Syv anti-racisme-aktivister dømt for forræderi
Anklagemyndigheden havde egentlig sigtet efter 17 år, men syv vestpapuanske aktivister endte med at blive idømt 11 måneders fængsel, da de var for rettet onsdag d. 17. juni.
I 2019 deltog de syv mænd i anti-racistiske demonstrationer i den indonesiske provins Vestpapua, efter en video, hvor vestpapuanske studerende blev udsat for grove, racistiske tilråd, gik viralt. Demonstrationerne udviklede sig voldeligt. De syv blev efterfølgende anholdt, anklaget for forræderi.
Sagen afspejler en strid mellem de indonesiske myndigheder og befolkningen i Vestpapua, der ligger i den vestlige del af øen Papua Ny Guinea, og som var en hollandsk koloni indtil 1969, hvor den blev indlemmet i Indonesien.
Kampagnen Free West Papua har i flere år kæmpet for, at vestpapuanernes ret til at stemme om deres tilhørsforhold, hvilket Indonesien ikke har set med milde øjne på. Aktivisten Filep Karma blev for eksempel ikendt 10 års fængsel i 2004 for at svinge med det vestpapuanske flag.
Ifølge Filep Karma er den lave dom til de syv aktivister – hvis forræderianklage gik på, at de med deres deltagelse i demonstrationerne støttede Free West Papua – kunne tyde på, at sagen har fået stor opmærksomhed både nationalt og internationalt.
Han udtaler til The Guardian:
”Det lader til at landet (Indonesien, red.) tager det internationale pres til efterretning, og måske er de (myndighederne, red.) også bange for, at Papua skal ende i uroligheder igen.”
Det ser helt sci-fi-agtigt ud, men det er faktisk bare FN’s Menneskerettighedsråd til et møde i Geneve.
Foto: UN Photo/Jean-Marc Ferré/CC BY-NC-ND 2.0
FN’s Menneskerettighedsråd tager racisme og politivold i USA op efter afrikansk anmodning
Uro har der i den grad været i USA i de sidste uger. De massive protester mod politivold og systemisk racisme i The land of the free har fået samtlige 54 afrikanske lande til at anmode FN’s Menneskerettighedsråd om at tage emnet op.
I anmodningen, der blev anført af Burkina Faso, nævner landene specifikt mordet på George Floyd, der blev kvalt af en politibetjent, der trykkede sit knæ mod hans nakke i over otte minutter.
”De tragiske begivenheder i Minneapolis den 25. maj som resulterede i George Floyds død har ført til protester i hele verden mod den uretfærdighed og politibrutalitet, som mennesker af afrikansk afstamning dagligt konfronteres med i utallige regioner i verden (…) George Floyds død er desværre ikke en enkeltstående begivenhed,” lød det fra Burkina Fasos repræsentant i FN, Dieudonné W. Désiré Sougouri.
Rolando Gomez, FN-talsperson for menneskerettigheder, siger til Voice of America, at debatten sandsynligvis vil tages op af rådet i den kommende uge og udtaler:
”Strukturel racisme og politivold er emner, der ofte bliver bragt på banen af stater og civilsamfundet på Rådets møder – det samme gælder usanktionerede drab begået af politiet og racefordomme i politiarbejde. Målet er, selvfølgelig, at undgå sådanne afskyelige handlinger.”
Boris Johnson skulle angiveligt have ønsket at sammenlægge Udenrigs- og Udviklingsministeriet længe.
Foto: Peter Summers/Getty Images
Boris Johnson nedlægger det britiske udviklingsministerium
Det vakte en del furore, da den britiske premierminister, Boris Johnson, informerede parlamentet om, at det britiske udviklingsministerium (DfID) nedlægges og i stedet lægges sammen med udenrigsministeriet, i en model som vi kender det fra Danmark.
”Ærlig talt, alt for længe er Storbritanniens udviklingsbistand blevet set som en gigantisk pengeautomat, der kommer flyvende fra oven uden nogen relation til britiske interesser,” sagde Johnson, der mener, at sammenlægningen vil sikre ”maksimum værdi” for skattekronerne.
Det er der dog delte meninger om.
Boris Johnsons forgænger på posten, David Cameron, vurderer nemlig, at det vil føre til: ”mindre ekspertise, mindre gennemslagskraft for udvikling ved forhandlingsbordet og i sidste ende mindre respekt for Storbritannien i udlandet.”
Efter planen skal det nye fælles ministerium – der får navnet Udenrigs-, Commonwealth- og Udviklingsministeriet – se dagens lys til september.
Amnesty International er en af de organisationer, der kæmper for Samira Sabous løsladelse.
Foto: Amnesty International
Nigersk blogger anholdt på foranledning af præsidentens søn
En speciel sag ruller lige nu i Niger. Her blev journalisten og bloggeren Samira Sabou anholdt den 10. juni efter at præsidentens søn – som også er præsidentens stabschef – har anklaget hende for ærekrænkelse.
Sabou er ikke hvem som helst. Hun har over 38.000 følgere på Facebook, administrerer nyhedssiden Mides-Niger og er forkvinde for Foreningen af Bloggere for Aktivt Medborgerskab. Hendes journalistiske arbejde er desuden kendt for at være regeringskritisk.
Anklagen kom, efter Samira Sabou i et opslag på Facebook knyttede præsidentens søn, dog uden at nævne ham ved navn, til en verserende sag om svindel og underslæb i Nigers Forsvarsministerium i forbindelse med indkøb af materiel.
Hun blev anholdt i henhold til landets lov om cyberkriminalitet, der blev vedtaget i 2019. Sigtelsen lyder på ”æreskrænkelse via elektronisk kommunikation” og gælder både Sabous eget opslag og en kommentar til opslaget skrevet af en anden bruger.
Pressefrihedsorganisationen Reporters Without Borders (RSF) har kritiseret anholdelsen:
”Denne arrestation er et meget farligt skridt tilbage og en udhuling af Medieloven fra 2010, der ulovliggjorde tilbageholdelsen af journalister forud for en retssag. Vi opfordrer de nigerske myndigheder til ikke at underminere de seneste år landvindinger inden for pressefrihed. Denne journalist skal sættes på fri fod,” udtaler Arnaud Froger, chef for RSF’s Afrika-afdeling.
Ifølge Amnesty kan Samira Sabou risikere en dom på op til tre års fængsel og en bøde svarende til knap 57.000 kroner.
