af præsident Biden.
Det går ikke med to rivaler i spidsen for en hjælpeorganisation, så Amy Pope har været på ferie uden løn siden marts. Hun har med hjælp fra Washington turneret i Afrika, Latinamerika og Asien.
Klappet ind på posten
Da medlemmerne i IOM mandag gjorde klar til en række afstemninger om posten, så vandt hun første runde med 98-67, skriver nyhedsbureauet AP. Vitorino trak sig i frokostpausen. USA tog officielt IOM tilbage, da hun blev udnævnt med akklamation i stedet for at gennemføre endnu en afstemning, som kunne vise, at hun havde de krævede to tredjedele af stemmerne. IOM har 175 medlemslande.
Udnævnelsen er usædvanlig, ikke bare fordi Amy Pope vippede sin chef af pinden, men også fordi det var et kampvalg mellem to allierede lande. Men som sagt, USA mener at have vundet hævd på den Internationale Organisation for Migration, hvor otte af ti generaldirektører har været fra USA. Herudover har præsident Biden haft travlt med at understrege, at USA er tilbage i det internationale samfund, og altså også i spidsen for “sine” organisationer – børneorganisationen UNICEF, Verdensfødevareprogrammet WFP og for eksempel ITU, den Internationale Telekommunikationsunion
Hvad er der i vente
Med Pope er der formentligt et større fokus på USA’s sydlige grænse på vej. Hun har i hvert fald klandret sin forgænger for ikke at tage sig nok af det spørgsmål. Men om der kommer flere kritiske fællesudtalelser med UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat, om netop situationen på USA’s grænse, når først Amy Pope har overtaget 1. oktober, og præsident Biden begynder at nærme sig valgkampen, det vil tiden vise.
Ifølge mediet Geneva Solutions presser en del lande fra det globale syd på for at få gennemført reformer, der kan sikre flere ressourcer til migranter, der ofte følger farlige ruter.
Og så understreger Megan Bradley, forfatter til en bog om IOM, at vel er det nyt med en kvinde på posten. Men det er altså også så old school og tilbageskuende i en tid, hvor der tales meget om afkolonialisering af FN-systemet, at det er to kandidater fra de største donorer, der kappes om topposten i IOM.
“Det viser, hvor vi står. Måske taler vi om afkolonialisering, men ledelsen af den internationale migration forbliver den samme. Det er ikke nogen overraskelse, at det globale nord har sat sig på den stadigt vigtigere organisation,” siger hun.
Tak fordi du læser med! Hvis du kan lide, hvad du læser og fremover vil være sikker på ikke at gå glip af lignende historier, så skriv dig op til Globalnyts nyhedsbrev, der tre gange om ugen serverer dig overblik og indsigt i verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
