Verden rundt: Latinamerika har fået sin første trans-præst og andet nyt fra ugen, der gik

gettyimages-956638072
Gurkha-brigaden i Hong Kong i marts 1996.
Foto: Alain BUU/Gamma-Rapho via Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

21. august 2021

Gurkha-brigade indstiller pensions-sultestrejke
Torsdag den 19. august ophævede en gruppe tidligere gurkha-soldater deres sultestrejke foran Downing Street 10 i London. Her havde de siddet i 13 dage med krav om, at den britiske regering, anført af Boris Johnson, lyttede til deres krav: Ret til pension på linje med britiske veteraner.

Gurkhaerne er en nepalesisk brigade, som første gang blev rekrutteret under kolonitiden i 1800-tallet og siden er blevet indlejret i det britiske militær. Omkring 200.000 gurkhaer har tjent under Union Jack og deltaget i begge verdenskrige og sat livet på spil under udsendelser i blandt andet Irak, Malaysia, Falklandsøerne og Afghanistan.

Ifølge de nuværende regler får gurkhasoldater, der gik på pension inden 1. juli 1997, blot en brøkdel af, hvad britisk-fødte veteraner får. Det skyldes, at gurkhaernes pensionsordning oprindeligt var baseret på den indiske hærs rater, hvilket først blev ændret i 2007 med ti års tilbagevirkende kraft 

Tøbruddet i sultestrejken kom, da det britiske forsvarsministerium åbnede op for en dialog med den nepalesiske ambassade om bedre pensionsvilkår. Dagen forinden var en af de strejkende – 60-årige Dhan Gurung, der også lider af diabetes – efter 12 dage uden mad blevet indlagt med hjerteproblemer.

Fra en talsperson fra forsvarsministeriet lød det: ”Vores primære bekymring er altid vores personale og veteraners sundhed og velfærd, og denne strejke var ikke en fremgangsmåde, vi opfordrede til. Vi ser frem til at mødes med gruppen i næste måned sammen med den nepalesiske ambassadør for sammen at komme videre.”

Det er britiske The Independent, der bringer den nyhed. 

Et billede af stedet, hvor brændstoftanken eksploderede og dræbte 28 mennesker.


Foto: Mahmoud Saleh/Anadolu Agency via Getty Images

Brændstofeksplosion i Libanon dræber 28
I Libanon er en tank med brændstof eksploderet og har dræbt mindst 28 mennesker. Det skete om morgenen den 15. august i Akkar i den nordlige del af landet, mens det libanesiske militær var i færd med at uddele benzin til befolkningen.

Libanon står midt i, hvad Verdensbanken har karakteriseret som en af de værste økonomiske kriser siden 1850. Der er udbredt mangel på alt, blandt andet brændstof, hvilket fører til alenlange køer med enorme ventetider ved landets tankstationer. Landets elektricitetsforsyning er så ustabil, at benzindrevne generatorer – for de få, der har råd til det – er eneste kilde til nogenlunde stabil elforsyning.

Læs også: Tophospital i Libanon løber tør for strøm mandag

Udover de 28 døde, er 79 mennesker kommet alvorligt til skade. Vidner siger, at der var flere hundrede mennesker til stede i nærheden af tanken, da eksplosionen fandt sted.

I Beirut sameledes vrede demonstranter foran den udpegede premierminister, Najib Mikatis, hus, hvor de kastede med sten og krævede hans afgang. Mikati har udtalt, at han var forstående over for ”befolkningens vrede”, men at han fordømte det, han kaldte ”uacceptabel vandalisme”

Læs også: Libanon: Dette er, hvad der sker, når ondskab hersker

Najib Mikati blev udpeget af landets præsident, Michel Aoun, efter den tidligere udpegede premierminister, Saad Hariri, trak sig fra posten i midten af juli i år, efter i 11 måneder ikke at have lykkedes med at danne en ny regering. Den tidligere regering, ledet af fungerende premierminister Hassan Diab, gik af, efter en eksplosion på havnen i Beirut ødelagde store dele af hovedstaden og dræbte 200 mennesker. 

Foto: UNCTAD/CC BY-SA 2.0

Camerounsk regimekritiker og tech-CEO atter på fri fod
En amerikanskbaseret camerounsk tech-boss, Rebecca Enonchong, er inden for de sidste uger blevet arresteret i sit hjemland for atter at blive sat på fri fod. Den grundløse arrestation, som Enonchongs advokat kaldte ”magtmisbrug”, blev mødt med international kritik, og blandt andre Frankrigs ambassadør i det centralafrikanske land krævede hendes løsladelse.

54-årige Enonchong var i 2020 på Forbes liste over de 50 mest magtfulde kvinder i Afrika sammen med kapaciteter som forfatter Chimamanda Ngozi Adichie (Nigeria), politiker Ellen Johnson Sirleaf (Liberia), skuespiller Lupita N’yongo (Kenya) og tidligere anklager ved den internationale straffedomstol Fatou Bensouda (Gambia). Enonchong er en udtalt kritiker af præsident Paul Biya, 88, og hans knap fire årtier lange styre, og har adskillige gange kritiseret nedslag på og tilfældige og ubegrundede arrestationer i sit hjemland, som hun nu selv har været udsat for.

Rebecca Enonchong nåede at være fængslet i tre dage; andre er ikke så heldige.

Det er, blandt andre, sydafrikanske Mail & Guardians ugentlige The Continent, der har skrevet om den historie.

Alexya Salvador.


Foto: Revda Alexya Salvador, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons
Første trans-præst i Latinamerika
Det har været pride-uge i Danmark, og hvordan markere det bedre end ved at slutte denne uges Verden rundt med historien om Alexya Salvador, Brasiliens – ja, faktisk hele Latin-Amerikas – første trans-præst.

”Der er fejl ved alle mennesker, men at være trans er ikke en af dem,” siger Salvador, der håber, at hun kan være med til at hjælpe sit lands LGBT+-borgere, der kæmper for accept. Miljøet for pinsekirke-kristne er stort i Brasilien, og kirken er langt fra et sikkert rum for de troende, der ikke passer ind i de traditionelle opfattelser af køn og seksualitet.

Inden hun selv blev præst, fandt Alexya Salvador trøst og styrke i sin tro, og det håber hun, hun kan give videre gennem sit virke.

Hendes første kirke ligger i millionbyen Sao Paulo og er en del af Metropolitan Community Churches, der blev grundlagt i 1968, som kæmper for menneskerettigheder ved at gå ind i kampen for minoriteters rettigheder og bryster sig af at være den første kirke til vie homoægtepar.

Alexya Salvador er gift med Roberto, og parret har tre børn.

Det er britiske The Guardian, der har den historie, og halleluja for den!