Over 500 døde i 2019 i berygtet lejr i Syrien
Mindst 517 mennesker har mistet livet i den berygtede fangelejr al-Hol i Syrien i løbet af 2019. Langt de fleste af ofrene er børn, og de hyppigste dødsårsager er underernæring, kulde og mangelfuld sundhedspleje, særligt for nyfødte børn. Det siger en talsmand for hjælpeorganisationen Kurdisk Røde Halvmåne.
Det er kurdiske styrker, der driver og bevogter den berygtede lejr i det nordlige Syrien. Omkring 68.000 fanger – de fleste af dem kvinder, der har været gift med Islamisk Stat-krigere samt deres børn – er stuvet sammen under kummerlige forhold i en lejr, der er bygget til at huse 10.000 mennesker. De er alle afhængige af nødhjælp udefra, særligt i de barske vintermåneder, skriver netavisen Middle East Eye.
Verdenssundhedsorganisationen WHO skriver i sin seneste rapport om al-Hol-lejren, at en del dødsfald skyldes blandt andet diarré, luftvejssygdomme og influenza-lignende sygdomme. De 68.000 indsatte må deles om 15 lægeklinikker, otte mobile sundhedsteams, to hiv- og tuberkulose-klinikker, tre felthospitaler og enkelte steder der tager sig af blandt andet vaccinationer.
En del af de mange tusindvis af fanger er europæiske statsborgere, men flere lande – heriblandt Danmark – afviser at hjælpe dem hjem. Den danske regering har tidligere oplyst, at der sidder omkring 15 voksne og 30 børn med tilknytning til Danmark i al-Hol-lejren, skriver DR.
I de seneste fem år har regnsæsonen kun én gang været normal.
Foto: Tebogo Letsie/City Press/Gallo Images/Getty Images (arkivfoto)
45 millioner afrikanere oplever fødevareusikkerhed
Rekordmange mennesker i det sydlige Afrika ved ikke, hvor det næste måltid skal komme fra. Regionen tager nu hul på den såkaldte ”lean season” fra januar til marts, perioden mellem såning og høst, hvor der ikke er arbejde at få, og indtægterne dykker.
Men i år er omfanget af sultkrisen hidtil uset.
Hele 45 millioner mennesker i 16 lande i det sydlige Afrika oplever fødevareusikkerhed, anslår FN’s Fødevareprogram, WFP, som giver mad til 8,3 millioner mennesker i otte lande: Zimbabwe, Mozambique, Zambia, Madagascar, Namibia, Eswatini (det tidligere Swaziland), Lesotho og Malawi.
De værst ramte familier her har begrænsede lagre af fødevarer til at klare sig i de kommende uger og måneder, de spiser færre måltider, og det fører i en del tilfælde til, at børnene bliver taget ud af skolen og familierne er tvunget til at sælge det kvæg, de ellers skal leve af.
Krisen forstærkes af, at fødevarepriserne er stigende, og det samme er arbejdsløsheden. I de særligt sårbare lokalsamfund er folk ramt af fejl- og underernæring.
Klimarelaterede naturkatastrofer forekommer stadig mere hyppigt i regionen. Tørken varer længere tid og rammer større områder, og regionen har kun haft én normal regnsæson i de seneste fem år. Samtidig viser prognoserne frem til marts, at det sydlige Afrika formentlig vil opleve nedbørsmængder, der ligger under det normale.
Nogle af landene har været ramt af cykloner, og med det ekstreme vejr følger oversvømmelser, der har ødelagt afgrøderne. På grund af klimaforandringerne er det nødvendigt med en længerevarende indsats i regionen, lyder det fra WFP.
Men der skal penge til, hvis en mere omfattende sultkatastrofe skal undgås, skriver WFP. I alt er der brug for 489 millioner dollars, hvilket svarer til godt 11 dollars for hvert menneske, der mangler en indkomst og mad. Af de penge er under halvdelen – 205 millioner dollars – kommet i hus.
