Indbyggerne i Cape Town – The Mother City, som Sydafrikanerne kalder byen – er efterhånden blevet gode til at spare på vandet. Ifølge Town Press sparer 54 procent af indbyggerne på vandet i dag mod 37 procent i december. Det er den gode nyhed.
Den dårlige nyhed er, at dagen, som lokalt kaldes “Day Zero” – dagen hvor millionbyen løber tør for drikkevand er rykket en uge tættere på. Nu er datoen 22. april.
Den sydafrikanske vinter begynder i april og det betyder, at det skulle komme regn i løbet af måneden. Men hvor hurtigt det vil give udslag i byens vandforsyning er ikke klart.
Bystyret har sat som et mål, at vandforbruget skal ned på 500 millioner liter om dagen og det ligger pt. på 578 millioner liter. Det til trods for et stigende antal turister over juleferien. Tilbage i efteråret 2017 lå forbruget på over 600 millioner liter i døgnet.
Men selvom byen kommer ned på 500 millioner liter om dagen, så er det ifølge Town Press ikke nok til at undgå Day Zero.
Det bliver lige boret ned til en række underjordiske vandreservoirer, som forventes at levere en tredjedel af byens drikkevand.
Dertil kommer at en række afsaltningsanlæg er ved at være klar til at omdanne havvand til drikkevand.