Verden rundt: Narkokarteller har skiftet mord ud med mad og andre historier fra ugens løb

gettyimages-1162003857
Utilfredsheden steg, da Indien fratog Kashmirprovinsen sin særstatus. Et strengt udgangsforbud bev indført, og indiske paramilitære enheder patruljerede i gaderne. Dette billede er ikke taget af Pulitzervinderne.
Foto: Muzamil Mattoo/NurPhoto via Getty Images

7. maj 2020

Dækning af Kashmirkonflikt udløser Pulitzer
Tre fotografer fra nyhedsbureauet Associated Press (AP) har i denne uge fået tildelt en Pulitzerpris for deres dækning af konflikten i Kashmir.

I august 2019 fratog Indien uden varsel provinsen sin semi-autonome status og indsatte militær i gaderne. Et udgangsforbud blev indført, og både internet og telefonnet blev afkoblet og efterlod Kashmir i et kommunikativt mørke, der gjorde det nærmest umuligt at få nyheder ud. Men det lykkedes for de tre fotografer, der dokumenterede protester, politi og det daglige liv.

I Al-Jazeera fremgår det, hvordan de tre måtte snige sig rundt om vejblokader og skjule deres kameraer i indkøbsposer. For at få billederne ud af regionen og til APs kontor i Delhi, tog de i lufthavnen og overtalte rejsende til at smugle filerne med ud.

”Det var altid katten efter musen. Det gjorde os endnu mere opsatte på aldrig at blive kuet til at tie,” skriver den ene fotograf Dar Yasin til Al-Jazeera.

Sammen med Channi Anand og Mukhtar Khan vandt han prisen i kategorien Feature Photography. Du kan se deres billeder hos AP.

Pulitzerpriserne uddeles årligt og betragtes som den største anerkendelse af journalistik, begået af journalister eller medier, der er baseret i USA.

Oversvømmelser er desværre ikke noget nyt i Østafrika: En kenyansk kvinde venter på hjælp, efter oversvømmelser i 2013 tvang tusindvis af mennesker til at flytte.


Foto: Tom Otieno/Nation Media/Gallo Images/Getty Images

Voldsomme oversvømmelser i Østafrika
Måneders regn i området omkring Victoriasøen forårsager voldsomme oversvømmelser i flere lande. I Kenya er mindst 194 omkommet heraf 30 i dagene fra 5. til 7. maj, rapporterer Capitol FM.

Oversvømmelserne har ødelagt veje og broer i Kenya og tusinder er flygtet – især fra områder omkring floden Nzoia, der er gået over sine bredder, skriver The New Humanitarian.

Flere steder i landet er myndighederne gået i gang med at evakuere indbyggere i oversvømmelsestruede områder – i visse tilfælde mod deres vilje.

“Vi har ikke andre muligheder end at flytte dem med magt, og det sker allerede i (regionerne) Garissa og Tana River. Det her er en katastrofesituation, og vi kan ikke blive ved med bare at trygle folk om at flytte, vi bliver nødt til at gøre det,” siger Kenyas indenrigsminister Fred Matiangi ifølge Capitol FM.

Andre lande i regionen er også påvirket af den kraftige og langvarige regn. I Rwanda er mindst 45 omkommet og i Somalia 16, skriver BBC.

Ifølge sydafrikanske Mail & Guardian er to af Ugandas vandkraftværker blevet overvældet af vandmasserne og turbinerne beskadiget af vandplanter, og det har skabt flere strømafbrydelser i landet. Avisen skriver videre, at Victoriasøen er steget med 1,3 meter i løbet af de seneste måneder og nu blot er otte centimeter fra den højeste vandstand, som nogensinde er målt i søen.

To børn går rundt i Benghazis ruiner. Byen har siden revolutionen i 2011 været centrum for voldsomme kampe og er spækket med miner og booby-traps. Nogle familier er vendt tilbage til visse dele af byen, der er ryddet eller erklæret sikre.


Foto: Giles Clarke/UNOCHA via Getty Images

Læk fra FN: Russiske lejesoldater i Libyen
Hundredvis af russiske lejesoldater fra den paramilitære organisation Wagnergruppen er aktive i Libyen. Det viser en lækket FN-rapport udarbejdet af uafhængige observatører.

Wagnergruppen er et mystisk, privatejet militærfirma, man formoder har været involveret i en række kriser og krige over de sidste år. Blandt andet i Ukraine, Syrien og Venezuela, hvor udsendte for Wagner, skulle have beskyttet præsident Nicolás Maduro.

Det fremgår af den lækkede rapport, at gruppen har været aktiv i Libyen siden oktober 2018. De mellem 800-1.000 mænd på jorden leverer ifølge rapporten blandt andet ”teknisk støtte til reparation af militærkøretøjer og deltager i kamphandlinger” og er blevet udsendt som snigskytter, skriver BBC. Endvidere skulle de udsendte fra Wagner støtte general Kalifa Haftar og hans Libyan National Army, der kæmper mod den internationalt anerkendte regering i hovedstaden Tripoli.

Den russiske stat har konsekvent nægtet at have noget med Wagner at gøre. Men ifølge France24 siger en ansat i det amerikanske udenrigsministerium, at Wagnergruppen er tæt på Ruslands præsident, Vladimir Putin, og fungerer som ”et politiskinstrument for Kreml.”

Flere russiske journalister, der har undersøgt Wagnergruppen, er døde. Tre blev skudt i 2018, da deres bil blev angrebet i Den Centralafrikanske Republik, hvor de undersøgte russiske lejesoldaters aktiviteter. En anden døde af de kvæstelser, han pådrog sig, efter at være sprunget ud fra sin altan på femte sal – den officielle forklaring lyder på selvmord …

Blandt andet Sinaloa-kartellet har uddelt kasser med mad. De var pyntet med et stencil af narkobossen Joaquin “El Chapo” Guzman Loera, der har siddet bag tremmer siden sin arrestation i 2016.


Foto: Daniel Cardenas/Anadolu Agency/Getty Images

Mord er skiftet ud med mad
Mord er der også nok af i Mexico, hvor marts måned med over 2.500 mord var den blodigste måned nogensinde i landets narkokrig, hvor narkokartellerne står bag hård kriminalitet, vold og en masse lig. Men efter coronapandemien for alvor har ramt landet, er synderne tilsyneladende skiftet ud med gode gerninger, og flere karteller uddeler nu madvarer til udsatte civile. Det skriver Deutsche Welle.

Det er nu ikke, fordi det latinamerikanske land står over for en humanitær katastrofe eller mangler fødevarer. Og fremfor at være et udtryk for filantropi, er der snarere tale om en charmeoffensiv, fortæller Falko Ernst, analytiker for Crisis Group, til det tyske medie.

”Mexicanske karteller udnytter situationen til at styrke deres sociale forankring. Kartellerne har begrænsede ressourcer i øjeblikket, og krige om territorier koster mange penge,” siger Ernst, med henvisning til at uddeling af fødevarer i øjeblikket er billigere og mere effektivt end vold.

Den analyse er journalist Jose Reveles, som Deutsche Welle også har talt med, enig i. Han kalder maduddelingen for ”en propagandastrategi”, for hvad end der er tale om vold eller velgørenhed, er målet det samme: At få indflydelse i de territorier, kartellerne kontrollerer, så de står stærkere i sammenstød med ordenshåndhævere og rivaler.

Hvis ikke myndighederne snart går ind og udfylder sin rolle, vil de snart stå med et gigantisk sikkerhedsproblem og stigende vold, lyder vurderingen fra Falko Ernst.