Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
De religiøse ledere fra både de kristne og muslimske trossamfund har på et møde i sidste uge anbefalet, at resultat af præsidentvalget bliver annonceret på valgkredsniveau.
Hertil har valgkommissionen svaret, at det kun er valgkommissionen, der må annoncere resultatet af præsidentvalget, men at kommissionen vil invitere partiledere til at følge den nationale sammentælling for at undgå anklager om valgsvindel bagefter.
Kommissionen appellerede også til de religiøse ledere, at de skal undgå at gudshuse bliver brugt til politiske platforme.
Det er ikke første gang, at det fra officielt hold er slået fast, at de religiøse grupperinger ikke må lade deres institutioner bruge politisk. Biskopperne fra de store kristne de-nominationer, var stærke kritiske stemmer i diskussionen om afstemningen om en ny grundloven tidligere på året, og mange biskopper endte med at opfordrede deres trosfæller til at stemme nej forud for den planlagte afstemning i slutningen af april.
Dels fordi de mente at grundlovsforslaget manglede en folkelig forankring, dels fordi de ikke mente, at vælgerne kunne nå at blive registreret.
Biskoppernes meldinger fik hurtigt præsidentens meget skarpe svar. De fik at vide, at regeringen ikke vil tillade, at religiøse institutioner arbejder politisk.
Hvis kirker taler politik, som regeringen forstår det, så har regeringen truet med at trække deres registrering tilbage.
Afstemningen om grundloven blev dog udskudt, og nu er der præsidentvalg.
Spørgsmålet er dog stadig, hvem det er, som blander politik og religion?
Er det politisk at fastholde, at man ikke kan afholde valg, når der ikke er udsigt til, at mange vælgere kan blive registreret i et nyt valgsystem, hvilket var tilfældet i april?
Og selvom det lyder rimeligt, at det kun er valgkommissionen, der annoncerer resultater, så er erfaringen den, at muligheden for svindel netop opstår, når valgresultater fra flere valgsteder lægges sammen i stort tal.
Men religion har også været en direkte anledning til kritik af grundloven. I debatten tidligere på året indgik et forslag om inddragelse af de muslimske Khadi domstole i den nye grundlov.
Hvorvidt forslaget blev introduceret for at tiltrække muslimsk støtte er uklart, men klart er det, at det fik mange kristne til at afvise forslaget – hvorved grundlovsdiskussionen pludselig havde en religiøs vinkel og opsplitning.
Med præsidentvalget, er kortene lagt anderledes op. Regeringspartiet CCM, der har haft magten siden landets uafhængighed, står over for en koalition, der omfatter både oppositionen på Zanzibar, CUF, og det store oppositionspart på hovedlandet, CHADEMA.
Som et parti, der stammer fra Zanzibar, har CUF stor støtte blandt muslimer. CHADEMA derimod har stor støtte blandt kristne, og den fælles kandidat som de er blevet enige om at støtte, er kristen.
Det store spørgsmål er heller ikke religion, men hvordan og hvorledes et demokratisk system kan fungere i et klima af mistillid og i en fælles erfaring af, at vold alt for ofte kommer sammen med et valg.
En CUF-støtte spurgte mig, om mit politiske ståsted. Jeg svarede undvigende, for jeg er alt for ny hernede, og svarede tilbage, at spørgsmålet for mig er, om regeringspartiet CCM vil anerkende et resultat, der fratager dem magten uden vold!
Han svarede, at CCM i mange år ikke har vundet uden vold, så selvom mit spørgsmål er reelt nok, så har volden hele tiden være del af demokratiet. Desværre.
Der er lagt i kakkelovnen til en spændende valgkamp!
