Dødstallet i New Delhi stiger
Indiens hovedstad er lige nu midt i de værste protester i over 30 år. På de seks dage, uroen i skrivende stund har varet, har uroen kostet 42 mennesker livet. Det skriver The Hindu.
Protesterne begyndte helt tilbage i december efter annonceringen af en ny lov om statsborgerskab, der giver staten mulighed for at tildele amnesti til illegale migranter fra Bangladesh, Pakistan og Afghanistan, hvis de kom til landet inden 2015 – og ikke er muslimer.
Læs også: Oprør i Indien: ”Her hersker et namokrati”
Indien er et sekulært land, hvor 80 procent af den 1,2 milliard store befolkning er hinduer. At tildele statsborgerskab på baggrund af religion strider imod landets forfatning. Blandt kritikerne af loven, der blev vedtaget i slutningen af december, er politiske partier, civilsamfund og muslimske grupper, skriver BBC.
Protesterne har i månedsvis omfattet store dele af landet, men eskalerede i New Delhi den 22. februar. Her blev butikker og biler sat i brand, der var slåskampe og vold i gaderne, og forretninger blev plyndret.
Regeringen i staten Delhi har annonceret, at familier der har mistet pårørende vil blive kompenseret med 1 million rupees (cirka 94.000 kroner).
FN slår alarm: Volden eskalerer i Cameroun
Også i Cameroun stiger volden. Her har fire FN-medarbejdere i en fælles udtalelse givet udtryk for deres dybe bekymring for situationens udvikling.
De er særligt bekymrede for de overgreb, der finder sted mod civile og nævner blandt andet et nyligt angreb i den nordvestlige del af landet, hvor 23 civile blev myrdet – heraf var de 15 børn.
“Det er afgørende at stoppe fremtidig vold og at beskytte alle kvinder, piger, drenge og mænd fra de alvorlige brud på internationale humanitære og menneskeretslige love,” lyder det i udtalelsen.
Cameroon står lige nu midt en dobbeltkrise.
Dels er den nordlige del af landet udsat for angreb fra terrorgruppen Boko Haram, der primært holder til i nabolandet Nigeria. Dels har en konflikt mellem den (frankofone) regering og separatister fra landets anglofone minoritets befolkning, der ønsker at oprette deres egen stat, Ambazonia, udviklet sig voldeligt siden slutningen af 2017.
Tal fra International Crisis Group påpeger, at de to konflikter kostet 5.000 mennesker livet og sendt 850.000 på flugt.
Fiji er allerede ramt af ekstreme vejrforhold – i februar 2016 blev øen ramt af cyklonen Winston, der dræbte over 40 mennesker og ødelagde utallige hjem.
Foto: UNICEF via Getty Images.
New Zealand kommer Fiji til undsætning med banebrydende klimaskridt
I Fiji forbereder man sig også på at skulle flygte. Ikke fra vold og krig, men fra stigende vandstand og voldsomme klimaforandringer. Faktisk er det allerede begyndt i den lille østat. Fem samfund er allerede blevet forflyttet, og 42 har ansøgt om støtte fra regeringen til at flytte.
Det skriver The Sydney Morning Herald.
New Zealands progressive premierminister, Jacinda Adern, viser atter vejen for resten af verden med endnu et banebrydende skridt. Under et besøg i Fiji, annoncerede hun, at New Zealand donerer 2 millioner US dollars (godt 13,5 milloner kroner) til en fond, der skal støtte fijianere, der er nødsaget til at flytte som følge af klimaforandringerne.
”Det er vigtigt, at vi støtter dem, der har bidraget mindst til de forhøjede vandstande og det ekstreme vejr, men som er mest udsatte, så de kan genetablere deres samfund på mere sikre steder,” sagde premierministeren.
Støtten er en del af en samlet pakke på 150 millioner US dollars (1 milliard kroner) i klimabistand.
Fiji er det første land i verden, der har udviklet en procedure for klimarelaterede forflytninger, fortæller den advokat, der har hjulpet Fiji i processen, til The Sydney Morning Herald. Han mener, at det netop er fordi, at Stillehavsøstaten har været i gang med udviklingen i mere end to år, at fonden nu får donationer, og at Fijis eksempel kan inspirere andre lande.
Under sit besøg i Fiji besøgte Adern i øvrigt en moske for at mindes de tre fijianere, der døde i angrebet i Christchurch moskeen i New Zealand i marts 2019.
En bronzemand vender hjem
Denne uges Verden rundt slutter i Mexico, hvor toldpersonalet i Mexico City International Airport gjorde en spændende opdagelse. I en passagers bagage fandt de nemlig en gammel bronzeskulptur, som blev forsøgt smuglet ind i Mexico.
Skulpturen er fra det sjette århundrede og stammer fra det sydvestlige Nigeria, nærmere bestemt byen Ife, der er særlig kendt for at have produceret kunsthåndværk fra det gamle Yoruba-kongedømme.
Bronzefiguren forestiller en siddende mand med en fin hovedbeklædning, et smykke om halsen og en genstand – muligvis et instrument – i hænderne.
Nu sender Mexico den lille mand hjem, hvor han hører til.
I en pressemeddelelse understreger Mexicos regering sin kraftige modstand mod ulovlig handel med kulturelle artefakter. Videre står der:
“Ved at returnere den (bronzeskulpturen, red.) til Nigeria, viser regeringen sit engagement i at beskytte kulturarv.”
Figuren er overdraget til Nigerias ambassdør i Mexico.
Det er blandt BBC, der har bragt den historie i ugens løb.
