Den 8. marts er en objektiv vigtig dag med en helt subjektiv betydning for os hver især. Hvad med at bruge dagen på at mindes ofrene for vold, i alle dens afskygninger, påtale det alarmerende antal af piger, der må droppe ud af uddannelse, fordi de bliver gravide, og så fejre de aktivistiske ildsjæle, ungdomsgrupper og organisationer, der er med til at advokere for lighed og forandring. Er det alle følelserne uden på tøjet? Ja det er.
Det anslås, at 31 procent af verdens kvinder mellem 15 og 49 år oplever seksuel vold. Samtidig påpegede den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder i 2021, at i otte ud af ti seksuelle overgreb er ofrene piger mellem 10 og 14 år. Uhyggelige statistikker viser, at der hver dag bliver dræbt i gennemsnit 12 latinamerikanske og caribiske kvinder – alene fordi de er kvinder. Yderligere ses, at otte ud af ti latinamerikanske transseksuelle kvinder dør, før de fylder 35 år. Mange af dem bliver myrdet. Kvinder inden for queer-miljøet samt kvinder af afrikansk afstamning er særligt udsatte grupper i denne del af verden.
Feminicidios
Begrebet feminicidios (femicide på engelsk, red.) betyder kvindedrab. Det er et begreb fra feministisk teori, men også en del af hverdagssproget i Latinamerika. Det henviser til de mange kvinder, der bliver dræbt på grund af deres køn. Denne forbrydelse er strafbar i efterhånden de fleste latinamerikanske lande, og den adskiller sig fra ’drab’, og det er med til at synliggøre, at der er tale om kønsbaseret vold, som i værste tilfælde har døden som følge og understreger den risikoposition, som kvinder befinder sig i.
I de fleste latinamerikanske lande er kvindedrabsraten heldigvis stagneret de seneste år. Rammerne for, hvad kvindedrab er, ændrer sig dog løbende og er ikke de samme i verdensdelens forskellige lande. Det fortæller os noget om et oldgammelt problem, der ikke er blevet inkluderet i retssystemerne før nu. At definitionerne endnu er uklare, skyldes ikke, at der bliver ved med at blive opfundet nye måder at dræbe kvinder på. Det betyder snarere, at der eksisterer barrierer, som hæmmer forståelsen af kønsbaseret vold i samfundet og ikke mindst for den lovgivende magt.
Feminicidios indebærer drab begået af kærester, ekskærester, familiemedlemmer, men også af fremmede. Motiverne kan altså både være jalousi, være af politisk karakter og der kan være tale om seriedrab. Ofrene inkluderer ikke kun dem, der mister livet, men også deres pårørende – de usynlige ofre. Begrebet er med til at afsløre en underliggende systematisk kønsundertrykkelse, der som en rød tråd går gennem de forskellige åbenbare motiver. Det er æresdrab, både når det er familiemedlemmer eller partnere, der står bag – men også når motivet ikke er personligt, men handler mere om, at kvinder i bred forstand bliver set som en trussel, hvis de fylder for meget i den offentlige debat, har for mange holdninger, tager jobs fra mændene og så videre.
Sorgen over at miste en mor, søster, kæreste, mormor eller bedste veninde til et feminicidio taler helt for sig selv og aldeles højt. Derfor går mange feminister og aktivister på gaderne. Vi ser det eksempelvis i Peru, hvor ofre og pårørende sidste år gik sammen i håb om forandring og ikke mindst i voksende solidaritet. Det er den slags, der får ens frygt og apati til at vende sig til en brændende tro på, at samfundet kan ændres.
#SonNiñasNoMadres
Lige nu tyer ungdomsorganisationer og lærerstuderende i de peruvianske byer Ayacucho og Loreto til gadeaktivisme i kampen mod teenagegraviditeter. Under mottoet Son Niñas No Madres (de er piger, ikke mødre) blokerer de veje, demonstrerer de foran uddannelsesinstitutioner og giver ung-til-ung information om seksuelle rettigheder og er i det hele taget til stede i det offentlige rum: på pladser, gader, markeder og i storcentre.
Fra januar til august 2023 blev der i Peru registreret 809 fødsler, hvor mødrene var under 14 år. Er det på grund manglende adgang til fri abort, manglende uddannelse i seksuelle rettigheder, vold, kulturelle og sociale normer? Lige meget hvad, så har det alvorlige konsekvenser. Eksempelvis er der risiko for, at pigerne dropper ud af skolen og aldrig vender tilbage. Her er seksualundervisning og fortalervirksomhed altafgørende midler til forandring.
I 2023 teamede aktivister fra Loreto op med kongresmedlemmet Flor Pablo for at fremlægge lovforslag om at eliminere ægteskab med mindreårige. De lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet bakkede op. Flor Pablo præsenterede forslaget og understregede samtidig, hvor vigtigt det er at få sat gang i undervisning om seksuelle og reproduktive rettigheder på skoler, videregående uddannelser og på læreruddannelser.
Aktivismen og demonstrationerne peger på den kaotiske situation, som piger og unge kvinder i Peru står i hver dag. Piger tvinges til at føde og opgive skolegang som følge af seksuel vold.
Vi skal hylde og hjælpe aktivisterne
I anledning af 8. marts bør vi hylde både aktivisterne, der stopper biler og forbipasserende for at udtrykke et kollektivt nej til teenagegraviditet, de ofre og pårørende, som står sammen for at protestere mod kønsbaseret vold og alle dem, der kæmper for at ændre lovgivningen.
Det skal minde os om, at kvindernes kamp fortsætter hver dag i de latinamerikanske lande, og at vi som aktivister og medsøstre kan være med til at råbe opad, ved at sprede ofrenes vidnesbyrd og de alarmerende tal, så verdenssamfundet får øje på de hårde kendsgerninger, som paradoksalt nok er så nemme at vende det blinde øje til.
Carla Noemi Krøyer Maldonado er studentermedhjælper i organisationen AXIS