Siden 2014 har der været 15.700 politisk motiverede vilkårlige tilbageholdelser i Venezuela. Og i øjeblikket er omkring 300 mennesker tilbageholdt af politiske årsager i Venezuela.
I en rapport bruger Amnesty ni venezuelanere som eksempler på, hvilke metoder regeringen bruger. De ni er som mange andre blevet “ofre for politisk motiverede vilkårlige tilbageholdelser” mellem 2018 og 2022 – blandt dem lærere, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og journalister.
Én af dem er 42-årige Emirlendris Benítez, der forsvandt i 2018.
Først 10 dage efter, hun blev stoppet på en motorvej og anholdt for at stå bag et droneangreb mod præsident Nicolás Maduro, fik hendes familie besked.
Hun er blevet idømt 30 års fængsel i hovedstaden Caracas. Men det eneste bevis, der blev brugt til at dømme hende, var, at hun var sammen med sin partner, der i sin taxa kørte rundt med en gruppe, der senere blev anklaget for at forsøge at dræbe præsidenten.
“Det er en hårrejsende sag,” siger Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver i Amnesty International, Danmark, og fortæller:
“Emirlendris Benítez lever under umenneskelige forhold i fængslet. Hun blev bragt til en sundhedsklinik, hvor hun fik foretaget en tvungen abort. Hun har også en søn på 10 år, hun ikke har set i de her år. Familien kommer med mad, vand og medicin. I dag sidder hun i kørestol på grund af den tortur, hun har været udsat for. Så det er en voldsom sag.”
Ifølge The Guardian, der har talt med Emirlendris Benítez’ familiemedlemmer, tilhører hun ikke noget politisk parti eller organisation.
“Hun er bare en hårdtarbejdende datter, en mor og en søster, og vi fortsætter med at kæmpe for hendes løsladelse, men det har ødelagt os,” siger hendes søster, Melania Benítez.
Et af eksemplerne på, at almindelige venezuelanere er i risiko for at blive offer for vilkårlige tilbageholdelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
En tilbageholdelse kan nemlig skyldes, at man er ven eller familiemedlem til politiske aktivister. Og derfor er tilbageholdelserne ikke tilfældige, men en strategi for ikke bare at neutralisere politiske personer, men hele samfundet, lyder Amnestys vurdering.
“Han (Nicolás Maduro, red.) forsøger jo at bringe modstandere til tavshed,” siger Lisa Blinkenberg.
Lægger pres på Maduro
Sagen om Emirlendris Benítez er som sagt bare én ud af ni i rapporten.
Den beskriver også sager som Javier Tarazona, leder af rettigheds-ngo’en Fundaredes. Javier Tarazona, der blandt andet fordømte rekruttering af børn til væbnede bander, blev arresteret i 2021 og sidder endnu bag tremmer i det berygtede fængsel, El Helicoide. Ligesom mange journalister, fagforeningsfolk og aktivister blev han ifølge Amnesty tilbageholdt for at være kritiker af præsidenten.
Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fortsætter altså med at slå hårdt ned på de venezuelanere, der ikke er enige med ham.
“Fælles for dem er, at de er blevet uretfærdigt fængslet, anholdt uden arrestordre og typisk stillet for en militærdomstol, hvor der har været anklager om, at dommerne har været korrupte. De bliver ikke ordentligt repræsenteret ved advokat, sidder under dårlige forhold, og familiemedlemmer er nødt til at komme med mad, vand og medicin,” siger Lisa Blinkenberg.
“Vi har løbende haft fokus på den sårbare situation i Venezuela. En fjerdedel af befolkningen er flygtet ud af landet på grund af den socioøkonomiske kritiske situation. Og det ser desværre ikke ud til at blive bedre.”
Den Internationale Straffedomstol (ICC) er desuden i gang med undersøgelser af forbydelser mod menneskeheden i Venezuela.
Diplomatiske forbindelser til vesten
Rapporten kommer som dårlig timing for Nicolás Maduro, der faktisk forsøger at genopbygge de diplomatiske forbindelser med Vesten, efter Venezuela i mange år har stået på sidelinjen internationalt.
Blandt andet forsøger Nicolás Maduro at forhandle med USA om at blive fritaget for sanktioner til gengæld for at afholde et frit og retfærdigt valg. USA’s daværende præsident Donald Trump indførte et handelsforbud mod Maduros Venezuela, og både de europæiske og de latinamerikanske lande har kun haft lidt at gøre med Venezuela.
Luiz Inacio Lula da Silva, der er ny præsident i Brasilien, har dog tidligere signaleret vilje til at reparere forholdet til sin nordlige nabo.
Nicolás Maduro har været præsident, siden han tog over efter Hugo Chávez i 2013. Han blev genvalgt i 2018 efter massive protester i Venezuela. Valget blev heller ikke anerkendt af hverken EU, USA eller af den panamerikanske samarbejdsorganisation Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), der konkluderede, at valget hverken havde været frit eller fair, og derfor opfordrede til, at der afholdes nyvalg i Venezuela.
Det skete ikke. Det næste præsidentvalg finder sted næste år.
