2000 soldater er deserteret fra Myanmars militær
“Jeg synes, vi soldater bliver udnyttet af vores ledere til gavn for dem selv. Hvis han (øverstkommanderende Min Aung Hlaing) vil være tyvenes konge, så må han stå på egne ben. Jeg vil ikke bære ham.”
Sådan lød det i maj fra kaptajn Nyi Thuta, der var den første, der stod frem på sociale medier med en erklæring om, at han var deserteret og havde sluttet sig til modstandsbevægelsen CDM – Civil Disobedience Movement.
Han har dannet en soldatergruppe, People’s Soldiers, der hjælper andre med at desertere og laver kampagner, der oplyser soldater om forholdene i hæren.
Et andet eksempel, som forskerne Ah Lynn fra Myanmar og Helene Maria Kyed fra Dansk Institut for Internationale Studier, har taget med i den rapport, de for nyligt har udgivet på DIIS, er sergent Yin Lei Lei. Hun var selv gravid under militærkuppet 1. februar 2021, og da hun hørte at en gravid lærer var blevet skudt af sikkerhedsstyrkerne under en fredelig demonstration, havde Yin Lei Lei fået nok.
“Jeg blev nødt til at stå op for mit ufødte barns rettigheder,” fortæller den første kvindelige desertør. Herudover ville hun, som mange andre, ikke deltage i de brutale aktioner mod civile.
“Militæret skal beskytte landet, men i Myanmar dræber militæret borgerne og vil altid styre landet. Jeg vil stå på folkets side,” siger Yin Lei Lei.
Forskerne understreger, at omkring 2000 desertører kke er mange ud af en samlet styrke på et sted mellem 300.000 og 350.000 soldater. Der er heller ingen tegn på, at det har fået de øverste ledere til at ændre kurs eller skabt splittelse i militæret. Men det er et symbolsk slag mod magthaverne, og det er ikke sket før, at soldater deserterer for at slutte sig til en demokratibevægelse.
For de fleste desertører har de voldelige aktioner mod civile haft stor betydning, men det har også spillet ind, at militæret ses som uretfærdigt, korrupt og udbyttende. Imod taler blandt andet, at det er svært og kan være farligt at forlade militæret på ureglementeret vis.
USA’s dræber de forkerte
Igen og igen har USA’s fly og droner ramt de forkerte, nemlig civile, i Mellemøsten og Afghanistan, viser en undersøgelse avisen New York Times har lavet, her refereret af Al Jazeera.
Avisen har interviewet øjenvidner og gennemtrawlet rapporter fra forsvarsministeriet, Pentagon, og fundet over 1300 rapporter om civile tab gennem de seneste 10 år. Ingen af rapporterne antyder, at noget skulle have været håndteret anderledes, eller at det har fået følger for nogen.
Flere af situationerne har været omtalt i medierne, sådan som det seneste droneangreb under den kaotiske evakuering fra Kabul i Afghanistan, da 10 medlemmer af en familie blev dræbt i den tro, at de ville angribe lufthavnen. Men det generelle billede er, at der bliver indberettet væsentligt færre ofre, end der er. 120 dræbte syriske landsbybeboere blev for eksempel til 85 militante.
Fejlene sker ofte på grund af dårlige overvågningsbilleder. Man kan ikke se, hvad der skjuler sig i bygninger, under træer eller andre former for dække. En mand blev angrebet, fordi han bar på en mistænkelig genstand – det var liget af et barn, der var blevet dræbt i et tidligere angreb. En flok på motorcykler kan netop være det, ikke nødvendigvis Talibanere. Og den mand, der blev dræbt sammen med det meste af sin familie i Kabul arbejdede for en ngo og havde netop hentet dunke med vand, ikke sprængstof.
New York Times varsler flere afsløringer.
EU stopper træning i Den Centralafrikanske Republik
EU har suspenderet sin træningsmission i Den Centralafrikanske Republik, på grund af tilstedeværelsen af russiske lejesoldater, skriver mediet Euractiv.
EU har trænet og rådgivet over 3400 medlemmer af landets militær siden 2016, men aktionen er blevet kompliceret af tilstedeværelsen af russiske militærpersoner, specielt fra det private sikkerhedsfirma Wagner-gruppen. Lejesoldaterne begyndte at komme til landet i 2017 og arbejder tæt sammen med dets hær.
Frygten er, at EU på en eller anden måde skal blive involveret i nogle af Wagners aktioner, FN-eksperter har anklaget gruppen for at have dræbt og tortureret folk – blandt andet.
Ifølge BBC gav FN’s Sikkerhedsråd Wagner-gruppen mandat til en træningsmission i Den Centralafrikanske Republik på 175 mennesker i 2013. Men fire år senere underskrev præsident Touadéra en række militære aftaler med Rusland. Aftalerne inkluderede militærstøtte mod adgang til landets ressourcer af diamanter, guld og uran.
EU har netop indført sanktioner mod Wagner-gruppen for i det skjulte at arbejde for de russiske myndigheder.
Missionærer sat fri i Haiti
De sidste 12 missionærer af en gruppe på 17, der blev bortført i Haiti i oktober, er nu fri, skriver Deutsche Welle https://www.dw.com/en/haiti-kidnapped-missionaries-released-after-october-capture/a-60151231
Missionærerne blev bortført efter et besøg påset børnehjem øst for hovedstaden Port-au-Prince. 16 af de bortførte er fra USA, en fra Canada, og bortførerne fra den kriminelle bande ‘400 Mawozo’ har krævet en million dollars i løsesum for hver. Om der var penge involveret i frigivelsen fremgår ikke, men bortførernes krav blev ikke opfyldt, skriver Deutsche Welle.
De 17 rejste for Christian Aid Ministries, som er hjemhørende i Michigan i USA. FBI har samarbejdet med Haitis myndigheder og politi i et flere uger langt forhandlingsforløb.
To blev sluppet fri i november, tre i begyndelsen af december, og den 16. december blev de sidste 12 sat fri.
Læs også: Kidnapning af amerikanere er Haitis mindste problem