Beirut ligner – igen – en krigszone
Weekenden har budt på voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter i Libanons hovedstad, Beirut. Over 460 mennesker meldes såret efter en weekend, hvor demonstranter bevæbnet med jernstænger kastede sten mod politiet, som svarede igen med gummikugler, tåregas, peberspray og vandkanoner, rapporterer tv-stationen al-Jazeera og netavisen Naharnet. Mindst fire mennesker er såret af gummikugler søndag aften, skriver netavisen.
Titusinder af libanesere har demonstreret siden oktober med krav om omfattende ændringer i landets politiske og økonomiske systemer. De kræver regeringens afgang – noget, som på et tidspunkt så ud til at ske, men i stedet for en teknokrat-regering vendte de gamle politiske hovedpersoner tilbage og udskød dannelsen af en ny regering.
En demonstrant ved navn Mazen siger til Naharnet, at han ”har fået nok af politikere”.
”Efter tre måneders revolution har de bevist over for os, at de ikke forandrer sig, at de ikke lytter, og at de ikke har noget at bidrage med,” siger han.
Tv-stationen al-Jazeera viser billeder af det centrale Beirut, der ligner en krigszone med brand i gaderne, smadrede banker, kampklædte politifolk og tunge skyer af tåregas.
”Vi er ikke bange. Det her handler alt sammen om vores fremtids og vores børn,” siger en demonstrant, Bassam Taleb, til al-Jazeera.
”Landet er fastfrosset. Staten gør ingenting, de er en flok tyveknægte. Og hvis man har penge i banken, kan man ikke engang få 100 dollars ud.”
Demonstrationerne har tidligere taget en voldelig drejning – også med sammenstød mellem demonstranter og medlemmer af Hizbollah-bevægelsen, hvilket gav frygt for nye sekteriske sammenstød i landet.
Læs også Globalnyts tidligere artikler fra Libanon, blandt andet ”Nervekrig i Libanon: Politikerne nøler, økonomien bløder, og demonstranter lider” og ”Fem grunde til at libaneserne demonstrerer”
Ny UNICEF-rapport: ”Hver tredje unge pige fra verdens fattigste hjem har ikke været i skole”
Dagen inden verdens ledere mødes til World Economic Forum i Davos, er der trist nyt på børnefronten. Ny data fra UNICEF viser, at hver tredje unge pige fra verdens fattigste hjem aldrig har været i skole.
”Vi er kommet langt, men desværre er der lang vej endnu – især for piger i de fattigste områder i verden. De bliver efterladt på perronen. At hver tredje unge pige fra verdens fattigste hjem aldrig har været i skole – det er simpelthen ikke godt nok,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF Danmark, i en pressemeddelelse.
Og det er ikke kun de unge piger, der bliver ladt i stikken. Cirka 53 procent af alle børn i lav og mellem-indkomst lande kan ikke læse en simpel historie, når de afslutter grundskolen.
”Det kan vi som verdenssamfund ikke være bekendt. Hvis vi skal give alle verdens børn de samme muligheder i livet, så skal vi lære dem at læse og skrive – det er en helt basal ting, som alle verdens børn har ret til,” siger Karen Hækkerup.
UNICEF har i årtier arbejdet på at hjælpe verdens fattigste børn i skole, og arbejdet har dog båret frugt.
I 1950erne gik halvdelen af verdens børn i skolealderen ikke i grundskole. I dag er det tal nede på ni procent, og i 2020 sigter UNICEF efter, at give over 10 millioner flere børn adgang til uddannelse rundt om i verden.
For desværre er der fortsat mange børn, der ikke lærer basale ting som at skrive, regne og læse. ”Det er en tragedie, for det betyder på sigt, at de børn ikke vil kunne få en uddannelse, få et arbejde og får svært ved at deltage på lige fod med andre i et demokratisk samfund,” siger Karen Hækkerup.
Data viser, at der er i mange lande er enorm forskel på, hvor mange offentlige uddannelsesmidler der bliver brugt på børn fra de fattigste og rigeste hjem. Nogle steder bruges der helt op til ni gange så mange offentlige uddannelsesmidler på børn fra de rigeste hjems skolegang, som på dem fra de fattigste hjem.
Udfordringerne for børn fra de fattigste hjem er desværre mange. De bor ofte i landområder med dårlig adgang til skoler og mange udsættes for diskriminering pga. etnicitet, handikap, køn eller dialekt.
