Ortega strammer garnet
Otte års fængsel. Sådan lyder dommen over Cristiana Chamorro. Hun er nicaraguansk oppositionspolitiker og blev af mange set som det bedst bud på én, der kunne vinde over præsident Daniel Ortega til valget sidste november.
Sådan skulle det ikke gå. Sammen med seks øvrige kandidater blev hun arresteret i god tid inden valget, som den despotiske Ortega gik sejrrig ud af. Valget blev mødt med international kritik for ikke at være fair.
Læs også: Efter Ortegas valgsejr: Nicaragua er ”det perfekte diktatur”
Nu har domstolen i det latinamerikanske land altså dømt Chamorro for hvidvask. Den 68-årige politiker har afvist alle anklager og kaldt dem politisk motiverede for netop at afholde hende fra at stille op.
Retssagen blev holdt for lukkede døre. Udover Chamorros egen dom blev fire andre, herunder hendes bror, tildelt fængselsdomme på mellem syv og 13 år.
Cristiana Chamorros mor, Violeta Chamorro, var præsident i Nicaragua mellem 1990-1997. Hun vandt valget foran selvsamme Ortega, der dengang havde siddet på magten i 11 år.
Det er BBC, der bringer den historie.
77-årige Yoweri Museveni har været præsident i Uganda siden 1986.
Foto: Jemal Countess/Getty Images
Ni ugandiske journalister anholdt
Krænkende kommunikation og promovering af hadtale. Det var på den baggrund, at det ugandiske politi den 10. marts anholdt ni journalister efter en razzia af den online TV-platform Alternative Digitalk TV, hvor de alle arbejdede. Blandt de anholdte er medieplatformens leder, Norman Tumuhimbise, der i et stykke tid har promoveret sin nye bog, ’The Liars and Complices’ (løgnerne og deres medskyldige, red.), der står til at udkomme 30. marts. Bogen er kritisk over for landets mangeårige præsident, Yoweri Museveni. Det skriver Africanews.
En uge senere var syv af journalisterne igen sat på fri fod, mens Tumuhimbise og tv-værten Faridah Bikobere fortsat er tilbageholdt, nu anklaget for online stalkning af Museveni.
Journalisternes advokat siger, at alle ni har været udsat for tortur.
Lederen for Ugandas Journalistforbund, Anyango Ekadu, fordømt anholdelsen af journalisterne. Han siger, at formålet er ”at skræmme medierne og kvæle kritisk nyhedsrapportering.” Det skriver IFJ, Den internationale sammenslutning af journalister.
De seneste år har Museveni strammet garnet om medier, advokater og kritiske oppositionsrøster.
I februar flygtede den ugandiske forfatter Kakwenza Rukirabashaija til Tyskland, efter at være sat på fri fod efter pres fra blandt andet EU. Rukirabashaija blev anholdt den 28. december på anklager om netop ”krænkende kommunikation” og blev udsat for tortur, mens han var i politiets varetægt.
Flygtningelejren Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor i tusindvis af rohingyaer har søgt tilflugt fra nabolandet Myanmar.
Foto: Allison Joyce/Getty Images
USA: Det var folkemord i Myanmar
Efter en omfattende amerikansk undersøgelse kunne den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mandag den 21. marts slå fast, at ja, det myanmarske militærs overgreb på det muslimske mindretal rohingyaerne i 2016 var et folkemord, som det er defineret af FN.
Tusindvis af mennesker døde under militærets angreb, der fordrev over 700.000 rohingyaer til nabolandet Bangladesh. De amerikanske myndigheder fandt, at militæret var skyldig i blandt andet massedrab, gruppevoldtægter, lemlæstelser, korsfæstelser og afbrænding og drukning af børn.
Militærjuntaen, der tog magten i det sydøstasiatiske land ved et kup 1. februar sidste år, afviser anklagen som værende ”langt fra virkeligheden”. I en erklæring fra udenrigsministeriet lyder det, at Blinkens udtalelser er “politisk motiverede og er indblanding i en suveræn stats indre anliggender.” Det skriver Radio Free Asia.
Et palæstinensisk par tager en selfie i et drivhus i den nordlige del af Gazastriben på Valentinsdag 2020.
Foto: Majdi Fathi/NurPhoto via Getty Images
Ingen palæstinensiske ægtefæller i Israel
Med et stemmetal på 45-15 vedtog det israelske parlament den 10. marts en lov, der gør det umuligt for ægtefæller til israelske statsborgere at opnå statsborgerskab – hvis ægtefællerne altså er palæstinensere.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Loven er faktisk ikke ny. Lignende, men tidsbegrænsede love har været stemt igennem og fornyet årligt siden en palæstinensisk opstand i 2003.
Tilhængere siger, at loven er med til at beskytte Israel og bevare landets ”jødiske karakter”.
Kritikere siger, at det er direkte diskrimination mod de 21 procent af landets befolkning, der er af palæstinensisk afstamning, og som nu bliver permanent afholdt fra at få deres ægtefæller fra den palæstinensiske diaspora til Israel.
”Loven fremstår mere fremmedfjendsk og racistisk (end andre love), fordi den ikke kun giver ekstra rettigheder og privilegier til jøder, men også fratager alene den arabiske befolkning visse grundlæggende rettigheder,” siger Reut Shaer, advokat for Organisationen for civile rettigheder i Israel, til Reuters.
